En 38-årig mand vågnede en dejlig sommermorgen i sin lejlighed i et alment boligbyggeri i Nyköping i Sverige.
Han boede ud til fodboldbanen, som ofte genlød af børn, der legede og spillede fodbold.
Men den morgen var det en helt anden lyd, han hørte fra området.
Da han kiggede ud af vinduet, opdagede han, at lyden kom fra et stort antal muslimer forsamlet til udendørsbøn på fodboldbanen. Bønnen blev læst op gennem et højtaleranlæg. Og ud over området gjaldede “Allahu akbar”, som betyder “Allah er størst”.
Manden blev arrig og skrev på Facebook: “Det er ikke hver morgen, man vågner til lyden af et æsel, som har ondt i maven”. Det spredte sig i løbet af dagen på Facebook og blev også læst af nogle muslimer, som følte sig krænkede. Da det blev aften mødte omkring 100 af de vrede muslimer frem udenfor hans opgang.
Til sidst kom politiet. Men det var ikke muslimerne, der fik en sag på halsen. Nej, det var manden. Han blev anklaget for hetz mod en folkegruppe.
Det har medført, at han flere gange er blevet truet, og at politiet har måttet beskytte ham.
Men nu er anklagen mod ham netop blevet frafaldet. (FriaTider.se)
Et eksempel på en grundlæggende ændring af samfundet
Det virker umiddelbart usædvanligt, at man kan blive anklaget for at skrive sådan en formulering. Men det kan ses som en konsekvens af den ændrede beboersammensætning i et område som før var typisk svensk med fælles grundværdier.
En del af beboerne er i dag rettro muslimer, som råber Allahu akbar og føler sig krænkede over kritik. Det betyder, at myndighederne herunder politiet i stigende grad kommer deres krav imøde for at undgå alvorlige sammenstød, som det der var lagt op til foran mandens opgang. Der er gennem årene kommet en del vold og kriminalitet, og politiet har ofte svært ved at arbejde i området.
Det konkrete forløb er måske en mindre episode, men den er ikke desto mindre meget sigende som et billede på den grundlæggende ændring af samfundet, som er ved at ske.