Blandt syriske flygtninge, der er indvandret siden 2009, er ca. 17 pct. i job efter fire år i Danmark. Det er på niveau med flygtninge fra Irak og Iran. Afghanske flygtninge har den laveste andel i beskæftigelse efter fire års ophold.
En gennemgang af beskæftigelsen blandt de fire største flygtningegrupper i Danmark viser, at efter fire år i landet er mellem 13 og 17 procent i arbejde.
Bedst står det til for syrerne, hvor knap 17 pct. er i job. Værst går det med afghanerne, hvor 13 procent har fundet arbejde efter fire år
Flygtninge, der kommer til Danmark, starter i et såkaldt integrationsprogram, der bl.a. skal hjælpe med til, at personen kan forsøge sig selv. Det er kommunen, der står for at tilrettelægge programmet, som varer tre år.Kommer flygtningen ind på arbejdsmarkedet, består programmet af danskundervisning.
Analysen af flygtningenes beskæftigelse efter fire år kan således også betragtes som en vurdering af, hvordan det går med beskæftigelsen et år efter, integrationsprogrammet er afsluttet.
Andelen i beskæftigelse måles ved punktnedslag 1, 2, 3 og 4 år efter, at personen er registreret som indvandret.
I analysen indgår følgende antal flygtninge: Fra Afghanistan: 1118 (efter 1 år), 1001 (efter 2 år), 800 (efter 3 år), 532 (efter 4 år). Fra Irak: 302 (efter 1 år), 290 (efter 2 år), 262 (efter 3 år), 220 (efter fire år). Fra Iran: 1179 (efter 1 år), 1019 (efter 2 år), 693 (efter 3 år), 420 (efter 4 år). Fra Syrien: 2053 (efter 1 år), 1406 (efter 2 år), 826 (efter 3 år), 432 (efter 4 år).
For flygtninge, der har fået opholdstilladelse i første halvår af 2014, er det ikke muligt at måle beskæftigelse andet end 1 år efter ankomsten.
