Asylstrømmen til Europa fra især muslimske lande har udviklet sig til rent anarki. Asylansøgerne gør, hvad der passer dem. De trodser grænser, myndigheder og lov og orden og drager derhen, hvor de godt kunne tænke sig at tage ophold.
Ansvaret for dette kaos ligger hos Tyskland og dets leder Angela Merkel.
Det var Merkel, der fik EU’s asylregler til at bryde sammen. Hun sendte det signal til asylansøgerne, der kom ind i Europa sydfra, at de bare kunne komme til Tyskland.
Dermed blev Ungarn løbet over ende, og folk strømmede til Tyskland (og Sverige).
Denne strøm bliver bare ved og ved. Alene i denne weekend regner man med, at 40.000 vil komme til. Og intet tyder på, at presset aftager, tværtimod.
Nu begynder de tyske ledere at blive noget bekymrede over, hvad de har sat i gang. Den socialdemokratiske vicekansler Sigmar Gabriel siger ifølge nyhedsbureauet DPA, at ”Tyskland befinder sig i en situation, hvor vi er ved at nå vores grænse.”
Man indfører nu grænsekontrol ved grænsen til Østrig, hvor asylansøgerne er væltet ind til specielt München.
Det skulle de vist have tænkt på, før de udløste anarkiet.
Et umætteligt behov for at blive elsket
Men meget tyder på, at de tyske ledere slet ikke har tænkt konsekvenserne af deres handlinger ordentligt igennem.
Merkels beslutninger virker i høj grad, som om de er styret af følelser. Først og fremmest den enorme skyldfølelse, som Tyskland har båret på siden Anden Verdenskrigs rædsler skabt af det nazistiske Tyskland.
Denne skyldfølelse tjener i sig selv tyskerne til ære. Det vidner jo om menneskelig anstændighed, at man skammer sig dybt over de forbrydelser, som nationen har begået.
Men skyldfølelsen har skabt et næsten umætteligt tysk behov for at blive elsket som gode mennesker. Det er dette behov, som nu kører udviklingen af sporet.
Tyskerne har helt opgivet at vise, at det i en retsstat er myndighederne, der bestemmer, hvad der skal ske med asylansøgere – om nødvendigt må myndighederne sætte sig igennem med magt.
Merkel har simpelt hen nedlagt enhver form for magt og autoritet i forhold til asylstrømmen. Asylansøgerne har selv fået lov til at bestemme, som om Europa var et tag-selv-bord. Merkel ville bare være god.
Kvoter vil blive saboteret
Men nu melder problemerne sig – jævnfør vicekansler Gabriels bekymringer. Og de løsninger, som Tyskland foreslår, har intet med virkelighedens verden at gøre.
For ikke at drukne helt i asylansøgere, vil Tyskland nu have dem fordelt mellem EU-landene efter nogle kvoter.
Men intet tyder på, at asylansøgerne vil finde sig i dette. De vil ikke tvinges til Slovakiet eller Finland. Så de vil bare gøre det, de har gjort hidtil: De vil drage til de lande, hvor de helst vil have asyl – med Tyskland i spidsen.
Det kan man kun forhindre med magt. Men Tyskland har jo været helt uvilligt til at bruge magt for ikke at ødelægge den nyvundne status som gode mennesker. Hvad i alverden har Merkel så forestillet sig?
De rejser aldrig igen
Det samme problem løber forbundskansleren ind i på en anden led:
Man ved jo godt, at en stor del af folkevandringen slet ikke drejer sig om reelle flygtninge. Det er folk, som ønsker bedre levevilkår.
Lad os så sige, at man møjsommeligt får ”sorteret” de mange asylansøgere, så man finder frem til, hvem der ikke er reelle flygtninge.
Hvordan vil man få dem ud af Tyskland igen? Vi taler om mange, mange tusind mennesker. De vil da ikke lade sig smide ud af det forjættede land, når de er kommet ind. Med mindre der bruges magt, og det vil Merkel jo ikke.
En lyserød sky
Derfor er der udsigt til, at anarkiet kun bliver værre. Asylansøgerne vil fortsætte med at gøre, som det passer dem, så længe den tyske regering ikke tør bruge sin autoritet.
Tyskland vil drukne i problemer, og Tysklands problemer vil ramme resten af Europa.
Skal anarkiet undgås, må der etableres en langt mere magtfuld bevogtning af EU’s ydre grænser, samtidig med at myndighederne i Tyskland og alle de andre lande sætter sig i respekt. Man kan altså ikke føre asylpolitik ved at overlade beslutningerne til dem, der gerne vil have asyl.
Men foreløbig svæver Angela Merkel på en lyserød sky af godhed.
