Med kun to dages mellemrum blev Super Best, et supermarked i Odense, udsat for røveri.
Politiet fik fat i røverne og afhørte dem. Men den ene af røverne blev løsladt og sagen overgivet til de sociale myndigheder. Røveren var nemlig 14 år og under den kriminelle lavalder.
Under det første røveri, som fandt sted onsdag aften den 5. marts, havde den 14-åriges ellers brugt en kniv til at true sig til penge. Fredag aften den 7. marts ved 22-tiden dukkede han igen op i samme Super Best.
Denne gang sammen en 16-årig dreng. De var begge maskerede og truede med en kniv og en hammer personalet til at udlevere kassebeholdningen. De flygtede derpå til fods, men blev hurtigt pågrebet, efter at en politihund ifølge Fyens Stiftstidende havde opsporet dem.
Det samme skete for to år siden
Det er ikke første gang, en 14-årig har røvet samme butik to gange for derefter at blive løsladt og overgivet til de sociale myndigheder.
I september 2012 blev en Rema 1000 i Ejby på Fyn udsat for præcis det samme, hvor en 14-årig dreng to gange, dog her med otte dages mellemrum havde truet sig til cigaretter og penge.
Også her gik det galt efter det sidste røveri. Et vidne i telefonkontakt med politiet havde ifølge lokalavisen.dk fulgt efter den 14-årige. Og politiet nåede at anholde ham, lige inden han på Ejby Station steg på lokaltoget mod Odense.
Næsten tusind 14-årige begik for kriminalitet
Den kriminelle lavalder blev i 1905 fastsat til 15 år, men det ændrede det daværende VKO-flertal i 2010 til 14 år, efter at man havde fåret erfaring for, at indvandrebanderne brugte de straffri 14-årige til at begå kriminalitet.
Det viste sig dengang at være påkrævet. Af kriminalstatistikkerne fra 2011 fremgik det således, at ikke færre 982 unge på 14 år var blevet dømt for overtrædelser af straffeloven i tilsammen 1091 sager. De omfattede ud over almindelige butikstyverier også sager i den grove ende – såsom indbrud, røveri og hærværk
Hævede aldersgrænsen og løslod de 14-årige til ny kriminalitet
Noget af det første, den nuværende regering foretog sig efter at være kommet til magten som følge af folketingsvalget den 3. oktober 2011, var atter at hæve den kriminelle lavalder til 15 år og løslade dem, der var blevet dømt som 14-årige.
Dengang slap i alt 500 14-årige for den straf, de var blevet idømt. Blandt dem også 11 unge, der var dømt for alvorlig kriminalitet.
Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) forsikrede dengang, at der ville blive taget hånd om dem. Men allerede kort tid efter løsladelsen var fire af dem igen dømt for alvorlig kriminalitet. Det drejede sig om grov vold, ulovlig våbenbesiddelse og røveri, medens en femte senere blev dømt for grov voldtægt.
Regeringen ville hemmeligholde det for befolkningen
Morten Bødskov forsøgte dengang at hemmeligholde sagerne og blev rasende, da kendsgerningerne slap ud til befolkningen.
Under et samråd i Folketingets Retsudvalg den 30. maj 2013 beskyldte han blandt andet medlemmerne af retsudvalget for at have lækket fortrolige oplysninger, hvilket medførte rasende angreb på ham fra især Venstres Retsordfører, Karsten Lauritzen, som blandt meget andet også beskyldte Morten Bødskov for konsekvent at hemmeligstemple oplysninger, som det ville være pinligt for regeringen at få ud til befolkningen.
Og den sag var vitterligt pinlig for den regering, som de 14-årige nu kan takke for, at de frit kan begår kriminalitet, uden at det får strafretlige konsekvenser for dem.