Skandale: Fri bar til embedsmænd på kursus – skatteyderne og de svage betaler

Modelfoto (japanesesteakhouse)

De ansatte i Københavns kommunes økonomiforvaltning var i sidste måned på et 1 1/2 dags seminar på Hotel Marienlyst i Helsingør.

 

Og de fik sandelig en god forplejning.

 

Overborgmester Frank Jensens topchefer havde nemlig sørget for, at hotellet holdt fri bar. Og ikke nok med det, den fri bar blev holdt åbent til klokken fire om morgenen.

 

Regningen for fadøl og drinks i hotellets bar, kostede københavnske skatteydere 12.000 kroner.

 

De kursusdeltagere, som havde været næsten døgnvågne, startede i øvrigt næste morgens kursus klokken 9.00!

 

Om deltagerne har været friske nok til at få udbytte af selve seminaret, ved jeg ikke. Men det var jo heller ikke dem selv men skatteyderne, der betalte det dyre kursus.

 

Nogen vil sikkert mene, at et beløb på 12.000 kroner i Københavns budget, er så lille, at medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation ikke skal beskæftige sig med det.

 

Men er dette kun toppen af isbjerget? Hvor meget mere frås har der været? Og i øvrigt er der god brug for pengene på for eksempel det sociale område.

 

I øvrigt er det ikke beløbets størrelse, som i denne sag er afgørende.

 

Frank Jensens folk fra Økonomiforvaltningen skal styre økonomien i København og holde øje med misbrug af kommunens penge.

 

Læs også
Mange unge indvandrere i København sætter religiøse love over demokratiet – men det søger man at skjule

Jeg er selv medlem af socialudvalget. Når vi rejser eller er på kursus, har jeg aldrig oplevet tilbud om natbar for skatteborgernes penge. Kommunens politik er, at skulle nogen ønske nat-drinks, så er det selvfølgelig helt på egen regning. Sådan skal det selvfølgelig være.

 

Det er principielt vigtigt, at vi politikere sikrer, at københavnerne ikke mister troen på, at deres skattepenge rent faktisk går til fornuftige formål. Det signal, der udsendes med afholdelse af natbar for borgernes penge, er derfor helt forkert.

 

Lektor i forvaltningsret, Sten Bønsing kom hurtigt Frank Jensen til undsætning. “Der er ingen juridiske problemer i, at Københavns Kommune har betalt en 12.000 kroner dyr barregning,” vurderede Sten Bønsing.

 

Sagen er imidlertid ikke primært et spørgsmål om jura. Det er et spørgsmål om moral, praksis og om hvilket signal der udsendes. Samt ikke mindst om tillid fra borgerne til såvel politikere som personale. Det er derfor politikernes ansvar at sikre dette.

 

Det synes jeg, Overborgmesteren har forsømt. Ganske vist har Frank Jensen “nu indskærpet reglerne om, at hvis ansatte tager på kursus, må man ikke holde gratis bar åbent til klokken fire om natten”. Men, han burde være trådt i karakter. Han skulle selvfølgelig have sørget for, at døgnvågne kursister selv kom til at betale for nattens sjusser og fadøl. Det ville have sendt det rigtige signal til københavnerne. Fordi principper og moral især er vigtigt, når man forvalter borgernes penge.

 

Og hvad betyder formuleringen egentlig? Må de gerne havde fri bar til klokken 2? Hvorfor skal de overhovedet have fri bar?

 

Læs også
Danmark har fået en ny stormoské – Den Korte Avis har været på besøg

Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, Medlem af Borgerrepræsentationen 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…