Derfor går det så galt i flere ministerier

Da Fanden blev gammel, gik han i kloster. Det ser også ud til at gælde ”Elder Statesmen”, hvilket Uffe Ellemann Jensen og Mogens Lykketoft jævnligt demonstrerer, når de optræder i fjernsynet og andre medier.

 

Mogens Lykketoft har for nylig udtalt: ”Nogle af de problemer, vi oplever lige nu, og som der godt nok har været mange af, er en konsekvens af de meget kraftige nedskæringer på dele af embedsapparatet”.

 

Det har han ret i, men han undgår behændigt at nævne, at han som stærk finansminister gennem mange år selv ydede et betydeligt bidrag til denne udvikling.

 

Statsapparatet er skåret ned gennem flere år

Beskæringen af det statslige embedsapparat har stået på i flere årtier under forskellige eufemistiske benævnelser som for eksempel afbureaukratisering, bortskæring af overflødigt fedt eller slankning/trimning/effektivisering/omorganisering af den offentlige sektor.

 

Senest har vi fået VK-regeringens plan fra 2011, Effektiv Administration, som er videreført af den nuværende regering, og som indtil videre har medført fyringer af tusind medarbejdere.

 

Det er kun toppen af isbjerget, for hertil kommer Finansministeriets årlige effektiviseringskrav og de lokale besparelser i ministerierne, ikke mindst i forbindelse med de stadige strukturændringer, som skal vise ledelsens handlekraft, men som indebærer fyringer, og som svækker ministerierne i lange perioder.

 

Alt sammen er det båret frem af en tyrkertro på, at rationaliseringsmodellerne fra markedsstyrede organisationer i det private erhvervsliv kan overføres stort set uændret til den offentlige sektor.

 

Set fra politikernes synsvinkel har valget af disse modeller ydermere den store fordel, at det er nemt at blive enige om at skære ned på ”bureaukratiet”. Hvem har sidst hørt om folkelige protester mod fyring af bureaukrater?

 

Det ville have været betydeligt vanskeligere at blive enige om nedskæringer på de områder, der virkelig tynger de offentlige budgetter.

 

Dette politiske valg har skabt betydelige problemer i statsadministrationen og forringet embedsmændenes muligheder for at gøre deres arbejde fagligt forsvarligt.

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

 

Embedsmændene har dummet sig, men …

Der er helt åbenlyst embedsmænd, der har dummet sig og ikke vist mod og mandshjerte i de sager, der har fyldt medierne i den seneste tid. Men der er heller ingen som helst tvivl om, at nedskæringerne har været stærkt medvirkende til, at de har kunnet opstå.

 

Alt er jo heller ikke embedsmændene ansvar. Hvordan skulle for eksempel en embedsmand kunne forhindre en generøs minister i at uddele en million kroner af statens penge på en markedsplads på Fyn?

 

Den nøgne statistik viser tydeligt, at antallet af statsligt ansatte er reduceret stærkt, men det betyder ikke nødvendigvis, at de samlede offentlige udgifter er reduceret.

 

Statsansatte skiftes ud med selvejende institutioner

Det, der sker, er nemlig i mange tilfælde det, at den statslige personalebesparelse gennemføres ved udlægning til lokale myndigheder eller statsligt understøttede selvejende institutioner, og det ligger der ikke nogen samlet offentlig besparelse i, snarere tværtimod. Tag bare gymnasierne, der i 2007 blev selvejende institutioner, og som har fået femdoblet administrationsstaben.

 

Statsansatte skiftes ud med kosulentfirmaer

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

I andre tilfælde erstatter man de fyrede medarbejdere, for opgaverne er jo ikke forsvundet, med køb af ydelser fra konsulentfirmaer, der ikke tæller med i personalestatistikken, men som er langt dyrere end det personale, der er blevet fyret. Det har til gengæld den fordel, at der ofte er påfaldende god overensstemmelse mellem opdragsgiverens ønsker og konsulentfirmaets konklusioner.

 

Personalebeskæringerne er ikke hele forklaringen på problemerne i ministerierne, for der er tale om beskæringer med en indbygget slagside, som har ført til en faglig deroute i ministerierne.

 

Fagfolk skiftes ud med generalister

Det er nemlig i vid udstrækning embedsmænd med en faglig baggrund, der er blevet fyret, hvorimod generalisterne er blevet siddende.

 

I Forsvarsministeriet er generalerne i ledelsen ved at blive udskiftet med skrivebordsgeneraler.

 

I Undervisningsministeriet har en ”omstrukturering” betydet, at de direktører, der havde baggrund i uddannelserne og derfor vidste noget om dem, er blevet fyret og erstattet af generalister.

 

Det er modeltænkernes forestilling om en ensretning af Undervisningsministeriet i Finansministeriets billede og en reduktion af alt til administrative anliggender.

Læs også
Sverige: Patienter dør, fordi der mangler plads på hospitalerne – samtidig bliver der brugt milliarder på asylsystemet

 

Det er en dekonstruktion af Undervisningsministeriet og en historieløs fornægtelse af betydningen af erfaring og faglighed. Faglighedens nedtur er sket med store omkostninger for kvaliteten i rådgivningen af ministrene, og det er derfor ikke forbavsende, at ministre løber ind i problemer.

 

Finansministeriet har erstattet fagligheden i fagministerierne med New Public Management

Med Finansministeriet som overministerium, der påtvinger alle andre ministerier sin egen særlige rationalitet, er der sket en markedsgørelse af embedsapparatet.

 

Det er ikke tilfældigt, at statslige embedsmænd nu om dage skifter frem og tilbage mellem ministerierne og ansættelse i organisationer, konsulentfirmaer og statsligt ejede virksomheder.

 

Det er ikke tilfældigt, at statsadministrationen opererer med resultatkontrakter og målstyring, sådan som New Public Management forestiller sig en moderne offentlig administration.

 

Det er ikke tilfældigt, at antallet af kommunikationsmedarbejdere i ministerierne er steget dramatisk, og at grænsen mellem disse og spindoktorerne er svundet ind, for præsentationen er i stigende omfang blevet vigtigere end indholdet.

 

Læs også
Dagbladet Politiken, politiserende embedsmænd og røde politikere kæmper for at få ram på Inger Støjberg og den stramme udlændingepolitik

Ingen har tilsyneladende kunnet forestille sig, at en sådan model kunne have negative konsekvenser for statsadministrationen, men det er det, vi ser demonstreret i dag.

 

Ingen har tilsyneladende kunnet forestille sig, at nedskæringerne i statsadministrationen kombineret med en stort set uændret pres på embedsmændene fra ministre, folketingspolitikere, rigsrevisionen, ombudsmanden, pressen og borgerne kunne blive et problem.

 

Der er brug for fagligt dygtige embedsmænd

Det, vi har brug for, er et stabilt embedsmandskorps, som er statens tjenere og ikke ministrenes personlige tjenere. Vi har brug for embedsmænd, der har friheden og modet til at være en stopklods for deres minister, når denne vover sig for langt ud, uden at skulle frygte for at blive fyret i næste fyringsrunde.

 

Vi har brug for et tilstrækkeligt stort og varieret embedsmandskorps, så opgaverne kan løses fagligt forsvarligt. Et bureaukrati er livsnødvendigt for at en stat kan fungere og for at borgerne kan føle sig sikre på at blive behandlet efter reglerne. Ikke for meget, men heller ikke for lidt, men det er der vi er i dag.

 

På vej mod en spytslikkerkultur

Det, vi risikerer at få (eller har fået?), er en spytslikkerkultur, hvor omstillingsparathed, fleksibilitet og ”politisk musikalitet” trumfer gamle, men sunde embedsmandsdyder som faglighed, mod og retlinethed.

 

Læs også
Allerede i 2. klasse er indvandrerbørn langt bagefter danske børn – men politikerne lader alligevel indvandringen fortsætte

Det er påfaldende, at der ikke har været højtstående embedsmænd, der har turdet sige tingene, som de er, nemlig at grænsen for længst er overskredet for nedskæringerne. I stedet hører vi pinlige påstande om, at alt går godt med en ny struktur, der bare skal have tid til at virke.

 

Politiet tør sige sandheden

Hvis man vil vide, hvordan det virkelig ser ud, kunne man f.eks lytte til formanden for Politiforbundet, der i anledning af, at politiet blev sendt ud på klapjagt efter trafiksyndere for at opfylde målkrav, der indgik i ledelsens resultatkontrakt, sagde:

 

“Vi har kort sagt flyttet fokus fra forbrydere og præventiv indsats til en jagt på måltal. Alt det, vi er gode til, herunder tillid og faglighed spares væk, koges ned, fordi nogle tror, at offentlig service og velfærd kan styres og måles og vejes efter naturvidenskabelige principper – og så tilmed planlægges ligesom i Sovjetunionen”.

 

Nej til politisk ansatte embedsmænd

De aktuelle sager har genoplivet debatten, om vi skal have politiske embedsmænd udover de spindoktorer, der allerede i dag fylder godt op i ministerierne, men det er ikke løsningen. Der er al mulig grund til at tro, at en politisering af statsadministrationen vil føre til endnu flere ”møgsager”, fordi sagligheden underordnes politikken.

 

Systemet med upolitiske embedsmænd, der fortsætter i embederne efter et regeringsskifte er sundt og godt, selv om der af og til sker fejl. Det sikrer kontinuitet i administrationen, fagligt velfunderede afgørelser og saglig rådgivning, men det forudsætter, at embedsværket har rimelige arbejdsvilkår.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…