Kræftpatienter kan dø på grund af dårligt samarbejde

Kræftpatienter risikerer at blive udsat for fejl og komplikationer i sundhedsvæsenet, selv når de er færdige med deres egentlige kræftbehandling.
Det viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse. Halvdelen af disse fejl og komplikationer sker, når ansvaret for patienten skifter hænder, for eksempel når en patient flytter fra én sygehusafdeling til en anden – eller fra sygehus til plejehjem.
Der er brug for en klar placering af ansvaret for patienten, siger Kræftens Bekæmpelse.

 Foto: Tomas Bertelsen

 

De mange overgangshændelser viser, at der er et stort behov for en patientrettet indsats med klar ansvarsplacering i sundhedsvæsenet, siger kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse Janne Lehmann Knudsen.

Tidligere undersøgelser har vist, at mange kræftpatienter bliver udsat for fejl i forbindelse med deres kræftbehandling. Den nye rapport viser, at problemerne fortsætter i tiden, efter at kræftbehandlingen er slut, og hvor patienten fortsat har brug for blandt andet opfølgning, genoptræning eller smertelindring.

 

Rapporten bygger på en analyse af 724 såkaldte utilsigtede hændelser rapporteret til Dansk Patientsikkerheds Database, som alle handler om kræftpatienter, der har afsluttet den egentlige kræftbehandling. Utilsigtede hændelser er situationer, hvor patienter er blevet skadet eller udsat for risiko for skade.

Skader og forsinkelser

Halvdelen af de utilsigtede hændelser, som er analyseret i rapporten, medførte fysisk skade på patienten. Som oftest var den fysiske skade forbigående, men fem patienter døde, og 24 patienter fik varige mén på grund af hændelserne. For 101 patienter har de utilsigtede hændelser medført indlæggelse på et hospital eller et større behov for behandling.

 

Hver femte af hændelserne handler om forsinkelse. For eksempel at tilbagefald af kræft opdages senere end nødvendigt, fordi prøvesvar overses eller patienten ikke er blevet indkaldt til kontrolundersøgelse som planlagt.

 

Og når det handler om kræft, kan forsinkelser være meget alvorlige. Unødig ventetid kan påvirke mulighederne for behandling og i sidste ende patientens overlevelse, siger sundhedsfaglig konsulent i Kræftens Bekæmpelse, Anne Hjøllund Christiansen, der har lavet analysen. Hun siger, at analysen viser, at kræftpatienternes sikkerhed i sundhedsvæsenet efter kræftbehandling ikke er god nok.

 

“Samlet viser analysen, at kræftramte også efter den primære behandling er i betydelig risiko for at komme til skade i deres møde med sundhedsvæsenet. Konsekvensen er blandt andet, at patienter ikke behandles hurtigt for tilbagefald eller ikke smertelindres tilstrækkeligt,” siger Anne Hjøllund Christiansen.

Når ansvaret for patienten skifter hænder

Kræftens Bekæmpelses analyse viser, at såkaldte overgangshændelser er et stort problem. Halvdelen af hændelserne sker, når ansvaret for patienten skifter hænder, f.eks. når ansvaret overgår fra hjemmeplejen til sygehus – eller fra én sygehusafdeling til en anden. Jo flere overgange, jo større er risikoen for fejl og komplikationer.

 

“Heldigvis overlever stadig flere danskere kræft. Men vi ved også, at antallet af kræfttilfælde stiger med 30 pct. de næste 10 år. Mange er ældre og har flere sygdomme på samme tid. Det giver et stort pres på sundhedsvæsenet. De mange overgangshændelser viser, at der er et stort behov for en patientrettet indsats med klar ansvarsplacering i sundhedsvæsenet,” siger kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse Janne Lehmann Knudsen.

 

Ifølge analysen skyldes langt de fleste sikkerhedsbrist i overgange dårlig kommunikation, dårlige administrative processer og et uklart ansvar for patienten – problemer, som bør kunne forebygges gennem en målrettet indsats, mener Kræftens Bekæmpelse.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…