Folketinget har vedtage en lov, som giver regeringen mulighed for at tvinge en kommune til at bruge en bestemt bygning som asylcenter.
I sidste uge besluttede regeringen, at Nyborg Kommune skal have et asylcenter i de nedlagte handicapboliger i Strandvænget.
Her skal bo 500 asylansøgere. Og onsdag ankom de første 60 asylansøgere for at bo på Strandvænget.
Sagen har vakt kæmpedebat blandt borgerne. Natten til onsdag blev der ifølge flere medier sat sedler op på Strandvængets vinduer. Her stod der ”nej tak”.
600 borgere har dog meldt sig som venligboere. Og en del af dem stod klar med flag og klapsalver, da bussen med de første asylansøgere rullede ind på Strandvænget.
Men naboerne er bekymrede og utrygge, fortalte Palle Larsen til TV2:
”Ja, det er vi vel alle mere eller mindre”. (9.12)
Borgmesteren var heller ikke glad.
Kenneth Muhs fra Venstre sagde, at kommunen har fået alt for lidt tid til at forberede sig. Desuden var han utilfreds med, at regeringen med en særlov sætter det kommunale selvstyre ud af kraft.
Men Kenneth Muhs og Nyborg er ikke de eneste som bliver tvunget til at oprette asyllejre.
3500 asylansøgere mangler lige nu et sted at bo. (TV2 9.12)
Og regeringen har netop besluttet at oprette fire nye teltlejre med plads til i alt 800 asylansøgere. Desuden bliver der oprettet et stort udrejsecenter i Herning. (Den Korte Avis, 9.12)
Far, mor og fire børn fra Kuwait søger asyl
De fleste asylansøgere, som ankom til Strandvænget, er fra Syrien. Men der er også nogle fra iranere, statsløse palæstinensere og en familie fra Kuwait.
Familien fra Kuwait er flygtet, fordi de tilhører en lille stamme, som er forbudt i Kuwait, får vi at vide. (TV2)
Men de er ikke mere forfulgte, end at de straks udtrykker deres utilfredshed med forholdene.
De to voksne skal sammen med deres fire børn bo på to værelser. Men de skal dele køkken og badeværelse med en anden familie. Og det er faderen utilfreds med.
”To værelser er nok for os”, siger Sleiman Al-Shereifi.
”Men det er irriterende, at køkkenet og toiletterne er fælles.”
Familien har også nogle høje forventninger til, hvad de kan forvente sig af det danske samfund:
”Jeg vil gerne have arbejde og håber børnene kommer i skole og opnår noget”, siger faderen.
Hans kone, Suzan Khuleif tilføjer:
”Jeg håber, at vi får dansk statsborgerskab, og at mine børn kan studere. Andet har jeg ikke brug for”.
Kuwait
Kuwait er et lille stenrigt olieland.
Der er 900.000
De danske myndigheder regner Kuwait for et relativt sikkert land. Det er ikke et land, hvor der normalt kommer asylansøgere. Derfor er Kuwait også blandt de lande, hvor borgerne har nemt ved at få visum til Danmark.
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/hvornaar_gives_visum/privatbesoeg_turistbesoeg.htm
http://denkorteavis.dk/2015/regeringen-begynder-at-inddrage-ledig-offentlig-ejendom-til-nye-asylcentre/