I gennemsnit var en privatansat syg i 6,8 dage sidste år. Det er et lille fald fra 6,9 sygedage i 2012. Sygefraværet på det private område er således nu på sit laveste niveau siden 1994. Samtidig steg det kommunale sygefravær lidt sidste år.
Sygefraværet på det private område er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013.
Sygefraværet for 2013 svarer derfor nu til, at en gennemsnitsansat er syg og væk fra arbejdet 3,1 pct. af den mulige arbejdstid på det private område.
Dermed er sygefraværet på sit laveste niveau siden 1994, hvor en samlet fraværsprocent for arbejdere og funktionærer blev beregnet for første gang. Alene siden 2008 er sygefraværet faldet med næsten to dage, hvilket svarer til et fald på 22 procent.
Det viser den nye fraværsstatistik for 2013, som Dansk Arbejdsgiverforening udgiver i dag.
Mens sygefraværet på det private område således faldt lidt, så steg det til gengæld på det kommunale område fra 2012 til 2013. Forskellen mellem det private og det kommunale sygefravær i 2013 er dog nogenlunde uændret fra de foregående år. I snit var en kommunalt ansat sygemeldt i godt fem dage mere end en privat ansat i 2013.
Lidt ned for arbejdere
Det private sygefravær er faldet for kvindelige og mandlige arbejdere med 0,1 procentpoint til hhv. 4,6 og 3,4 pct. af den mulige arbejdstid. For mandlige funktionærer er sygefraværet steget med 0,1 procentpoint til 2,0 pct. af den mulige arbejdstid, mens det for kvindelige funktionærer er uændret på 3,5 pct. af den mulige arbejdstid.
Fraværets størrelse
Det samlede fravær inkl. barselsfravær på det private område udgør 4,2 pct. af den mulige arbejdstid i 2013. Heraf udgør sygefravær langt den største del, nemlig 3,1 procentpoint.
Fraværsprocenten er lavere for funktionærer end for arbejdere. Det samlede fravær for arbejdere udgør i 4,5 pct. af den mulige arbejdstid i 2013, mens det udgør 4,0 pct. for funktionærer.
For både arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder.
Metode
Fraværet kan opgøres i procent af mulig arbejdstid eller som fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget. I begge tilfælde er grundlaget antal registrerede fraværstimer sat i forhold til de mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage. I procentopgørelsen beregnes fraværets andel af den mulige arbejdstid. I fraværsdageopgørelsen omregnes fraværsprocenterne til fuldtidsdage på et år.
(Agenda)
