I Sydeuropa har man en lang tradition for kindkys. Det foregår efter ret faste regler, hvor kysset er meget stiliseret. En lille, begrænset berøring.
I Danmark og andre nordeuropæiske lande var et håndtryk engang nok. Men gradvis bredte sig en skik med at give hinanden et knus. Efterhånden gør man det også med mennesker, man knap nok kender.
Nu viser det sig, at de fleste slet ikke bryder sig om det.
Svært at finde grænsen
Krammeriet i Danmark er temmelig formløst. Uden klare regler som i Sydeuropa. Man står bare dér og holder lidt improviseret om hinanden.
Det kan være svært at finde ud af, hvor grænsen skal gå. Mange er sikkert usikre på, hvilket slags knus der forventes af dem. Man vil ikke virke for tilbageholdende, men heller ikke for omfavnende. Og bagefter spekulerer man på, om man var det ene eller det andet.
De manglende regler og grænser ender i noget rod. Folk kan have helt forskellige forestillinger om, hvor meget de skal kramme hinanden. Situationen bliver hurtigt noget akavet.
Ny undersøgelse
Frem for alt krammer mange ofte mere, end de egentlig har lyst til. Man vil jo helst ikke være uhøflig.
Nu viser en undersøgelse det sort på hvidt. Den er lavet af YouGov for metroexpress. 61 procent af befolkningen siger, at de har følt ubehag ved at få et knus, fordi den anden er kommet for tæt på. 68 procent af kvinderne har oplevet den form for ubehag.
Man føler sin intimzone krænket.
Et konkret forslag
Så noget kunne tyde på, at der er behov for en hilsereform. Den kunne bestå af tre punkter:
Den første er, at man indskrænker krammeriet til personer, som man er ret tæt på.
Det andet er, at man – hvis man har lyst – kan gøre brug af det mere stiliserede sydeuropæiske kindkys eller bare let berøring, hvis man er sammen med mennesker, for hvem det falder naturligt.
Det tredje er, at man giver det gode gamle håndtryk en renæssance.
Dansk Håndtryksforening
Der findes faktisk noget, der hedder Dansk Håndtryksforening, og den vejrer morgenluft efter den omtalte meningsmåling. Foreningens formand, Niels Nørgaard, siger:
”Danskerne øver på en meget skammelig vis vold på knuset, som to mænd passende kan nøjes med at give hinanden, hvis de sammen har overlevet et dramatisk skibsforlis.” (mx.dk)
Det er måske at gå så langt igen, men Nørgaard taler jo som repræsentant for håndtrykkernes interesseorganisation. Stod det til ham, skulle fodboldspillerne sikkert også nøjes med at give hånd til den holdkammerat, der lige har scoret. Næppe realistisk.
Men under alle omstændigheder vil det nok være en god idé med lidt mere facon på tingene. Så folk kan slappe af i bevidstheden om, at de altså ikke behøver at kramme deres revisor eller automekaniker.
