Courtney Sandford tog en selfie og lagde den ud til sine venner på facebook. Det er der så mange der gør. Problemet var at Courtney Sandford kørte bil mens hun gjorde det og så gik det galt.
Den 32-årige Courtney Sandford kørte ad en trafikeret vej i North Carolina. I radioen spillede de Pharrells hit ”Happy”. Hun elskede den sang. Hun havde det godt og var i strålende humør. Hun var selv lykkelig.
Sekunder efter tordnede hun ind i en skraldebil og var død på stedet.
Det er politiets undersøgelser, der har vist, at der var en sammenhæng.
På hendes telefon fandt de en selfie med hendes glade ansigt. Den havde hun sendt til sine venner på facebook med ordene ”Den sang gør mig LYKKELIG”.
De første venner modtog beskeden 8.33. Et minut senere skete det sammenstød der kostede Courtney livet.
”På få sekunder blev et liv afsluttet, bare for at hun kunne fortælle sine venner, at hun var lykkelig”, sagde en talsmand for politiet på ulykkesstedet.
Courtneys bil der lå i grøften var brudt i brand. Hun døde på stedet. chaufføren af skraldebilen var uskadt.
(Kilde: MailOnline)
(fox8)