Danmark skal ikke huse kriminelle på tålt ophold!
Som borger i Danmark finder jeg det dybt foruroligende, at der, i forbindelse med kriminelle udlændinge på tålt ophold, alene i år er foretaget omkring 3000 sigtelser for brud på meldepligten og nu kommer det så frem, at 10 af dem er forsvundet.
For at bagatellisere dette problem, sender socialdemokratiet så deres retsordfører Trine Bramsen i byen, men hvilken pinlig optræden. Hun forsøger, at negligere problemet ved blot at udtale ”så må vi da håbe, at de har valgt at rejse hjem”.
Ja det kunne man håbe, for Trine Bramsen kan vel ikke udelukke, at disse hårdkogte kriminelle rent faktisk begår eller planlægger alvorlige forbrydelser i, eller måske oven i købet imod Danmark.
Jeg mener ikke, at Danmark skal huse kriminelle udlændinge på tålt ophold, men indtil der er flertal for, at Danmark tager kort proces over for den slags, så kan vel med rette sætte de ca. 65 personer på tålt ophold bag lås og slå, indtil de selv vælger at udrejse fra Danmark?
Michael Nedersøe, folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Boliger
Hvor er det dog underligt, når vi får tusindvis af asylansøgere lykkedes det hver gang at finde boliger til dem. Måske ikke altid de mest hensigtsmæssige, men dog tag over hovedet.
Det samme gælder desværre ikke vores studerende, som trods alt er dem der skal forsørge os i fremtiden. Der er 1000 studerende, der ikke kan finde en bolig i nærheden af deres studieplads, hvor er det utroligt at vi ikke tager vores egne mere alvorligt end som så.
Margit Larsen
Indkvartering af asylansøgere
Igen bliver hele boligblokke med moderne lejligheder revet ned i udkantsområderne – Lolland-Falster for nyligt, fordi danskerne ikke kan finde arbejde der og må rejse.
Hvorfor kan det eksploderende antal asyl ansøgere ikke blive indkvarteret i alle de tomme lejligheder eller huse i udkantsdanmark? Er udkantsdanmark ikke godt nok for asylansøgere?
En personlig erfaring fra det store asylboom i 90’erne fra det tidligere Jugoslavien. Dengang boede jeg i et stort kollektiv i en forhenværende planteskole på Fyn. Vi tilbød at indkvartere nogle familier af flygtninge gratis, men faciliteterne var ikke gode nok ifølge Udlændingestyrelsen.
Vi havde boet der i 10 år, men det kunne ikke opfylde kravene til indkvartering for asylansøgere, mente myndighederne og gav blankt afslag.
Thomas Hightower
Croissanter
Jeg har for mange år siden hørt denne historie:
Under Wiens belejring i 1683 boede en bager tæt ved bymuren. Bageriet lå i kælderen og udsalget i stueetagen.
Bageren havde en søn, som han ofte passede, mens han arbejdede i bageriet. Sønnen legede med blandt andet legetøj med en tromme og nogle kugler. Når sønnen ikke legede med kuglerne lå de på trommeskindet, så de ikke trillede rundt på gulvet.
En nat begyndte kuglerne at hoppe på trommeskindet. Bageren tilkaldte militæret, som ikke var i tvivl om, at tyrkerne forsøgte at grave en tunnel under bymuren.
Det tyrkiske angreb blev således afværget. Som tak fik bageren eneret til at bage croissanter, som tegn på sejren over den tyrkiske halvmåne.
Hvis anekdoten ikke er sand, er den da meget sød.
William Fich
Svigt af kontanthjælpspar
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet taler deres uhyggelige sprog. Fire ud af fem par på kontanthjælp er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. I juni 2014 var der 6.084 ægtepar på kontanthjælp. Det er en stigning på 35 pct. siden sidste valg.
Årsagen til denne alvorlige udvikling skal findes i regeringens komplet fejlslagne politik, der svigter de pågældende familier ved at fastholde dem i passiv forsørgelse frem for at få dem i arbejde eller uddannelse. Det er ikke mindst et svigt af børnene, der risikerer at få en tung social arv.
For et kontanthjælpspar med børn skal den ene tjene 35.000 kr. pr. måned ved at gå i arbejde for at parret har 1.000 kr. mere om måneden til rådighed. Det er naturligvis urealistisk at gå fra kontanthjælp til en så høj løn. Derfor vil Venstre indføre et moderne kontanthjælpsloft og sænke skatten på arbejde i bunden. Målet er, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at blive fastholdt i passivitet og isolation.
Kristian Pihl Lorentzen, MF, Venstre
DR og Ældre Sagen
Kurt Terkelsen beklager sig over Ældre Sagen og DR, velkommen i klubben.
Som før skrevet her i avisen, mener jeg at Ældre Sagen (ÆS) er en forretning, der mest er baseret på frivillige – altså at få andre til at arbejde for ÆS egen indtjening og omtale!. Når det er rød regering er de ret tavse, når det er blå er de på barrikaderne, oplever jeg. ÆS har gode tiltag men, hvor langt kommer de i reel handling?
Jeg er helt enig i musikproblemet. De ældre og demente kan ofte ikke selv indstille radio og fjernsyn, og jeg erfarer, hvis jeg sætter en seddel på køleskabet hos en dement omhandlende en konkret udsendelse og tid for en Gudstjeneste, naturprogram eller andet af interesse ja, ikke overraskende, så er der ingen hjælp fra hjemmeplejen i eget hjem eller plejehjemspersonaler. De har ikke tid!
Mange demente kan ikke selv tage initiativ til at få tændt for medierne, tidsfornemmelse og handling er ofte ude af balance. Gudstjenesten er flyttet fra hovedkanalen, hvilket gør det svært for en del.
Det, jeg oplever, er, at de ældre og demente husker det, de har lært i barndommen – altså for de fleste præstekjolen, barnedåb børn og børnebørn, konfirmation, bryllup, begravelser, jul og for nogle en gudstjeneste i ny og næ. Især de der er Højskolefolk. Der er genkendelighed ved salmerne, som ofte sidder som erindring fra udenadslære i skoletiden. Selv Tour de France kan sætte erindringen i gang, da de ældre husker tilbage på, da de selv cyklede, og oplevede naturen, som var almindeligt for de meget ældre.
Inger-Lene Poulsen