Ungt kristent par i Pakistan brændt levende efter anklager om blasfemi

NBC

Det er ikke let at overleve som kristen i Pakistan, der har verdens strengeste blasfemilov – en lov der også bliver brugt af lokale magthavere til at skille sig af med besværlige og opsætsige arbejdere.

 

Det blev desværre igen bekræftet i sidste uge, hvor et ungt kristent par, og deres ufødte barn, blev stenet og derefter brændt til døde. Det unge par efterlod sig fire små børn.

 

Sagen har vakt opstandelse i mange lande og er blandt andet omtalt på store tv-stationer som CNN og NBC og store aviser som Daily Mail. Omkring 12 mennesker deltog mere eller mindre aktivt i den brutale handling. I går blev fire anholdt.

 

Konflikt med arbejdsgiveren

Den tragiske hændelse startede med, at det unge par ønskede at opsige deres arbejde på den lokale murstensfabrik, hvor de sled fra morgen til aften, syv dage om ugen, under slavelignende forhold.

 

Men fabriksejeren ville ikke acceptere deres opsigelse, da han mente parret skyldte ham penge.

 

Samtidigt fortalte naboerne, et muslimske ægtepar, fabriksejeren, at de havde set den unge kristne kvinde Sharma brænde nogle koransider af få dage forinden.

 

Fabriksejeren besluttede da, at parret skulle låses inde i det hus, de boede i, indtil deres videre skæbne var afgjort.

 

Der sad de så et par dage, indtil en ophidset menneskemængde på over tusinde, anført af de lokale imamer, brød ind i huset og trak dem ud.

 

Det unge kristen par blev nu anklaget for blasfemi.

 

Et øjenvidne fortæller til BBC at der kom tusindvis af ophidsede og vrede mennesker og trak dem ud af huset, hvor de sad indespærret.

Læs også
Ambrin får 11.000 kr. i kontanthjælp hver måned – derfor bliver hun i Danmark, selv om hun hellere ville bo i Pakistan

 

Herefter blev det unge par angrebet med sten og køller, og slæbt ud til en murstensovn hvor de blev brændt levende.

 

Det unge pars familie benægter at det har været parrets hensigt at krænke islam eller muslimerne.

 

Familien forklarede, at det er rigtigt at Sharma fornylig har brændt nogle gamle papirer af i forbindelse med en oprydning. Hendes svigerfar var for nylig afgået ved døden, og det var i den forbindelse, hun havde brændt en bunke gamle papirer, der havde tilhørt svigerfaderen.

 

Men Sharma kunne hverken læse eller forstå arabisk. Hvis hun havde været i stand til det, ville hun næppe have gjort hvad hun uforvarende kom til.

 

Myndighederne har anholdt en del mennesker, men ifølge den unge kvindes far er de hovedmistænkte stadig på fri fod.

 

Familien er tilbudt ca. 300.000 kr. og et stykke land i erstatning.

Læs også
Video: Tusindvis af polakker dannede kæde ved landets grænser – mod muslimsk indvandring

 

Pakistans blasfemiparagraf blev indført af den tidligere diktator general Zia-ul-Haq. Loven hører til en af de strengeste i den islamiske verden og bruges primært mod landets kristne og hinduistiske mindretal, men også muslimer der ikke tilhører sunni-islam bliver udsat for anklager om blasfemi.

 

Lovens formål er, at bevare respekten for profeten Muhammed og islam. Ifølge kritikere bliver den dog oftest brugt som undskyldning for at ramme en person, der er upopulær blandt de lokale magthavere.

 

Et af parrets børn fortæller om hvordan hans forældre blev mishandlet og til sidst brændt levende.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…