Det danske sundhedsvæsen lader meget tilbage at ønske sammenlignet med det franske.
Det er mit indtryk efter at have observeret et forløb begyndede i Frankrig og afsluttet i Danmark.
Hurtig ekspedition
For et par år siden, bestilte jeg selv tid hos en halsspecialist i Vence. Sekretæren spurgte: “Er det akut?” “Nej, det er det egentlig ikke.” Hendes spørgsmål var derefter “Hvad så med i morgen klokken 15:30?”
Tirsdag den 10. juni i år, ankom min kæreste til Vence, hun kunne knapt slæbe sig af flyet i Nice lufthavn. Dagen inden havde hun fået voldsomme knæsmerter.
Onsdag 11. juni kl. 14:00 gik vi til min franske læge, som bor i samme opgang som mig, han sendte hende til røntgen på en privatklinik skråt over gaden. De kunne først tage hende næste dag om formiddagen kl. 10:30.
Kl. 11:00 næste dag stod vi med røntgenbillederne og røntgenspecialistens diagnose i hånden.
Tilbage til lægen: “Jeg er ked af det, men det betyder, at De skal have et nyt knæ, unfortunately that is life”. “Indtil da forslår jeg, at De får nogle indsprøjtninger i knæet, som lindrer smerterne indtil deres operation, taler De fransk?” Det gjorde vi så ikke, “OK, jeg ringer og får en tid til Dem hos specialisten i Nice. Her er recepten på den medicinen, specialisten skal bruge. Jeg ringer tilbage til Dem og bekræfter”.
Så tog vi ud og spiste frokost, på en herlig og “udyr” restaurant, som jeg skal fortælle om en anden gang. Derefter kørte vi, i det fine vejr, en omvej hjem gennem bjergene oppe bag om Vence. Midt i bjergene Kl. 14:45 ringede dr. Virrat, som han hedder, “De skal være, hos specialisten i Nice inden kl. 16:00, han holder lang weekend derefter. Vi var hos specialisten 10 minutter i fire, med den indkøbte medicin!
Hvis operationen skulle have været udført i Frankrig, havde det varet 1 – 2 uger inden selve operationsdagen afhængig af kirurgens planer, og forudsat at han ikke blev syg, etc. At dette kan lade sig gøre på så korte tider i Frankrig indenfor sundhedssektoren, bunder i den fri konkurrence, samt at ansvaret i hvert led af processen er defineret og fastlagt! (Et grundkrav i Quality Management).
Maksimum forløbsvarighed ca. 2 1/2 uge!
Ventelister i Danmark
Jeg har ingen personlig erfaring, om hvor lange ventetiderne er hos en halsspecialist i Danmark, men man hører og læser om alt fra 3 til 9 måneder eller længere.
Til gengæld, ved jeg hvad min kæreste skulle igennem, da hun kom til Danmark med den franske diagnose og røntgenbilleder i hånden.
Vi ankom til Danmark søndag den 6. juli, dog havde jeg fra Frankrig ringet til min kærestes egen læge omkring 16./17. juni for at få en forhåndsbookning i hospitalssystemet, således at de ventetider man kunne læse om på nettet, i det mindste kunne blive minimeret.
Dette kunne ikke lade sig gøre. Egen læge skal altid først undersøge patienten, før der kan indstilles til forundersøgelse. Da vi ikke præcist vidste, hvornår vi var i Danmark, ventede vi med at bestille tid hos egen læge til vi var i landet. Ventetid til egen læge var minimal – 2-3 dage. Egen læge indstillede til en forundersøgelse på hospitalet, som tilbød en tid 3 1/2 måned ud i fremtiden!
Vi fandt et hul i kalenderen på et andet knæhospital, som tilbød en forundersøgelse 14 dage senere! Glimrende.
Om igen
På det første sygehusbesøg, skulle vi gennem en ny forundersøgelse: Nye røntgenbilleder blev taget, fransk ditto og diagnose kunne ikke bruges. De nye billeder resulterede ikke i en diagnose. Patienten sendt hjem, med et træningsprogram, som efter 3 -4 uger forhåbentligt afhjalp smerterne. Det gjorde det ikke.
Andet sygehusbesøg, konsultation. Konklusionen var, at en kikkertundersøgelse skulle udføres.
Tredje sygehusbesøg: Kikkertundersøgelse udført med den konklusion, at franskmændene faktisk havde stillet den rigtige diagnose, dog havde man foretaget nogle mindre indgreb i håb om at disse, samt træning ville afhjælpe problemet. Det gjorde det ikke.
Fjerde sygehusbesøg, konsultation. Konklusionen var, at et kunstigt knæ burde indopereres. Operationsdato fastlagt.
Femte sygehusbesøg. Informationsmøde, hvor 10 -15 patienter blev informeret om forløbet før, under og efter operationen blev forklaret. Udmærket, det var aldrig sket i Frankrig (tror jeg).
Sjette sygehusbesøg. Operationen.
Syvende sygehusbesøg. Kontrolbesøg, om alt var OK.
Ottende sygehusbesøg ca. 1 måned senere. Slut-kontrol (fordi en mindre komplikation indtraf under operationen).
Vi taler her om et forløb inklusiv ventetider på ca. 3 1/2 måned. (Havde vi taget imod det første tilbud, havde forløbet været omkring 6 måneder.)
Kommunegrænser blokerer
Den sidste lille krølle på halen er, at min kæreste skulle til genoptræning lokalt.
Første dag efter udskrivelsen fra hospitalet indfandt undertegnede sig på det lokale træningscenter. Blot for at få at vide at hun var sat på venteliste! Dette var før vort syvende sygehusbesøg.
På sygehuset var man lidt rystet over at træningen ikke var kommet i gang. På spørgsmålet om, hvorfor man ikke booker en træningsdato på det tidspunkt operationsdagen fastlægges, var svaret, Det kan/må vi ikke, det er i en anden kommune! Halleluja!
Det danske sundhedsvæsen er ikke i verdensklassen
Tænk sig engang otte sygehusbesøg. Hvad koster det ikke?
Jeg vil gerne understrege, at alle vi har været i kontakt med har været søde, venlige og tjenstvillige, men hvor de dog spilder tiden. Desværre er det klart for det trænede øje at en gang Quality Management ville gøre underværker i det danske sygehussystem, hvilket jeg i øvrigt har skrevet om ved en tidligere lejlighed.
Til slut bør det nævnes, at Frankrig ligger aller-aller højest på ranglisten i verden over kvalitet i sundhedssektoren, hvor imod Danmark ligge nede omkring nummer 45. Yderlige er det franske system pr. indbygger væsentligt billigere end det danske, forstå det hvem som kan.
Henrik Stein skriver fra Vence i Frankrig
