I Danmark kan man sagtens opfordre til terror og drab på jøder og kendte danskere og samtidig leve af fuld offentlig støtte.
Det kom igår frem i Højesteret, hvor den to gange terrordømte Said Mansour, der også er kendt som ”Boghandleren fra Brønshøj”, ankede den udvisningsdom og fratagelse af dansk statsborgerskab, som Østre Landsret idømte ham den 1. juli 2015.
”Han har aldrig haft nogen kontakt til det danske arbejdsmarked. Han har modtaget kontanthjælp siden 1994, og han må derfor siges at være ringe integreret i det danske samfund,” fremførte anklageren, rigsadvokat Ole Hasselgaard, under retsmødet ifølge BT
Ringe tilknytning til Danmark
Som nævnt drejer sagen i Højesteret sig om udvisning og fratagelse af dansk statsborgerskab, hvilket er muligt, da Said Mansour har beholdt sit marokkanske statsborgerskab.
I en sådan sag om udvisning og fratagelse af statsborgerskab spiller tilknytningen til Danmark en stor rolle og den tilknytning mente rigsadvokaten ikke er til stede.
Ole Hasselgaard påpegede ifølge BT således i den forbindelse blandt andet, at Said Mansour taler arabisk og marokkansk, men har svært ved at udtrykke sig på dansk på trods af, at han har boet i Danmark i 32 år og som nævnt har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Omvendt mente Said Mansours forsvarer, Michael Juul Eriksen, at den 56-årige Said Mansours tilknytning til Marokko er meget ringe, da det er 28 år siden, at han sidst har været i landet, ligesom Juul Eriksen påpegede, at Mansour da har haft et par småjobs.
Den ringe lyst til at tage til Marokko har dog sine grunde. Han er efterlyst af de marokkanske myndigheder, som ifølge Ritzau beskylder ham for at have en forbindelse til en kriminel bande, som ville udføre jihad med drabsforsøg og brug af sprængstoffer.
Overtrædelse af våbenloven og opfordring til terror
Said Mansour kom som 23-årig til Danmark i 1983 for at blive familiesammenført med sin søster
Han kom hurtigt i PET’s søgelys, og var kendt for at have forbindelse til en lang række internationale terrorværk. Blandt dem gruppen bag terrorangrebet mod USA 11. september 2001 og ligeledes med en af de terrormistænkte bag Madrid-attentatet i 2004, hvor 191 mennesker blev dræbt og 2.050 såret som følge af bombeattentater mod tre morgenfyldte lokaltog.
I 2003 fik han en dom for dokumentfalsk og overtrædelse af våbenloven. To år senere blev han i 2005 som i øvrigt den første dansker sigtet efter terrorparagraffens regler om opfordring til terror. En sigtelse, der medførte at han i 2007 blev kendt skyldig og idømt tre år og seks måneders fængsel.
Den straf kom han til at afsone fuldt ud, da Kriminalforsorgen nægtede at prøveløslade ham med den begrundelse, at han efter Kriminalforsorgens opfattelse efter sin løsladelse ville fortsætte med at opfordre til terror.
Forargelse over Retten i Frederiksberg og politikere politianmeldt
Og det gjorde han. I 2014 stod i Retten i Frederiksberg tiltalt for ikke blot opfordring til terror, men også for opfordring til drab på jøder og en række kendte danske personligheder.
Ud over fængselsstraf krævede anklagemyndigheden dengang desuden, at Said Mansour dels fik frataget sit danske statsborgerskab og dels udvist af Danmark for bestandig.
I sin afgørelse 4. december nægtede retten imidlertid med dommerstemmerne syv-fem at efterkomme anklagemyndighedens krav om udvisning og fratagelse af statsborger, men nøjedes med at idømme fire års fængsel.
Afgørelsen om ikke at udvise og fratage statsborgerskab rejste en storm af forargede kommentarer i både offentligheden og blandt politikere, hvor blandt andre især Inger Støjberg (V), Pia Kjærsgaard (DF) samt Karsten Lauritzen (V) og Martin Henriksen (DF) højlydt gav deres utilfredshed med dommen til kende.
Det fik Frederiksbergs retspræsident Torben Goldin til i en pressemeddelelse at true de pågældende politikere ”med bøde eller fængsel indtil tre måneder,” da han mente, at de havde kommenteret en uafsluttet sag, da der på det tidspunkt ikke var taget stilling til anke.
Said Mansours daværende forsvarer, Thorkild Høyer, fulgte op på retspræsidentens trussel og anmeldte seks politikere til politiet. Ud over de allerede nævnte omfattede politianmeldelserne også Trine Bramsen (S) og Peter Skaarup (DF).
Den sag kom der dog ikke noget ud af. Politiet afviste den.
Østre Landsret gav anklagemyndigheden medhold
Ikke uventet ankede anklagemyndigheden afgørelsen ved Retten i Frederiksberg, og den 1. juli 2015 gav landsretten anklagemyndigheden medhold og afgjorde, at Said Mansour dels skal have frataget det statsborgerskab, han blev tildelt i 1988, og dels skal udvises for bestandig.
Den afgørelse fik Said Mansour dispensation til at prøve ved højesteret, som den 9. juni afgør dansk-marokkanerens skæbne.
I Danmark har Said Mansour fem børn. De fire er fra hans første ægteskab i Danmark, hvor han blev gift med en dansk konvertit. Parret blev skilt i 1997. Desuden har han endnu et barn med en ligeledes dansk konvertit, som han blev forlovet med under retssagen i 2007.