Han har boet 9 år i det berygtede ghettoområde – så gav han op: “De spyttede på min veninde og kaldte hende luder”

Teun Voeten var i Paris under det store terrorangreb den 13. november.

 

Da det blev klart, at terroristerne havde forbindelse til Molenbeek kom det som et chok for mange. Men dét der overraskede Teun Voeten mest, var Belgiens chok over forbindelsen.

 

Antropologen og krigsfotografen har selv boet i bydelen i 9 år og kender den ud og ind.

 

Intolerant

”I de ni år jeg boede der var jeg vidne til at nabolaget blev mere og mere intolerant. Det blev umuligt at købe alkohol i de fleste butikker og supermarkeder. Jeg hørte om fanatikere som pressede kvinder til at gå med slør. Islamiske boghandlere skød op overalt og det blev umuligt at købe en anstændig avis.”

 

“Ingen steder var der en bar eller en café hvor hvide, sorte og brune mennesker ville blande sig. I stedet var jeg vidne til småkriminalitet, aggression og frustrerede unge der spyttede på vores veninder og kaldte dem beskidte ludere. Hvis man sagde noget om det blev man skældt ud og kaldt racist. Der plejede at være jødiske butikker på Chaussée de Grand, men disse blev terroriseret af bander og unge børn og de fleste lukkede i 2008. Jeg forlod Molenbeek i 2014, ikke af frygt, men som jeg husker det, fordi jeg mødte en salafist på gaden som forsøgte at konvertere mig. Jeg kunne ikke længere holde ud at leve i dette subsistensløse, fatalistiske kvarter.”

 

Man har lukket øjnene

Antropolog og krigsfotograf  Teun Voeten mener, at en stor del af årsagen skal findes i en allestedsnærværende og massiv kulturfornægtelse. Ingen har ville se i øjnene, at Molenbeek gik fra at være multikulturel til monokulturel indenfor et årti eller to. Ingen har ville erkende at radikale islamiske kræfter gjorde sin magt mere og mere gældende blandt bydelens nu knap 100.000 indbyggere. Det var slemt i 2006, idag er det meget meget værre.

 

Molenbeek er et uhyggeligt eksempel på et muslimsk parallelsamfund, som har fået lov at vokse sig stort og hvor udviklingen nu er total ude af myndighedernes hænder. Sådanne parallelsamfund findes overalt i Europa, og mange steder er status, at politiet ikke tør færdes indenfor disse områder.

 

Belgien en højborg for Islamisk Stat

Belgien er det land i Vesten som har rekrutteret det højeste antal jihadister til Islamisk Stat, i forhold til landets indbyggerantal. En kedelig rekord men ikke overraskende.

 

I Bruxelles er der for eksempel en bydel som hedder Molenbeek. Bydelen er beboet med omkring 80 procent indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, mange med marokkansk baggrund.

 

Terrorangrebet i Paris trækker tråde til Molenbeek. Bruxelles bydelen er en højborg for forskellige terror-sympatisører, herunder IS og Al-Qaeda.

 

Bydelen har et meget dårligt rygte, kriminalitetsraten er høj, der er 22 moskeer til at servicere de mange muslimer, de fleste butikker er rettet ind efter islamiske normer. Flere kendte terrorister er opvokset i eller har boet der. Molenbeek er hjemsted for en meget farlig opblomstring af radikal islam.

 

Men hvordan kan det gå så galt i en fin international by som Bruxelles, og i et kvarter blot få kilometer fra EU´s hovedkvarter?

 

Del på Facebook