En lille landkommunes udgifter er vokset med 30 procent på grund af én flygtningefamilie

YouTube (arkiv)

En lille kommune i Schweiz overvejer at hæve den kommunale skat med fem procent. Det skyldes en voldsom stigning i kommunens udgifter på hele 30 procent.

 

Hele denne stigning skyldes en enkelt flygtningefamilie fra Eritrea, som har været et usædvanlig dyrt bekendtskab. Kommunen betaler 60.000 francs om måneden til familien (omkring 360.000 kr.).

 

Massiv hjælp

For tre år siden flyttede den eritreanske mor til landsbyen med sine syv børn med en midlertidig flygtningestatus, der kan forlænges. Landsbyen rummer kun lidt over 1.000 indbyggere.

 

Det begyndte med, at kommunen betalte et beløb til dækning af husleje og leveomkostninger til familien.

 

Men snart viste det sig, at moderen havde meget svært ved at begå sig i det schweiziske samfund og ved at tage vare på sine børn.

 

Kommunen besluttede derfor at sende fire af hendes børn på børnehjem på kommunens regning. Derudover måtte kommunalt ansatte socialarbejdere hjælpe moderen med at købe ind, lave mad, gøre rent og tage de andre børn med på udflugter.

 

Det var seks timers arbejde om dagen, syv dage om ugen. Hvilket altså fik udgifterne i den sparsommelige kommune til at stige voldsomt.

 

Asylpolitikken

”Jeg ved ikke, hvor vi skal finde hjælp,” siger landsbyens borgmester Therese Schlaepfer til den schweiziske avis Blick.

 

Hun beklager sig over, at de føderale og regionale myndigheder lader landsbyen i stikken med et problem, der skyldes asylpolitikken.

 

Læs også
Lars Løkke Rasmussen og danaidernes kar

Det er ”foruroligende, at disse familier ikke har nogen forpligtelser, kun rettigheder,” anfører hun over for Blick.

 

I den store sammenhæng er dette en meget lille sag i en meget lille kommune. Men den illustrerer, hvordan det bliver stadig sværere for de europæiske lande at håndtere det voksende pres, som stærkt voksende flygtningestrømme lægger på dem.

 

Man bliver nødt til at ændre asylpolitikken fundamentalt. De europæiske samfund kan ikke holde til at tage imod stadig flere, hvoraf en del i øvrigt ikke er personligt forfulgte eller truede på livet.

 

Omkostningerne er meget store – både de økonomiske og de sociale og kulturelle. Det har Therese Schlaepfers lille samfund fået at mærke.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…