Moské på Grimhøjvej 7 i Aarhus blev allerede for flere år siden berygtet. Den kom i PET’s søgelys på grund af den rabiate imam Raed Hlayhe . Og siden kom der andre begivenheder til som for eksempel angrebene på Muhammedtegneren Kurt Westergaard og Jyllands-Posten. Nu er moskéen kendt som base for frivillige til de islamiske oprørsgrupper i Syrien.
Nu viser det sig også, at foreningen bag moskéen, Fonden for Den Muslimske Sammenslutning, har et syndigt rod i regnskaberne. Det er så alvorligt, at foreningens revisor, Morten Olsen, har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende regnskabet.
Bogføringsloven er heller ikke overholdt. Ifølge revisor betyder det, at ledelsen for Fonden for Den Muslimske Sammenslutning kan stilles til ansvar, skriver JP Aarhus.
Hvor er de 6,3 millioner kroner, og hvor kommer den halve million fra?
Ifølge regnskabet skulle Fonden for Den Muslimske Sammenslutning have et tilgodehavende på 6,3 millioner kroner, men dem har revisoren ikke kunnet finde nogen form for dokumentation for.
Heller ikke gælden er der styr på. Ifølge JP Aarhus kan revisoren ikke finde ”tilstrækkelig revisionsbevis” for de 912.000 kroner, som Fonden for Den Muslimske Sammenslutning har angivet, at den skylder kreditorer.
Ifølge regnskaberne har Fonden for Den Muslimske Sammenslutning fået tilført 520.000 i såkaldt fondskapital, men det fremgår ikke af regnskabet, hvor pengene kommer fra. Over for JP Aarhus oplyser fondens bestyrelsesformand, Oussama Mohamad El-Saadi, at pengene stammer fra udlandet.
”Revisor tænder alle advarselslamper og siger, at det her regnskab er så forkert, som det nærmest kan være. Det er simpelthen decideret misvisende,” siger Niklas Tullberg Hoff, som er fagkonsulent hos brancheorganisationen FSR- danske revisorer, til JP Aarhus.
Da Fonden for Den Muslimske Sammenslutning er en erhvervsfond, kan myndigheder i yderste konsekvens tvangsopløse den på grund af misligholdte og ulovlige regnskaber.
Moskéen er et anpartsselskab
Fonden for Den Muslimske Sammenslutning, der får kommunale tilskud, har til formål at give muslimer mulighed for at praktisere deres religion, og det sker gennem Anpartsselskabet Grimhøjvej 7, der ejer moskeen.
Det har ikke været muligt at få klarlagt hvor mange penge moskeen modtager i tilskud til forskellige aktiviter som for eksempel en muslimsk friskole.
Også her er den helt gal med regnskaberne. Ifølge JP Aarhus er regnskaberne for dette anpartsselskab ikke blevet revideret siden 2011.
Oussamad El-Saadi, der er bestyrelsesformand i Fonden for Den Muslimske Sammenslutning, er også direktør for anpartsselskabet. Han forklarede dengang generalforsamlingen, at der ikke var nogen grund til at få regnskaberne revideret, da regnskabsbetingelserne var opfyldt.
Kvinder som satans instrument mod mænd
Moskeen på Grimhøjvej, der religiøst drives af et foretagende, der kalder sig Ligheds- og Broderskabsforeningen. Den tilhører i lighed med Hizb-ut-Tahrir den rabiate salafistiske gren af islam.
Den aarhusianske moské kom for alvor i offentlighedens og ikke mindst PET’s søgelys helt tilbage i 2005, da moskeens imam, Raed Hlayhel, i en fredagsbøn den 18. februar 2005 kaldte kvinder ”Satans instrument mod mænd.”
Det skete under en fredagsbøn, han var inviteret til at holde i Islamisk Trossamfund, som efterfølgende nægtede at lægge afstand til udtalelserne. Tværtimod havde Islamisk Trossamfund, der går for at være moderat, optaget hele fredagsbønnen på kassettebånd med henblik til distribution til eleverne på muslimske friskoler.
Raed Hlayhel, som sammen med blandt andre Ahmed Akkari var med til at skabe Muhammedkrisen ved at rejse rundt i Mellemøsten med Jyllands-Postens Muhammedtegninger med det formål at piske stemningen op imod Danmark, rejste i november 2006 tilbage til Libanon.
Det skete i protest mod, at Jyllands-Posten blev frifundet i sagen om Muhammedtegningerne. En sag, som syv muslimske foreninger med Asmaa Abdol-Hamid i spidsen havde rejst mod Jyllands-Posten.
Base for danske Syrien-krigere
Selvom det er lidt over otte år siden, imam Raed Hlayhel forlod moskéen på Grimhøjvej, lever hans ånd tilsyneladende videre i bedste velgående, og moskeen er i dag kendt og berygtet for sympatier med rabiate kræfter og som base for danske Syrien-krigere.
Således havde blandt andre de tre mænd, der mandag den 11. februar 2008 blev anholdt for modplaner mod tegneren Kurt Westergaard, haft deres gang i moskéen.
For et par uger siden oplyste Østjyllands Politi, at i alt 22 unge med tilknytning til moskéen på Grimhøjvej var rejst til Syrien for at deltage i kamphandlingerne.
I en pressemeddelelse søndag den 26. januar erklærer moskéens direktør, Oussama Mohamad El-Saadi, at han står ”uforstående for de seneste beskyldninger i medierne om, at vi skulle være skyld i, at unge rejser til krigszoner, eller at vi skulle være en base, som hjernevasker eller rekruttere unge og sender dem af sted.”
Alt dette har intet på sig, forsikrer Oussama Mohamad El-Saadi i pressemeddelelsen.