Thulesen Dahl har to trumfer på hånden

Meningsmålingerne har vist stærk fremgang for Kristian Thulesen Dahl i spidsen for Dansk Folkeparti.

 

Den korte forklaring er, at Dansk Folkeparti har en kombination af politiske holdninger, som er unik på Christiansborg, men ganske udbredt i befolkningen netop nu.

 

Det giver ham nogle trumfer på hånden, som han udnytter dygtigt.

 

To holdninger på én gang

Krisen og Danmarks vanskeligheder med at klare sig i den globale konkurrence har udløst en dobbelt reaktion hos vælgerne:

 

Den ene går i retning af, at danske virksomheders konkurrenceevne må styrkes, og at der må strammes op i den økonomiske politik, herunder det offentlige forbrug.

 

Denne holdning er en afgørende årsag til, at de borgerlige fører så stort i målingerne. Vælgerne har langt større tillid til Lars Løkke end til Helle Thorning, når det gælder om at styre Danmark gennem vanskelige tider.

 

Den anden holdning er en bekymring for velfærden. Når der konkret tales om dagpenge, sygehuse og ældrepleje, bryder mange vælgere sig ikke om, at der strammes op.

 

Den aktuelle situation er præget af, at en stor del af vælgerne har begge holdninger på én gang. De vil både bevare de etablerede velfærdsordninger og styrke økonomien gennem reformer og stramninger.

 

Thulesen Dahl taler til vælgere med denne blandede holdning på en måde, som ingen andre på Christiansborg gør. Det er hans ene trumfkort.

 

Beroligelse

Læs også
Dansk Folkeparti opruster: Udvalg, der skal skærpe partiets nationalkonservative profil med Martin Henriksen som formand

DF-lederen kritiserer regeringen for at svigte sit sociale ansvar. Han understreger, at han ønsker en ”blødere” økonomisk politik end den, som regeringen og Venstre i stort omfang har været fælles om.

 

Dermed lægger han også distance til Løkkes nulvækst i det offentlige. Men samtidig erklærer han klart og utvetydigt, at han støtter Løkke som statsminister.

 

Så hvis nogen skulle være bekymrede for, om Dansk Folkepartis økonomiske politik kan rette tilstrækkeligt op på dansk økonomi, så er beroligelsen: Løkke kommer til at stå i spidsen, og han er garanten for bedre styr på økonomien.

 

Og hvis nogen skulle være bekymrede for, at Løkke går for hårdt til værks, så er beroligelsen: Thulesen Dahl vil holde ham i frakkeskøderne.

 

For mange af dem, der bekymrer sig lidt i begge retninger på én gang, er Thulesen Dahl blevet et oplagt valg. Herunder mange arbejdervælgere på midten.

 

EU og udlændingepolitik

Men Thulesen Dahls vælgerappel drejer sig ikke kun om økonomien. Den drejer sig selvfølgelig også om stram udlændingepolitik, og den drejer sig om kritik af EU.

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

 

Begge dele er nu ved at fylde mere på den politiske dagsorden. Og begge dele fletter sig sammen med de velfærdsspørgsmål, som Dansk Folkeparti slår på.

 

Dermed opstår nye politiske muligheder, som Thulesen Dahl udnytter. Det er hans andet trumfkort.

 

Befolkningen reagerer

På pressemødet, der afsluttede partiets sommergruppemøde onsdag, talte Thulesen Dahl netop meget om velfærd, EU og udlændingepolitik. Og han understregede, hvordan de efter Dansk Folkepartis mening er forbundet.

 

Partiet har altid slået på, at indvandringen fra ikke-vestlige lande belaster de danske velfærdsbudgetter.

 

Men nu bliver det i stigende grad suppleret med angreb på de EU-regler, der øger tilstrømningen af østeuropæiske kriminelle, tvinger Danmark til at levere generøse velfærdsydelser til EU-borgere og fører til, at mange danske job bliver besat med østeuropæisk arbejdskraft.

 

Læs også
Dansk Folkeparti stiller krav til ny regering om fast grænsekontrol – det er der meget gode argumenter for

Dermed får Dansk Folkeparti koblet velfærdsdebatten til den voksende EU-skepsis i befolkningen og til modviljen mod regeringens lempelser i udlændingepolitikken.

 

Denne politiske kombination er partiet ene om på Christiansborg. Men den findes i en ganske stor vælgergruppe – herunder hos mange tidligere socialdemokrater. Og Thulesen Dahls budskab til dem er klart og enkelt.

 

”Helt almindelige danskere”

Personerne spiller også en rolle for, at Dansk Folkeparti henter så mange stemmer fra Socialdemokraterne. Man kan illustrere det med en lille sproglig ting:

 

Et af Helle Thornings yndlingsudtryk er ”helt almindelige mennesker”. Denne vending afslører et medlem af de snakkende klasser, der ser på befolkningen udefra og ovenfra.

 

Man vil aldrig høre Kristian Thulesen Dahl bruge denne vending. Det tænker vælgerne måske ikke lige over. Men det bidrager til, at de i langt højere grad oplever ham som ”én af vore”, end tilfældet er med Thorning.

 

Man kunne kalde det Thulesens Dahls tredje trumfkort: En folkelighed, som Thorning ikke ejer.

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…