Nu begynder de politisk korrektes kamp mod starthjælpen til flygtninge. Blå blok vil genindføre starthjælpen, som betyder lavere ydelser til nyankomne flygtninge. Og det vil skabe fattigdom lyder det fra rød blok.
Men ydelserne i dag er så høje, at det kniber med at finde eksempler, som er overbevisende som ”ofre”. Faktisk kan eksemplerne have den modsatte effekt.
Dagbladet Information har interviewet den 31-årige Baha Alhomsi, som kom til Danmark i august 2014 som flygtning fra den syriske borgerkrig. For to måneder siden blev han familiesammenført med sin kone, Amani på 30 år, og deres to børn.
De bor i dag en almen bolig i Kalundborg og har 20.000 kroner hver måned efter skat. Huslejen er på 6000 kroner om måneden.
Høje ydelser er en magnet for flygtninge
Regeringen fremsætter nu et lovforslag, som betyder, at dette beløb fremover vil være betydeligt mindre. Der er flertal for forslaget i blå blok, som mener, at den nuværende ydelse er for høj. Kontanthjælpen og andre ydelser gør sammen med den øvrige velfærd Danmark til en flygtninge-magnet.
Rød blok mener generelt ikke, ydelsernes størrelse har nogen betydning. Dem, der flygter fra krig, vil bare i sikkerhed og tænker ikke på at sammenligne vilkårene i de enkelte lande.
Baha Alhomsi flygtede oprindeligt fra militærtjeneste og fik derfor asyl i Danmark. Men inden da boede familien i en periode i Kuwait, men her var det ikke til at finde arbejde, og derfor søgte Baha Alhomsi mod Europa.
Baha Alhomsi siger: ”Jeg ville oprindeligt til Holland, men vi fik at vide, at familiesammenføring gik hurtigere i Danmark, og at livet er mere stabilt her. Jeg var træt og havde brug for et fredeligt sted at være sammen med min familie.”
Høje ydelser mindsker motivationen til at finde et job
Blå blok mener også, at lavere ydelser tilskynder flygtninge til at finde et job og motiverer dem til at tage lavsjonsjobs.
Rød blok siger, det er helt forkert. Lave ydelser fastholder folk i fattigdom og svækker integration. De fremstiller kontanthjælp som den rene sulteløn.
Der er masser af ufaglærte job, som i dag bliver udført af østeuropæisk arbejdskraft, som ikke taler dansk. Jobs som burde kunne bestrides af mennesker som Baha og Amani Alhomsi, der begge er uddannede ingeniører. Han har været i Danmark i snart et år, og man må formode, at de begge kan engelsk, og som akademikere har nemt ved at lære et nyt sprog.
Men historien melder ikke noget om, hvorfor de ikke har et af de mange ufaglærte jobs som østeuropæere i dag udfører – selv om de heller ikke kan dansk.
Derimod siger Baha Alhomsi om familiens leveniveau på kontanthjælp:
”I dag har vi et godt liv, vi kan sende vores børn til aktiviteter, og vi kan tage på restaurant ligesom alle andre normale mennesker i Danmark”.
”Men vi har ikke til at spare op. Der er højst 5-700 kr. tilovers hver måned. Det kan være, at vi den næste måned har brug for noget ekstra tøj til min søn eller gerne vil have et sofabord. Eller hvis vi får en høj varmeregning, så skal der være penge til det. Det skal vi spare op til i flere måneder.”
Ydelsernes niveau et politisk stridspunkt
Korstoget mod starthjælpen har i årevis været en af rød bloks største mærkesager. Anders Fogh Rasmussens regering satte kontanthjælpen til nyankomne flygtninge ned og indførte de lavere ydelser: Starthjælp, integrationsydelse og andre ydelser.
Rød blok døbte dem fattigdomsydelser og lovede i valgkampen 2011 at fjerne dem og indfører kontanthjælp for alle flygtninge. Det gjorde de som noget af det første, da de vandt valget. Resultatet var blandt andet, at en familie med tre børn i dag får 10.000 kroner mere om måneden end under den borgerlige regering, som det ofte blev fremført a Venstre i den netop overståede valgkamp.
Og det er dét, der nu bliver ændret, så den gamle starthjælp bliver geninført men visse ændringer. Lovforslaget bliver første behandlet på fredag.
»Hvis de skærer i ydelserne, så kan vi måske blive nødt til at droppe svømning for Mohamad. Men det er svært at forestille sig, hvordan vi ville skulle leve,« siger Baha Alhomsi og fortsætter: »I dag føler vi, at vores liv er stabilt, og at vi kan planlægge en fremtid. Hvis vi får færre penge, og Mohamad ikke kan komme til aktiviteter, vil det påvirke hans integration. Og det vil også have betydning for, hvilken mad vi kan spise.«
Regeringens forslag vil ifølge tidligere udtalelser betyde, at familien Alhomsi vil få halveret deres rådighedsbeløb. Men i dag tirsdag skriver Jyllands-Posten, at den lavere ydelse muligvis kun vil gælde for nyankomne og ikke for dem, som allerede er i landet. Desuden vil der være et bonus-system, så dem, der for eksempel lærer dansk, får en højere ydelse.
http://www.information.dk/537539 via uriasposten.dk
