Danmark har regler, som skal få flygtninge til at rejse tilbage til hjemlandet – men ofte sker der kun det, at de scorer kassen

Er der to love, der stritter mod hinanden, så er det Repatrieringslovens § 7 og Lov om aktiv socialpolitik § 6. Og det koster staten (læs: skatteyderne) mange penge.

 

Mens Repatrieringsloven giver mulighed for at rejse til hjemlandet med en stor pose penge og diverse udstyr til at starte en ny tilværelse i sit fædreland og derefter fortryde og vende tilbage til Danmark, giver Lov om Aktiv Socialpolitik § 6 mulighed for at få sin offentlige ydelse udbetalt i op til 8 uger, mens udlændingen undersøger, om han/hun vil flytte hjem igen (såkaldt rekognosceringsrejse):

 

Kommunalbestyrelsen kan efter repatrieringslovens § 6 tillade, at en udlænding modtager introduktionsydelse, hvis den pågældende deltager i … rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. I almindelighed kan der kun ydes hjælp til kortvarige ophold af op til otte ugers varighed.

 

Det vil sige, at en udlænding først kan undersøge mulighederne for at vende hjem, imens den offentlige ydelse stadig triller ind på bankkontoen, herefter ansøge om repatriering og få udbetalt ikke så få skattekroner og endelig fortryde og vende tilbage til Danmark uden at skulle betale de mange repatrieringskroner tilbage.

 

Repatrieringsloven

Den 20.11.2015 havde Metroxpres et indlæg med overskriften ”Indvandrere fik penge for at rejse, nu vender de tilbage”. Som eksempel fremgår det, at Københavns Kommune siden 2009 har modtaget seks personer retur. Disse seks personer havde tilsammen ved udrejsen fået udbetalt 477.994 kr. i repatrieringsydelse, og ingen af disse personer var blevet bedt om at betale tilbage.

 

§ 9 i lov om aktiv socialpolitik: Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis særlige omstændigheder taler herfor, herunder navnlig, hvis udlændingen ikke har gjort et reelt forsøg på repatriering, eller hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige eller vildledende oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

 

En besynderlig regel, som må kvalificere som en narreregel, idet en kommune ikke har en kinamands chance for at vide/kontrollere, om en udlænding i sit eget land har gjort noget som helst forsøg på at starte en ny tilværelse. Så for at spare en masse arbejde med at kradse pengene ind, synes kommunen at konkludere, at udlændingen skam har gjort sit bedste, men at det desværre ikke fungerede. Og da det er staten, der refunderer en kommune dens udlæg til en udlændings repatriering, skal kommunen naturligvis ved udlændingens eventuelle tilbagebetaling videresende pengene til staten.

 

For en kommune altså en masse bøvl og unødvendigt spildte kræfter uden selv at få en krone ud af besværet. Så mens udlændingen kan glæde sig over en omsorgsfuld velfærdsstat, står skatteyderen tilbage med et stivnet smil.

 

Snydes systemet?

Integrationsordfører for De Konservative, Naser Khader, udtaler sin bekymring til Metroxpres om mulighed for at spekulere i ordningen. Jeg gætter på, at han har belæg for sin bekymring.

 

Læs også
Paradigmeskifte i udlændingepolitikken for muslimernes skyld

Man kan jo f.eks. spørge, om alt det udstyr, der er indkøbt til udlændingen og transporteret til hans hjemland, er kommet retur? Da indkøb af erhvervsudstyr og transport af dette (se nedenfor) beløber sig til ca. 34.000 kr., må det vel enten være udlændingen selv eller den danske kommune, der betaler for at få det retur. Sandsynligheden taler dog for, at udstyret er overdraget familien i hjemlandet. Måske er det det, Khader tænker på.

 

Repatrieringsydelsen

Repatrieringsydelsen reguleres hvert år, og med reguleringen pr. 1.1.2015 ser det således ud:

 

Hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland (lov § 7, stk. 2, nr. 4) Betales én gang

– Pr. person, der er fyldt 18 år                                                                                                           129.430

– Pr. person, der ikke er fyldt 18 år                                                                                                    39.473

(disse beløb deles op i to, 51.772 kr. hhv. 15.789 kr. udbetales ved hjemrejsen, mens resten udbetales efter ét års ophold, hvor det ikke længere er muligt at komme tilbage til Danmark – fortrydelsesretten)

 

Udgifter til køb af erhvervsudstyr (lov § 7, stk. 2, nr. 5):                                                            14.984

–          Udgifter til transport af sådant udstyr                                                                                  19.353

Læs også
Et godt tilbud til flygtninge og indvandrere: Rejs frivilligt hjem med penge på lommen – og så er der også pengepræmier til kommunerne

–          Udgifter til transport af udstyr, som udlændingen allerede ejer

(lov § 7, stk. 2, nr. 3)                                                                                                                            14.984

 

Udgifter til medbragte hjælpemidler (lov § 7, stk. 2, nr. 8)                                                          6.324

Udgifter til sygeforsikring eller behandling (lov § 7, stk. 4)                                                        6.450

 

Og så gives der også receptpligtig medicin med til et års forbrug.

 

Løbende reintegrationsbistand

Derudover udbetales der efter ansøgning løbende økonomisk bistand til personer over 55 år, i visse tilfælde 50 år, og disse personer kan vælge, om de vil have et månedligt beløb i 5 år eller et månedligt livslangt lidt mindre beløb. Beløbets størrelse afhænger af landegruppen.

 

Men festen er ikke slut med det. Hvis den hjemvendende har fået opholdstilladelse inden den 1. juli 2002, kan der bevilges en ekstra ydelse på 1.000 kr. om måneden i 5 år eller 800 kr. om måneden i livslang ydelse.

Læs også
En fed asylfidus eller tiltrængt hjælp: Langt over tusinde asylansøgere har scoret kassen ved at rejse hjem, efter at de har fået opholdstilladelse

 

”Reintegration”. Et pudsigt ord. Det betyder vel, at man mener, at de hjemvendende er blevet så integrerede i Danmark, at det er nødvendigt for disse personer at blive integreret på ny i det hjemland, som de uden tvivl har besøgt hvert år, siden de fik opholdstilladelse/asyl i Danmark.

 

Ændring af loven

Khader vil have stoppet spekulationen, formentlig ved at forsøge at få en særdeles nødvendig ændring af loven. Jeg vil foreslå, at bordet fanger ved et eventuelt ønske om repatriering efter en forudgående rekognosceringsrejse, således at fortrydelsesretten bortfalder. Har denne derimod ikke fundet sted, kan udlændingen alene gøre brug af sin fortrydelsesret ved at bringe alt erhvervsudstyr tilbage til Danmark for egen regning. Som det er nu med anvendelse af begge lovene fremmes spekulation.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…