Mohamed er nu det mest almindelige drengenavn i stor tysk by

Mohamed er nu det mest almindelige navn blandt nyfødte drengen i Offenbach, der er en stor by i det sydvestlige Tyskland. Offenbach, der er på omkring 100.000 indbyggere, er en slags forstad til Frankfurt.

 

Det samme er ved at ske i andre lande. I Norge viste den nye statistik, at Mohammed var det mest almindelige drengenavn i Oslo. (Den Korte Avis 6.2) Bemærk at navnet staves på flere forskellige måder.

 

Mohammeds førsteplads blandt de nyfødte drenge afspejler den ændrede sammensætning af befolkningen i Tyskland, Norge og andre europæiske lande.

 

Og det går hurtigt. I 2011 var Mohamed nummer 20 på listen over de mest almindelige drengenavne. Året efter var det springet femten pladser op til nummer 5 og nu er det altså nummer 1. (Rhein-Main)

 

Tilmed er antallet af drenge, der hedder Muhamed (alt med u i stedet for o) optalt for sig selv. Muhamed ligger på en 13. plads.

 

Andre navne fra ikke-vestlige muslimske lande på listen er Yosuf, Ali, Hazma, Ahmed og Bilal.

 

Det fremgår af tal fra det norske modstykke til Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, SSB.

 

Nordmænd i mindretal

Således har det første af Oslos kvarterer nu et flertal af ikke-etniske nordmænd. Det drejer sig om bydelen Søndre Nordstrand, hvor den magiske grænse på 50 procent nu er passeret. (Den Korte Avis, 30.4)

 

I aldersgruppen 20 til 39 år er det 63 procent, der er af ikke-norsk herkomst, så udviklingen kan kun gå stærkere. Bydelene Stovner og Alna ligger i øvrigt på 49,5 og 48,6 procent.

 

Udviklingen er dobbelt. På den ene side føres en norsk udlændingepolitik, der nærmer sig svenske tilstande. På den anden side fraflytter nordmænd med ressourcerne til det systematisk de områder, der er blevet meget indvandrertætte. På engelsk kalder man den slags for ”white flight”.

Læs også
Afrikaner fik afvist sin asylansøgning, men han blev ikke udvist – det fik frygtelige konsekvenser for en 9-årig pige

 

Om 100 år kan nordmænd udgøre mindre end en tredjedel. Det fremgår af beregninger fra den norske statistik, Statistisk Sentralbyrå.

 

Britere i mindretal

I Storbritannien er billedet det samme.

 

I store engelske byer især i midtengland er briterne nu i mindretal eller på vej til at blive det. Sådan er det også i store områder af London.

 

I den østlige del er briterne nu i mindretal. To tredjedele af områdets skolebørn har i dag en anden etnisk baggrund end britisk. (Den Korte Avis, 9.4)

 

Sådan er det også i større områder i Tyskland som for eksempel i den indvandrertætte bydel Neukölln i Berlin. Her er tyskerne også ved at være i mindretal.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…