Boko Harams bagmand gik på universitetet i Storbritannien, hvor de så på ham som velintegreret

Mere end 200 skolepiger blev natten til den 15. april blev bortført fra Chibok i det nordøstlige Nigeria. Lige siden har der været spekulationer om, hvor terrororganisationen Boko Haram holder dem fanget.

 

Nigerias myndigheder er blevet kritiseret for ikke at gøre nok, og da udlandets opmærksomhed blev vakt, fulgte siden også udenlandsk hjælp til eftersøgningen.

 

Nigerias hær hævder nu at have lokaliseret pigerne til tre lejre omkring 300 km fra Chibok, nær Chad søen.

 

Den amerikanske eftersøgning er dog samtidig udvidet til nabolandet Chad.

 

I mellemtiden fortsætter Boko Harams terrorisering af Nigeria.

 

Boko Harams angreb fortsætter

Den 20. maj eksploderede to bilbomber i Jos, i delstaten Plateau. Den ene bombe sprang på en fyldt markedsplads, mens den anden sprang ved et sygehus. Mere end 130 mennesker døde.

 

Den følgende nat angreb Boko Haram landsbyen Alagarno, der ligger nær Chibok, og dræbte 48 mennesker. Alle landsbyens huse blev sat i brand, og terroristerne stjal mad og køretøjer.

 

Den 25. maj kørte terrorister fra Boko Haram ind i landsbyen Kanuyya og forlangte penge af indbyggerne for at spare deres liv. Da de ikke var tilfredse med det indsamlede beløbs størrelse, fangede de 29 indbyggere, bandt deres hænder og skød dem i hovedet. De satte ild til flere huse og fødevarelagre.

 

En kilde fortæller til Sahara Reporters, at Boko Haram har angrebet mindst 55 landsbyer i Borno delstaten i det nordøstlige Nigeria siden årets begyndelse, hvorefter landsbyerne er lagt øde og jorden ikke længere kan opdyrkes.

 

Få timer inden angrebet på kostskolen i Chibok udløste Boko Haram den 14. april en bombe i en bus i Nyanya, en forstad til Nigerias hovedstad Abuja, og dræbte 75 mennesker.

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

Kun 200 m derfra eksploderede en bilbombe den 1. maj og dræbte mindst 19 mennesker.

 

En velintegreret terrorleder

Ud fra flere afhøringer har myndighederne identificeret to bagmænd fra Boko Haram: Rufai Abubakar Tsiga og Aminu Sadiq Ogwuche.

 

Ogwuche boede i en årrække i Storbritannien. Han læste i årene 2007-2010 økonomi på University of Glamorgan, det nuværende University of South Wales, uden dog at færdiggøre sine studier.

 

En talsmand for universitetet udtrykker sin overraskelse over, at Ogwuche skulle være tilsknyttet terrorgruppen Boko Haram, for han udviste ingen tegn på ekstrem opførsel i sin tid som studerende.

 

Venner giver udtryk for deres chok over, at han skulle være tilknyttet Boko Haram.

 

Mustafa Ja siger: “Jeg er virkelig chokeret. Jeg plejede at møde ham under fredagsbønnen”.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Værelseskammeraten Anju Moro fortæller: “Han var meget troende, men det er der så mange, der er. Han befandt sig ofte på sit værelse, når han ikke gik til bøn. Han virkede meget alvorlig, men harmløs.”

 

På de sociale medier kan man følge hans radikaliseringsproces.

 

I begyndelsen af 2010 skrev han på Facebook: “Dem, der kæmper for Allah, elsker døden, lige som de vantro elsker livet, ha ha. Lad dem vide, at vi altid er rede til at møde vores herre, når som helst han ønsker det.”

 

I 2011 skrev han følgende: “Straffen til dem, der fører krig mod Allah og Hans Budbringer og bestræber sig på at forvolde landet skade, er, at de skal myrdes, eller korsfæstes, eller deres hånd og fod i modsatte side skal skæres af, eller de skal fængsles.”

 

I en anden postering skrev han: “Vi advarer jer: I skal opgive jeres ulydighed over for Allah og overgive jer til ham. Ellers vil vi ydmyge jer, så I fortryder og falder ned på knæ.”

 

Ogwuche menes at være tilbageholdt af myndighederne i Sudan.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Dogmet om, at terroren intet har med islam at gøre

Terrororganisationen har tvangsomvendt de bortførte piger til islam. Den har utallige referencer til islam, de hellige skrifter og Muhammeds eksempel til efterfølgelse.

 

Alligevel foretrækker mange i Vesten (eksempelvis Jan Guillou) at mene, at angrebene ikke har noget med islam at gøre.

 

Man hævder, at det ikke er ‘rigtige muslimer’ eller at de har ‘mistolket islam’. Synspunktet bakkes velvilligt op af den nigerianske imam Abdulrahman Muhammed-Liawal fra universitetet i Ibadan. Ifølge imamen er Boko Harams terrorhandlinger uforenelige med islam, og han opfordrer medierne til at omtale dem som en sekt i stedet for en islamistisk gruppe.

 

Også den iranske politiker Ali Larijanis udenrigspolitiske rådgiver Hossein Sheikholeslam slår fast, at gruppens handlinger ikke har noget som helst med islam at gøre.

 

Omvendt betoner flere niqab-klædte muslimer i Storbritannien i en video islams politiske betydning i Afrika.

 

Læs også
To bøger, der giver indsigt i muslimsk værdier og dannelsesidealer


Ifølge dem skyldes Vestens interesse i de bortførte nigerianske skolepiger, at de allierede frygter den stigende støtte i afrikanske lande til oprettelsen af en islamisk stat.

 

 

De hævder, ironisk nok, at islam er den eneste religion, der frigiver kvinder fra slaveriets lænker, og det bør derfor ikke komme som en overraskelse for nogen, at skolepigerne er omvendt til islam.

 

Terrorgruppens finansiering

Boko Haram blev dannet i 2002 og har siden 2009 intensiveret sine terrorangreb.

 

FN’s sikkerhedsråd har nu sat Boko Haram på dets liste over grupper, der samarbejder med Al Qaida, og vil søge at ramme dem med økonomiske sanktioner og våben embargo.

 

Sanktioner har imidlertid vist sig at være lette at omgå for terroristerne. De ændrer blot navn og får nye identitetspapirer.

 

Læs også
Islamisk skilsmisselov skaber ulykke i Danmark

Herudover er de såkaldte ‘Nigeria breve’ meget udbredte. Mange har oplevet at modtage mails fra en bankmand, embedsmand eller en forældreløs efterkommer af en tidligere præsident, der tilbyder en pæn sum penge, hvis man hjælper vedkommende med at få flere millioner dollar bragt ud af hans hjemland. Når først offeret begynder at skrive med bedrageren, viser det sig, at den ene udgift efter den anden skal dækkes, inden den påståede store sum penge kan frigives.

 

Boko Haram er nu en af hovedaktørerne bag sådanne ‘Nigeria breve’, og en stor del af de franarrede penge bruges til indkøb af våben og andet materiel til deres terrorangreb.

 

Kirsten Valeur har blandt andet skrevet bogen “Slaveriet indenfor islam”. Bogen kan købes på Saxo.com for 149 kr. http://www.saxo.com/dk/slaveriet-indenfor-islam_kirsten-valeur_haeftet_9788791107382

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…