En kvinde med tre børn fra Syrien er rejst til Tyskland – det forjættede land. Men virkeligheden viste sig at være en helt anden end den, de forestillede sig.
Da familien ankom til Sydtyskland blev de sendt videre til et stort asylcenter i Østtyskland.
Østtyskland er fattigere end Vesttyskland. Men ikke desto mindre har de taget imod en god del af den million asylansøgere, som man regner med kommer til Tyskland alene i år.
Men det får de ikke tak for. Tværtimod.
Moderen er ikke begejstret. Så snart vi får opholdstilladelse flytter vi til en bedre del af Tyskland, hvor mine børn kan få en god uddannelse, siger hun, mens de kører med tog mod Østtyskland.
Her bliver de indkvarteret på et stort asylcenter, drevet af Røde Kors. Her bor mænd, kvinder og børn sammen . Den store datters ansigt fortrækker sig i væmmelse, når hun fortæller om det.
Baderummene er snavsede, her er koldt, det er afskyeligt (disgusting), siger hun som tak for tyskernes enorme gæstfrihed.
I stedet for at klage over forholdene betalt af tyske skatteydere kunne hun for eksempel vise taknemmelighed ved at hjælpe med rengøringen sammen med de andre asylansøgerne:
a
a