Sveriges største avis Aftonbladet har krænket en række borgeres privatliv på en måde som giver mindelser om totalitære samfund.
Den svenske hjemmeside Avpixlat ser på en sober måde kritisk på, den voldsomme tilstrømning til Sverige fra den ikke-vestlige verden. Avpixlat modtager donationer fra anonyme givere gennem det internationale betalingssystem Pay Pal.
tilsyneladende har Aftonbladet skaffet sig adgang til oplysninger om disse personer. Det står foreløbig hen i det uvisse om det er sket med ulovlige metoder.
Således kunne man for nogle dage siden læse følgende beskrivelser i Aftonbladet:
Man, 43, läkare, Västerås. 100 kronor i månaden. Kvinna, 42, forskare, Stockholm. 150 kronor i månaden. Man, 68, direktör på fastighetsbolag, Skåne. 50 kronor i månaden. Man, 71 år, styrelseproffs, Stockholm. 300 kronor i månaden. Og så videre og så videre.
Kun navnene mangler på mennesker, der ikke tør andet end at være anonyme, fordi at stå åbent frem kan medføre afskedigelse fra jobbet.
Ifølge Avpixlat har journalister på Aftonbladet ringet op til en række af de arbejdsgivere, der har de pågældende støtter af Avpixlat ansat.
Aftonbladet har efterfølgende pralet af de pågældende chefers reaktioner, da de hørte, at en af deres ansatte brugte sin frihed til at støtte en fuldt lovlig hjemmeside, der ikke giver udtryk for ekstreme holdninger.
Ifølge endnu ubekræftede rygter er en eller flere af giverne til Avpixlat allerede blevet fyret. Hvis det er sket, vil det ikke undre. Adskillige medlemmer af Sverigedemokraterne har prøvet det samme.
Sverige er et ekstremt eksempel. Men lande som Storbritannien følger ikke langt efter. Under alle omstændigheder er der tale om en uhyggelig tendens.
I takt med, at multikulturens fiasko og potentielt katastrofale konsekvenser for Europa står klarere for næsten hver uge, sker der en stadig optrapning fra de kredse i eliten, der for enhver pris vil have lukket munden på kritikere af den førte kurs.
Kan det ske ved, at mennesker mister deres levebrød, er det åbenbart et fuldt acceptabelt middel at anvende. Ved intimidering skræmmes almindelige mennesker fra om så blot anonymt at støtte de kræfter, der forsøger at oplyse om vanviddet.
Vi får se, om Aftonbladet stævnes for retten for at stå til ansvar på dette modbydelige angreb på frie individers ret til at støtte, hvem de ønsker. Jeg tillader mig at tvivle og vil i hvert fald se det først. Når Aftonbladet tør tage dette skridt, må det være, fordi avisen ikke frygter myndighederne.
Denne antagelse bestyrkes af, at Aftonbladets journalist Petter Larsson i avisens spalter beredvilligt oplyser, at han har fundet e-mailadresser og ip-adresser, som er hjemmehørende i Sverige. Dette kan kun være sket ved brug af ulovlige metoder.
Den øjeblikkelige baggrund for den dybe bekymring, hvad angår Sveriges skæbne, kender vi. Mellem 1.500 og 2.000 asylsøgere ankommer til Sverige…om ugen. På Migrationsverket, der står for den umiddelbare eksekvering af Sveriges opløsning, tales der om, at man forbereder sig på, at tallet stiger til 2.500 om ugen.
Anerkendelsesprocenten for asylsøgere er på baggrund af borgerkrigen i Syrien på kort tid steget fra 30 til 60 procent. Alle asylsøgere fra Syrien, der kan finde vej til den svenske grænse, får som bekendt permanent opholdstilladelse.
Et gæt på antal anerkendte flygtninge kommer så til at ligge i omegnen af 60.000 om året. Hertil skal lægges mellem 30.000 og 40.000 familiesammenførte, altså næsten 100.000 i alt. Langt de fleste ikke-vestlige. Til et Sverige med mere end 9,5 millioner indbyggere, hvoraf allerede ca. 2 millioner er ikke-etniske svenskere, heriblandt selvsagt en del fra vestlige lande.
Man kan godt undre sig over, at danske mainstreammedier ikke, så vidt vides, har skrevet om denne eskalering af ”samtalen” mellem de bekymrede og fortalerne for nedlæggelsen af Sverige som nation.