Jeg kender en jødisk familie, som er blevet mine gode venner. De kom til Danmark for 20 år siden. De flygtede fra det tidligere sovjetiske Ukraine lige efter murens fald. På det tidspunkt forlod omkring en million jøder ”Det sovjetiske Paradis” og bosatte sig i hele verden.
Denne familie bestod af far, mor og to børn, som voksede op her i Danmark. Familien var aldrig på overførselsindkomst eller kontanthjælp. Aldrig. De arbejdede fra den første dag de fik opholdstilladelse. Faderen er skomager. Moderen ejer nu en lille café (Hun arbejdede først i et renseri). Begge forældre er selvstendige og uafhængige. Begge børn fik uddannelser og arbejder nu i Danmark.
Hvad er pointen? jo, de kræver ikke særbehandling. De er ikke ortodokse jøder, men de er jøder. Sønnen gik i jødisk børnehave og senere i privat, jødisk skole. Datteren fik en almindelig dansk opdragelse, gik i børnehave, folkeskole og senere på handelsskole.
De går ofte i synagogen, men ikke hver uge. De har sammen været i Israel for at besøge deres slægtninge og opleve grædemuren. Bagefter kom de hjem til Danmark igen. De knokler og arbejder.
Hjemme hos dem spiser de nogle gange kosher, nogle gange dansk mad og nogle gange russisk/ukrainsk, som f.eks. den berømte ukrainske “borsch” – rødbedesuppe. Men de kræver ikke, at fødevarer, mærket som ”kosher”, skal sælges i Bilka eller Føtex. De krævede ikke ”kosher retter” i danske børnehaver og skoler, da deres børn gik der. Da moderen var indlagt på et offentligt hospital med en knude i brystet, krævede hun heller ikke ”kosher mad”. Familien har tilpasset sig og accepteret livet, som det er her i Danmark. De er taknemmelige og ydmyge – og de taler dansk.
Jeg husker, da moderen åbnede sin lille café for fem år siden. Hun var lige fyldt halvtreds år, og det var hendes brændende ønske at åbne sin egen lille restaurant. Hun fandt et lokale til caféen og ringede til mig, så vi sammen kunne se på stedet. Det var en tidligere etnisk grønthandler, og det var et trist, mørkt og meget snavset lokale. Men hun viste rundt og forklarede mig med et stort smil, hvordan hun ville renovere, male og skabe en hyggelig café med en særlig stemning.
Tre måneder senere åbnede hun caféen. Den var proppet med mennesker. En italiensk kaffemaskine bryggede hundredvis af kopper med cappuccino og caffé Latte, og de hjemmebagte napoleonskager blev spist på fem minutter. En ny, hyggelig og international cafe var ”født” – kun 500 meter fra Nørrebros Runddel.
Nu er der også musikaftener og kunstudstillinger på caféen. Hyggeligt! Hjemligt! Dansk! Hun serverer aldrig kosher mad for sine gæster – eller halalslagtet kød. Her bliver der serveret almindelig, dansk mad med sandwicher, salatbar, smagsfulde supper og berømte, hjemmebagte kager.
En gang imellem holder familien sabbat – deres religiøse fridag fra fredag aften til lørdag aften. Fredag aften starter altid med bøn og et fælles hyggeligt aftensmåltid – ”kosher” naturligvis. Men dette sker sjældent i denne jødiske familie. For om lørdagen plejer der at komme mange mennesker til skomageren for at få repareret deres sko, og bagefter går de på caféen for at hygge sig og nyde en kop nylavet kaffe med de berømte napoleonskager til.
Jeg kender flere af disse menneskers slægtninge og venner. De er jøder ifølge deres blod og religion. Men de er også danskere. De bor i Danmark og tilpasser sig det danske samfunds regler. Har du nogensinde hørt om en jødisk familien, som har boet i Danmark i tyve år og ikke kan tale dansk? Nej, vel? De taler dansk, de arbejder, de stiller ikke særlige krav.
500 meter fra caféen ligger Nørrebros Runddel. Det kræver et godt kendskab til arabisk at gå på indkøb i de lokale butikker der. Jeg har prøvet det en gang.
Demokrati er ikke kun et spørgsmål om at stille krav og om særbehandling. Demokrati handler også om respekt, ydmyghed, tolerance og beskedenhed. Og Ikke kun fra én side – men fra alle sider.
Belbooks Irina Bjørnø
P.S.
Irina Bjørnø, dansk-russisk forfatter og blogger, får tildelt en medalje “For tjenesteydelser til formidling af international kultur i Verden”. Den festlige ceremoni med medaljeoverrækkelsen foregår d. 19. december 2015 kl. 12.00 i Det russiske Kulturcenter på adressen: Vester Voldgade 11, 1552 København V. Alle er velkomne til at deltage i overrækkelsen af medaljen. Læs her en pressemeddelelsen: http://goo.gl/RR0l69
