Migrationwatch er en britisk tænketank, der ser kritisk på masseindvandringen til Storbritannien.
Den er stiftet af tidligere ambassadør Andrew Green og professor og demograf ved Oxford Universitet David Coleman.
David Coleman beregnede i 2013, at Storbritanniens oprindelige befolkning vil komme i mindretal i år 2070, hvis den nuværende indvandring fortsætter.
Antallet af indvandrere vokser eksplosivt
Andrew Green havde for et par uger siden et indlæg i den britiske avis The Daily Mail om indvandringens konsekvenser..
Nye beregninger viser, at Storbritannien, der i 2013 havde ca. 64 millioner indbyggere, i 2023 vil nå 70 millioner og i 2040 80 millioner.
Især den engelske del af Storbritannien er allerede særdeles tæt befolket med 407 indbyggere pr. kvadratkilometer i 2011, hvor f.eks. Danmark ved indgangen til 2015 havde 131.
Befolkningen er imod
Andrew Green hæfter sig bl.a. ved, at næsten 75 procent af befolkningen ønsker indvandringen bragt ned.
Halvdelen af alle ønsker den ”betragteligt” nedbragt.
Også i mange af indvandrergrupperne er der flertal for at reducere indvandringen.
Stigningen fortsætter og samfundet smuldrer
På trods af dette indvandrede sidste år næsten 300.000, det tredobbelte af det antal, som den konservative premierminister David Cameron gik til valg på i 2010.
Andrew Green noterer, at politikerne synes at have opgivet at bremse masseindvandringen og i stedet alene taler om, hvad man gør for at løse problemerne forbundet med den.
Andrew Green noterer ligeledes, at politikerne fra de tre ”gamle” partier, Labour, Konservative og Liberal-Demokraterne, helst undgår at tale om emnet overhovedet.
På trods af, at det nuværende niveau for indvandring betyder, at der i de næste kun fem år skal bygges, hvad der svarer til tre byer af Birminghams størrelse.
Både skolevæsen og sundhedsområdet er under et voldsomt pres.
De velstillede har private sundhedsforsikringer, mens resten må tage til takke med hospitaler, der er overbelagt og med lange ventetider.
De velstillede har råd til de dyre britiske privatskoler, mens resten må sende deres børn på skoler, hvor der flere og flere steder næsten ikke er elever tilbage af de oprindelige indbyggere.
Labours ansvar
Særligt perioden med Labour ved magten sidste gang, fra 1997 til 2010, så en voldsom stigning i antal indvandrere pr. år. I 1997 kom 48.000. I 2005, rekordåret hidtil, var tallet 320.000.
Andrew Neather, tidligere toprådgiver under Tony Blair, premierminister 1997 til 2007, udtalte i 2009, at det for ham virkede som en bevidst politik at tillade så stor indvandring som muligt.
Formålet skulle ifølge Andrew Neather være at ”dyppe højrefløjens næse i mangfoldighed” ved at skabe et fait accompli, hvor der ikke var nogen vej tilbage.
Økonomien undergraves
Andrew Neather får også med, at skiftende regeringer stort set altid kun fortæller om det stigende BNP i alt.
Afgørende er imidlertid BNP pr. indbygger, og her vil billedet se meget anderledes ud, fordi Storbritannien, som så mange andre europæiske lande, i store tal har tilladt indvandring af lavt kvalificerede mennesker.
Der findes tal for effekten af dette i f.eks. Danmark og Sverige. Weekendavisens Frede Vestergaard skrev om det for få dage siden.
Det er indlysende hvad der er ved at ske – men intet bliver gjort
Andrew Green tegner et billede, som er velkendt og også mærkeligt. Det er hævet over enhver tvivl, at den samlede effekt af den massive indvandring – hvad enten den sker som anerkendte flygtninge, familiesammenførte eller arbejdskraft – har en samlet negativ effekt.
Det gælder økonomisk, og det gælder kulturelt. Alligevel fortsætter denne indvandring, i mange lande med stigende kraft.
Det kan man godt undre sig over, tallenes entydige tale taget i betragtning.
