Regeringens top er blevet hårdt presset i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af solcelle-lovgivningen.
De fire ministre Helle Thorning, Bjarne Corydon, MargretheVestager og Annette Vilhelmsen skrev et brev til Folketingets formand, Mogens Lykketoft. Her gjorde de det klart, at regeringen ikke ønskede at give Rigsrevisionen indsigt i det lovforberedende arbejde.
Dette har rejst kraftig kritik, herunder ikke mindst fra Den Korte Avis.
Ministrene begyndte så at bakke og understrege, at de ikke ønskede nogen skarp debat, men blot en drøftelse med Folketinget – som Helle Thorning udtrykte det.
Hånden over Lidegaard
Sagen er eksplosiv. Der lurer nemlig en mistanke om, at regeringens uvilje mod at lade Rigsrevisionen undersøge det lovforberedende arbejde i sagen, er et forsøg på at holde hånden over klima- og energiminister Martin Lidegaard.
Lidegaard og hans ministerium havde en særdeles problematisk rolle i forbindelse med solcelle-lovgivningen. Lidegaard blev da også tildelt en næse for sin håndtering, hvilket var billigt sluppet (takket være Enhedslisten).
En stor del af miseren havde netop at gøre med det lovforberedende arbejde. Så når regeringen forsøgte at hindre Rigsrevisionen i at undersøge dette arbejde, kunne det også skyldes ønsket om at forhindre en fuldblods skandale omkring Lidegaards håndtering.
”Det var embedsmændenes skyld!”
En sådan mistanke er selvfølgelig stærkt generende for regeringen. Nu havde den ellers lige noget medvind på grund af Lars Løkkes luksusrejser.
Derfor kan man nu se de fire topministre forsøge at flygte for ansvaret for, at man prøvede hindre Rigsrevisionens arbejde. Det sker ved at lade en ny version sive til medierne. Den lyder kort fortalt:
”Det var embedsmændenes skyld!”
Politikens historie
Denne version får man i dag for fuld udblæsning hos en af Politikens kommentatorer, Sigge Winther Nielsen. Det sker i en artikel med overskriften: ”Thornings højre hånd får regeringen på glatis”.
Thornings højre hånd er Statsministeriets departementschef, Kristian Kettel Thomsen. Det er angiveligt ham, der har skabt hele balladen.
Motivet til det skulle være, at han ville afskærme embedsmændenes og ministrenes lovforberedende arbejde fra offentligheden. Sådan hedder det i Politiken.
Fire nøgne topministre
Der er ikke ringeste tvivl om, at Kristian Kettel har dette standpunkt. Det forrygende ved Winther Nielsens fremstilling er imidlertid, at det skulle være Kettel, der suverænt havde udtænkt kampen mod Rigsrevisionen, hvorefter han havde fået de fire topministre til at tage tævene!
Ifølge Politikens version var det nemlig meningen, at det brev, der blev sendt til Lykketoft, skulle have været underskrevet af Kettel og andre departementschefer.
Men så fik de kolde fødder, og derfor sørgede de for, at ministrene stod som underskrivere. Hvilket de fire topministre tilsyneladende lydigt fandt sig i!! ”Nu stod der fire topministre nøgne tilbage med en svær sag,” som der står så smukt står.
Thorning, Corydon, Vestager og Vilhelmsen – de stakkels små forsvarsløse pus.
Ikke et ord om Lidegaard
En fantastisk historie, må man sige. I en lidt mindre farverig udgave finder man den samme version i Jyllands-Posten: Det var primært embedsmændenes interesse i at beskytte deres egen handlefrihed, der lå bag brevet til Folketingets formand.
Ikke et ord om, hvorfor de fire topministre valgte at kaste sig ud i det politisk meget risikable opgør med Rigsrevisionen – og så netop som Lars Løkkes bilag gav dem medvind.
Ikke et ord om, at ministrenes optræden måske ikke bare skyldtes, at de var marionetter for embedsmændene, men også kunne være et forsøg på at undgå en politisk skandale omkring Lidegaards håndtering af solcelle-lovgivningen.
”Det var embedsmændenes skyld!”
Ministrene står selv bag historien
Det er utænkeligt, at denne nye version af, hvad der foregik, er sendt ud i medierne, uden at ministrene og deres spindoktorer har været involveret. Departementschefer, der er formidabelt dygtige til at dække deres egen ryg, ville aldrig kaste sig ud i sådan noget på egen hånd.
Det er et vidnesbyrd om, hvor desperate topministrene er ved at blive over denne sag, at de sender sådan en røverhistorie ud. For det er jo ikke nogen særlig flatterende historie for dem selv.
De fremstilles som føjelige redskaber for topembedsmænd, der kan koste dem ud i dødsensfarlige politiske slagsmål for at forsvare embedsmændenes interesser.
Nok har embedsmænd stor magt. Men så langt rækker den trods alt ikke. Og ministre vil jo normalt heller ikke være med til at skabe et sådant indtryk.
Nu skal debatten bare lukkes
Men tilsyneladende er de fire topministre blevet skræmte over udviklingen i debatten om Rigsrevisionen. Nu skal de bare ud af den debat med alle midler.
Derfor vil man sandsynligvis se regeringen lægge sig fladt ned, når den skal i samråd om sagen – og så mumle noget om at se på reglerne ved lejlighed.
Og derfor vil ministrenes spindoktorer hviske i ørerne på enhver journalist, der gider høre det:
”Det var embedsmændenes skyld!”