En politihund fra Københavns Vestegns Politi blev natten til søndag meldt uden for livsfare, at den lørdag aften var blevet skudt af en indbrudstyv.
Lørdag aften lidt før midnat modtog Københavns Vestegn Politi en anmeldelse om et indbrud på Cathrine Bootsvej i Hvidovre. En indbruds var ved at stikke af og blev forfulgt af nogle beboere.
Flere patruljevogne kørte til stedet, og det lykkedes en politihund at få fært af den flygtende indbrudstyv, som under flugten skød hunden og ligeledes truede hundeføreren med et skydevåben med det resultat, at hundeføreren skød mod indbrudstyven, som herefter flygtede.
Det er uvist, om han blev ramt, men han kan være såret, oplyser Københavns Vestegns Politi, som stadig intensivt eftersøger ham.
Den bevæbnede indbrudstyv beskrives som en mand, 170-180 centiometer høj med sort kort hår. Han var iført en karrygul jakke, posede bukser, gummisko og en armygrøn kasket.
Københavns Vestegns Politi søger vidner, der eventuelt har observeret manden eller måske har en ide om, hvem kan have været. Politiet kan kontaktes på telefon 4386 1448.
Ser nogen manden, skal man ikke kontakte ham, understreger Københavns Vestegns politi, men straks ringe Alarm 112.
Tre anholdt for knivstikkeriet på gymnasiet i Ishøj
Som vi skrev i avisen i går, blev to brødre mandag udsat for knivoverfald i et frikvarter på CPH West gymnasiet i Ishøj.
Den ene blev stukket i armen, og den anden fik knivstik i ryggen.
Københavns Vestegns Politi har nu anholdt tre mænd på mellem 18 og 20 å i sagen. Politiet har forsøgt at afhøre dem, men de er meget lidt meddelsomme, skriver BT
”Det kan jo være svært at afhøre nogen, der ikke vil tale,” siger vicepolitikommissær Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi til avisen.
Ifølge Ole Nielsen var det vidneudsagn fra elever på gymnasiet, der førte politiet på sporet af de tre mænd, der blev anholdt sent mandag aften og natten til tirsdag.
Som at få tatoveret ”fisse” i panden
Rundt omkring i landet raser 313 kvinder. De hedder alle sammen Gina og er så uheldige, at damebladet ”Tiden Kvinder” har besluttet, at det kvindelige kønsorgan fremover skal hedde ”gina”
”Det er jo pinligt. Det er virkelig nedgørende. De kunne lige så godt tatovere ”fisse” i panden på mig,” siger 19-årige Gina Bundgaard Andersen til Fyens.dk. Hun oplyser, at hendes kæreste er i chock, samt at hendes forældre er dybt ulykkelige.
”Jeg håber virkelig, at det ikke bliver indført. Ellers må jeg jo tage navneforandring, og jeg har ellers altid været så stolt af mit navn,” siger Gina Bundgaard Andersen.
Medlem af damebladets dommerpanel, Helle Hartz, kan ikke se problemet, for der er jo kun 313 danske kvinder, der hedder Gina fremfører hun i Kulturen på TV2 News, hvor hun blev præsenteret for kritikken.
”Det er selvfølgelig synd, at der er nogen, der føler, at det går ud over dem, men jeg synes egentlig ikke, det er så stort et problem,” siger hun.
Og det kan hun da sagtens stå og sige. Det er jo ikke hende, der hedder Gina.
Asylansøger: ”Jeg skærer halsen over på jer!”
Da to medarbejdere fra Netto på Hovedgaden i Hørsholm ville tilbageholde en 48-årig asylansøger, som havde stjålet tre kasser chokolade og to Elefant-bajere, blev de præsenteret for noget af en trussel:
”Jeg skærer halsen over på jer, ” erklærede asylansøgeren.
Den hoppede de to Netto-medarbejdere dog ikke på. De tilbageholdt manden, indtil politiet nåede frem og kunne tage ham i forvaring. Betjentene fandt i øvrigt ingen kniv på den 48-årige asylansøger, som nu kan se frem til en sigtelse for røveriforsøg.
Onanerende udlænding tryglede 17-årig kvinde om sex
En 17-årig kvinde fra Solrød Strand fik sig noget af en ubehagelig overraskelse, da hun ved cirka halv femtiden forrige søndag morgen vågnede efter at være faldet i søvn i S-toget fra Køge mod København.
Ved siden af hende sad en udenlandsk mand og onanerede og begynde at trygle hende om sex, da han så hun vågnede. Den 17-årige bad ham om at forsvinde, hvilket han i første omgang gjorde. Ved Hundige stod den 17-årige af toget og satte sig i et skur. Det viste sig, at manden var fulgt efter hende ud af toget, og nu kontaktede han hende atter, denne gang med hånden over sit blottede skridt, og begyndte igen at trygle om at få sex.
Til sidst sparkede kvinden ud efter manden, som herefter forsvandt i ukendt retning uden på nogen måde at have taget fat i den 17-årige.
Midt- og Vestsjællands Politi har udsendt følgende signalement af gerningsmanden: mellemøstligt udseende, cirka 30-40 år, cirka 180 centimeter høj, almindelig af bygning, sort, kort hår. Talte gebrokkent engelsk. Var iført brunlig-beige jakke og mørke bukser.