Natten mellem lørdag og søndag var det farligt at være kvinde i Aarhus og deltage i byens natteliv. Tre kvinder blev slået ned, og Østjyllands Politi efterlyser nu to unge somaliere efter et ualmindeligt brutalt overfald.
Ifølge Jyllands-Posten startede den første episode ved halv to-tiden, da en gruppe unge kvinder løb ind i en gruppe unge mænd på Åboulevarden i Aarhus.
En 18-årig kvinde ville ikke finde sig i en af de unge mænds tilnærmelser, hvilket han blev så rasende over, at han gav hende et slag i ansigtet.
”Hun faldt til jorden og fik så et spark, inden han selv løb fra stedet sammen med gruppen af drenge, og vi har ikke noget spor af ham,” siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Martin Christensen, til Jyllands-Posten.
Fik et knytnæveslag i ansigtet
Derefter gik der blot en time, og så blev politiet igen ringet op. Også denne gang foregik det på Åboulevarden, hvor en 19-årig kvinde var røget uklar med en 22-årig mand på et diskotek.
”Det var vist noget, der startede med skub om pladsen foran baren. Det første til en knytnæve i ansigtet på kvinden, ” siger Martin Christensen til Jyllands-Posten og oplyser, at manden er anholdt for vold.
Blev væltet omkuld, spyttet på og sparket i brystet
Nattens sidste overfald blev det værste og det mest brutale af dem alle.
Så ledes forklarer vagtchef Martin Christensen ifølge Jyllands-Posten, at en blev væltet omkuld i Skt. Clemensstræde af to somalisk udseende mænd, som derefter sparkede hende i brystet og spyttede på hende.
Det skete ved tre-tiden, og det var lykkedes de to mænd at stikke af, inden politiet nåede frem.
I forbindelse med overfaldene efterlyser Østjyllands Politi nu to mænd af somalisk udseende. De er begge i 20-årsalderen. Den ene er 170 centimeter høj og iført hvid trøje, medens den anden er 175 centimeter høj og var iført en blå hættetrøje.
“De møder hinanden tilfældigt på gaden, og de to mænd sparker hende og spytter på hende, inden de løber fra stedet. Det var helt umotiveret,” siger Martin Glerup Christensen.
De to gerningsmænd beskrives som:
A: Mand, somalisk af udseende, cirka 20 år og omkring 170 centimeter høj. Han var iført en hvid trøje
B: Mand, somalisk af udseende, cirka 20 år og omkring 175 centimeter høj. Han var iført en blå hættetrøje. (TV2 østjylland)
Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 114.