Hele Danmark højtideligholdt Flagdagen til ære for de danske soldater

Dines Bogø

14. marts 1943 blev et britisk bombefly af typen Halifax skudt ned af en tysk natjager ved Højerup ud for Stevns Klint.

 

5. september 2010 blev der ved Højerup ny Kirke opsat en mindesten for de syv besætningsmedlemmer, der alle omkom.

 

5. september 2014. Halifax-stenen opsat i 2010 til minde om den syv mand store besætning.

 

Halifax-stenen

Mindestenen, der er kendt som ”Halifax-stenen” er også mødested for de danske, som har været udsendt siden 1948. Højtideligheden blev holdt på ”Flagdagen” fredag den 5. september i lighed med de sidste år. Flagdagen blev indført i 2009.

 

Soldaterforeningerne på Stevns hædrede fredag 5. september 2014 de personer der er eller har været udsendt på en mission af Danmark.

 

Ved ceremonien kl. 18.30 talte Torben Petersen, der er præst i Spjellerup på Stevns. Torben Petersen har været feltpræst i Afghanistan og på Balkan.

 

Torben Petersen, der har været udsendt som feltpræst i Afghanistan og på Balkan, talte om det udsendte personel.

 

Deltagerne med fanerne kom fra De Blå Baretter, Stevns Garderforening, Forsvarsbrødrene på Stevns, Stevns Marineforening, Husarforeningen, Flyvehjemmeværnet, Forsvarsbrødrene for Karise og Kongsted og Slesvigske Fodregiments Soldaterforening.

 

Overkonstabel Niels B. Petersen, der i 2010 tog initiativ til opsætning af ”Halifax-stenen”, lagde en krans på vegne af De Stevnske Soldater Foreninger og afsluttede med at takke de fremmødte fra foreningerne og de mange gæster.

 

Overkonstabel Niels B. Petersen, der havde stået for det praktiske ved arrangementet, talte til faneborgen.

 

Kransen, der blev sat ved mindestenen, var i R.A.F. farver. De samme, der blev anvendt af Modstandsbevægelsen.

 

 

Højeruplund – et nationalt samlingssted

Inden arrangementet var der lejlighed til at besøge Højerup gl. Kirke, der blev lukket for ca. 100 år siden på grund af fare for nedstyrtning. Kirken, der blev færdigopført i 1357, blev erstattet af en ny kirke, der er opført et stykke fra kysten.

 

Højerup gl. Kirke er fra 1357. Da man forventede, at dele af kirken ville styrte i havet, blev den lukket i 1910. I 1928 skete styrtet. Koret i den østlige del af kirken, og dele af kirkegården med gravsten styrtede i havet fra den 30 meter høje klint.

 

De to kirker i Højerup. Mellem kirkerne skimtes traktørstedet Højeruplund. Østdelen af den gamle kirke, østlige kirkemur og mange sten og gravsteder styrtede ned ved det store skred i 1928.

Den østlige del af kirken er blevet understøttet og i dag er det muligt, at komme ind i kirken og stå det sted, hvor bygningen “knækkede”.

 

Det lokale traktørsted i Højeruplund er fra 1846. Oprindelig en stråtækt bindingsværksbygning, der fungerede som skovløberhus under Gjorslev gods. Turisterne kom for at se kirken tæt på klinten og lokale mødtes for at feste og danse.

 

Traktørstedet Højerup før udbygningerne.

 

Traktørstedet Højerup er blevet udbygget, siden starten i 1846.

 

Stevns Klint på UNESCO Verdensarvsliste

Når man er i området, bør man også besøge de lokale museer og ikke mindst Stevnsfortet, der blev opført for 60 år siden under ”Den kolde Krig”. Et underjordisk anlæg med mange rum og 1,6 km gange.

 

Del på Facebook