Brandon Hopkins kone var gravid. Da hun skulle scannes, tog han med hende.
Da de så billedet på scanneren af deres ufødte barn fik de en utrolig overraskelse.
Normalt er det lægen, som fortæller de vordende forældre at alt er i orden. Men her tilkendegav det ufødte barn også, at det stod godt til inde i mors mave.
Han gav en stor og tydelig “thumbs up”. Tommelfingeren op tilkendegiver, at her står det godt til.
Brandons bror lagde billedet ud på nettet via Reddit. Og kort efter ringede han til Brandon: Dit ufødte barn er blevet verdensberømt.
Den opadvendte tommelfinger kan også være en optimist hilsen til verden, som den godt kan bruge lige nu:
Det kommer alt sammen til at gå godt.
