I skrivende stund er det umuligt at afgøre, om USA´s præsident Barack Obama forlader sin hidtidige kurs om at undgå indblanding i den syriske borgerkrig. Obama har været særdeles tilbageholdende med at stikke hånden i det syriske hvepsebo, og det er ikke svært at forstå, når man ser på de realiteter, vi overhovedet kender til. Meget mere mudret end krigen i Syrien bliver det nemlig næppe.
Måske forsøg på et begrænset indgreb
Men vurderingen her til morgen er den, at USA er på vej til et indgreb i Syrien sammen med andre vestlige lande. Vurderingen er, at USA stiler et et meget begrænset og meget kortvarigt indgreb. Men erfaringerne tyder på, at bordet fanger, når man først er involveret, og at det er svært at trække sig ud igen.
Fra mange sider lyder der da også stærke advarsler mod at blande sig i krigen i Syrien. Det bekræfter Michael Jalner, Politikens udenrigsredaktør her til morgen i TV2 NEWs.
Krigen i Syrien er endnu mere kompliceret end krigen i Irak og Afghanistan. Der er mange aktører med forskellige magtfulde støtter i den muslimske verden så som Iran og Saudi-Arabien. Det betyder, at der ikke er noget klart alternativ til Assads styre. Tværtimod kan Assads fald udløse en situation der er endnu mere kaotisk, blodig og udemokratisk.
Generalsekretær Anders Ladekarl siger det helt direkte: Et indgreb kan gøre hele situationen værre. Der er ingen plan for freden, og det er særlig alvorligt fordi situationen er helt kaotisk. Det giver mindelser om Somalia og USA’s fejlslagne indgreb. (TV2 NEWS)
Senior forsker ved center for militære studier Henrik Ø. Breitenbauch advarer i dagens Berlingske: Vi skal tænke os godt om, inden vi griber ind i Syrien. Hans fremhæver, det kaos der vil opstå hvis Assad væltes, hvor stærke, rabiate og indbyrdes uenige islamistiske grupper vil begynde at kæmpe om magten. ”Smadrer vi Assad, er vi ansvarlige for hvad der sker bagefter”.
Krigens gru
Krigens gru kender vi alle. Assadstyret og dets modstandere skyer absolut ingen midler. Civile, herunder børn, dræbes systematisk, hvor de stridende parter kan komme til det. Mere og mere tyder på, at der er blevet anvendt giftgas, men af hvem er stadig umuligt at sige.
En af de sobre stemmer i debatten er lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Han hælder til, at det er oprørere, der har brugt giftgas for at få USA til at gribe ind. Assads styrker er generelt i offensiven, og Assad kan derfor dårligt tjene noget ved at fremprovokere en amerikansk indgriben.
Søren Pind vil gribe ind
Både hos Socialdemokraterne og Venstre er der stemmer, der ganske højlydt taler om en indgriben uden om FN, hvor Rusland og Kina med garanti vil nedlægge veto i FN´s Sikkerhedsråd.
Søren Pind fra Venstre er en af dem. Han lader sig ikke afskrække af krigene i Afghanistan og Irak. Om Irak, hvor der er blodsudgydelser på næsten daglig basis, taler Søren Pind om et ”land i vanskeligheder, men som jævnligt holder demokratiske valg, og som vil rette sig på et tidspunkt.”
”Som vil rette sig på et tidspunkt.” Dén sentens er sigende for den mentale tilstand, som den vestlige verden fortsat befinder sig i, og hvor mange af os tror, at vi kan udbrede vor frihed og samfundsorden til alle ”de andre”. Ganske uanset i øvrigt, hvordan det går for de andre og mellem de andre for tiden.
Thorning afviser at gribe ind
Statsminister Helle Thorning Schmidt udtalte sig i går for første gang om dansk deltagelse i krigen. Hun sagde, at det ikke er aktuelt at tage stilling til en eventuel dansk deltagelse. Den danske regering afventer FN’s reaktion. (Berlingske)
Senere i dag tirsdag ændrede statsministeren holdning. Hun henviste til at Danmarks nære allierede nu er overbevist om, at det er Assad, der står bag brugen af giftgas i Syrien, og at det lægger et maksimalt pres på FN’s sikkerhedsråd. Statsministeren sagde videre, at Danmark er parat til at overveje alternative “reaktionsmønstre”, hvis FN ikke vil gribe ind over for Syriens regering. Det kan både betyde, at Danmark vil støtte et militært indgreb, og at den danske regering selv er parat til at deltage i en militær aktion.
Tankevækkende er det også, at en af dem, der maner til besindighed, Politikens chefredaktør Bo Lidegaard. Bo Lidegaard konstaterer, at USA nok kan ødelægge regimets luftvåben og kendte depoter med kemiske våben. Men beskytte civilbefolkningen nævneværdigt kan USA ikke, ikke uden landtropper.
Obamas overvejelser
Kan man forestille sig, at præsident Obama og det amerikanske senat vil have mod på endnu et forsøg på at skabe en fredeligere verden, hvor demokrati og menneskerettigheder finder fremme? Eller peger pilen snarere imod, at Obama fastholder sin realisme og holder sig ude af Syrien?
I modsætning til forgængeren George Bush´ idealisme og drømme om en bedre verden. Som Bo Lidegaard slutter sin analyse af:
”Vestens magtesløshed er ved at synke ind som et nyt vilkår i international politik.”
Ny realisme i den vestlige verden?
Kan borgerkrigen i Syrien blive et vendepunkt i den vestlige verdens forestillinger om, hvad man kan og ikke kan uden for sit eget område? Det kan ikke siges med sikkerhed. Dog bliver det stadig mere tydeligt, at Vesten, ikke engang med USA som spydspids, kan afgøre kriges udfald og bestemme styreformer rundt om på kloden.
Under alle omstændigheder kommer den vestlige verden til at lære sin begrænsning at kende på den hårde måde, hvor mange års vanetænkning for ikke at sige indbildning står for fald. Det bliver ikke nemt at måtte sande, at Vesten og menneskerettighederne ikke er en universel kultur, men kun en blandt mange kulturformer på denne jord.