Fængselsformand: Fængslerne er ved at være livsfarlige for personalet

Onsdag den 30. oktober om aftenen gik en rumæner i Silkeborg Arrest amok og angreb to fængselsbetjente, der havde bedt ham skrue ned for musikken. Den ene af dem måtte på hospitalet med bøjede ribben og er nu sygemeldt.

 

Rumæneren blev støttet med råben og skrigen og sparken fra arresthusets 20 udenlandske indsatte, hvoraf nogle begyndte at smadre deres celler.

 

De to enlige fængselsbetjente, der var på vagt, måtte bruge både peberspray og tilkalde assistance fra Midt og Vestjyllands Politi for at få bragt situationen og de 20 udenlandske kriminelle i arresthuset under kontrol.

 

Den fredelige dansker med en spritdom er saga blot

Hidtil har landets arresthuse primært udelukkende huset dels folk med korttidsdomme, som for eksempel spritdomme, og danske kriminelle, der varetægtsfængslede, og som ventede på at få deres sag for retten og få en dom.

 

Men de tider er forbi, forklarer forbundssekretær René Larsen fra Fængselsforbundet:

 

”I de fleste arresthuse er der kun to betjente på vagt. Tidligere skulle de primært håndtere danskere. Men i dag er situationen en anden. Nu står de over for mennesker fra en anden verden, og det giver problemer, siger René Larsen og fortsætter:

 

”Vi kender ikke deres baggrund. Har de en voldshistorie? Hvilken form for kriminalitet har de begået? Den latente sikkerhedstrussel lægger et stort pres på personalet.”

 

Lidt over en tredjedel af samtlige indsatte er udlændinge

Takket være Schengen med de åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed kan kriminelle fra især det tidligere Østeuropa nu frit strømme ind i Danmark, og det mærker man især inden for fængselsvæsenet.

 

En opgørelse fra den 19. september i år viser, at ud af 4.224 fanger, der på det tidspunkt sad i landets fængsler og arresthuse, var de 1.164 udlændinge. Det antal svarer til lidt over en tredjedel af samtlige indsatte.

 

Læs også
Somalierne er den største gruppe udlændinge i danske fængsler – mere end hver fjerde fange har nu udenlandsk baggrund

Men dermed stopper den skæve udvikling ikke.

 

Udover de udenlandske fanger, som især er østeuropæiske kriminelle, sidder der i øjeblikket også omkring 400 bandemedlemmer i Kriminalforsorgens institutioner, og det giver store problemer.

 

 

Glem alt om resocialisering – personalet har nok at gøre med sin egen sikkerhed

Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, siger i tilknytning til forbundssekretær René Larsen:

 

”Forholdene i landets fængsler er på fangesiden i dag i den grad domineret af østeuropæiske kriminelle og bandemedlemmer, som ikke blot styrer og rekrutterer, men som også bidrager til radikalisme,” siger forbundsformand Kim Østerbye til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Afstanden mellem de ansatte og fangerne er for stor til, at man kan tale om resocialisering. Og da slet ikke i en situation, hvor overfald i fængslerne har vist, at det uniformerede personale ind imellem færdes i direkte livsfare.”

 

Læs også
Så mange asylansøgere i Danmark blev sidste år dømt overtrædelser af straffeloven – herunder for drab og voldtægter

Bandemedlem overfaldt to fængsels betjente

For en uge siden blev to fængselsbetjente overfaldet af et bandemedlem i Anstalten ved Herstedvester. Han slog dem helt umotiveret i ansigtet med knytnæveslag, så den ene blandt andet flækkede læben.

 

Det var anden gang inden for tre dage, fængselsbetjente på Anstalten ved Herstedvester var blevet overfaldet.

 

Sammen med overfaldet i Silkeborg er der således inden for en uge tale om tre overfald på fængselsbetjente, og Kim Østerbye frygter for de konsekvenser det vil få, når der fremover vil være færre på vagt i landets fængsler og arresthuse.

 

Skal spare for 21 million kroner

Kim Østerbye oplyser, at der på mandskabssiden skal spares for 21 million kroner over de næste fire år, hvilket betyder, at der bliver omkring 60 fængselsbetjente færre til passe på et stigende antal hårdkogte fanger.

 

”Det betyder, at der bliver dårligere opbakning til vore kollegaer, når de bliver udsat for vold og trusler. Det er stærkt bekymrende især set i lyset af det stigende antal udenlandske indsatte og bandemedlemmer,” siger Kim Østerbye og fortsætter:

 

Læs også
Tre modbydelige sager om voldtægt og drab har skabt international debat om indvandring og kriminalitet

”Og hvis vi også skal til at håndtere de nye rockere fra Holland, der meget mere rå tilgang til kriminalitet end den, vi indtil nu har set, så er personalebesparelser den helt forkerte vej at gå,” understreger Kim Østerbye.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…