Indvandrer ansat som social- og sundhedshjælper i Jylland – nu er han sigtet for voldtægt af svage, plejekrævende kvinder

Getting your Trinity Audio player ready...

En mand, der arbejdede som social-og sundhedshjælpere, er tiltalt for voldtægt af flere af de kvinder, han var ansat til at hjælpe.

 

Anklageren kræver fængsel og udvisning. Deraf fremgår det, at manden har indvandrerbaggrund.

 

Manden, der i dag er 51 år, er sigtet for tjenestemisbrug, blufærdighedskrænkelse og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

 

Tiltalt for at voldtage lam kvinde midt om natten i Herning

Manden er tiltalt for midt om natten 28. juni 2025 på en adresse i Herning-området at have udsat en dengang 62-årig kvinde for voldtægt.

 

Han var mødt op i sin egenskab af ansat i et vikarbureau, skriver politiet.

 

Kvinden er delvist lam og har brug for hjælp til personlig pleje som bleskift.

 

Voldtægten skete ved andet seksuelt forhold end samleje. Han havde rørt ved hende på intime steder og havde spurgt hende, om de skulle “have sex nu”. Det fremgår af anklageskriftet, som TV2Østjylland har fået indsigt i.

 

Tiltalt for at voldtage plejekrævende kvinde midt om natten i Grenaa

Desuden er manden tiltalt for en lignende voldtægt i Grenaa.

 

I forbindelse med sit virke som social- og sundhedshjælper var manden den 1. juli 2025 omkring kl. 03.00 om natten mødt op på en adresse i Grenaa, hvor en 74-årig kvindelig beboer på et plejehjem havde brug for hjælp til personlig pleje.

 

Under besøget udsatte den 50-årige mandlige social- og sundhedshjælper ifølge anmeldelsen den 74-årige kvinde for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Politiet pressemeddelelse

 

Det førte til, at han blev anholdt og sigtet for de to voldtægter.

 

Den 50-årige mand er desuden sigtet for tjenestemisbrug i forbindelse med episoden på plejehjemmet i Grenaa.

Anholdt i oktober

Østjyllands Politi anholdt manden den 21. oktober på en adresse i det sydlige Aarhus. Manden blev sigtet for to forhold af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået mod to ældre kvinder på adresser i henholdsvis Herning og Norddjurs kommuner.

 

”Der er tale om to meget alvorlige forbrydelser, hvor den 50-årige mand i begge tilfælde har misbrugt sin stilling og brudt tilliden til de to ældre borgere, der har haft brug for hjælp,” siger efterforskningschef ved Østjyllands Politi Flemming Nørgaard.

Del på Facebook