Den engelske TV-serie Yes Minister minder om det danske folketing med dets ofte ligegyldige debatter, hvor fejl og dumheder altid er den forrige regerings/modpartens skyld. Man får indtryk af, at også bag danske ministre står stejle embedsmænd, der udøver spin overfor deres ministre, som ikke altid har erfaring, klogskab og sund fornuft med i bagagen.
Er det de ca. 250 embedsmænd i Energistyrelsen, der påvirker energi- og klimaminister Martin Lidegaard? Hans ukloge optræden i ministeriet minder om Amdi Petersen fra Tvind-koncernen, der havde en radikal/socialistisk ide om vindmøllen i Ulfborg og med idealistiske undertoner skabte sit kapitalistiske statsfinansierede imperium.
Vindkraftindustrien malker statskassen
Martin Lidegaard støtter skabelsen af en vindkraftindustri, der som Tvind udnytter det danske skattesystem, der slet ikke er indstillet på kringlede fiduser. Forskellen mellem Amdi Petersen og Martin Lidegaard er dog, at Amdi udnyttede det til egen fordel, mens liden Martin ikke får en øre ud af, at vindkraftindustrien malker statskassen for milliarder af gode danske kroner.
Hvis man investerer i vindmøller kan man få store fradrag og desuden tilskud, hvis vindmøllen placeres på ens jord. Nu kan man også få millioner af kroner i fradrag, hvis man investerer i solceller i Italien og andre steder. Forgældede landmænd lægger gerne jord til en vindmølle, hvis man kan komme ud af gælden og få nogle millioner oven i. Er statskassen uden bund?
Mindre end fem procent
Cheføkonom Sune Strøm fra vindindustrien siger, at vindenergi i 2011 leverede mindst 25% af den danske elproduktion i ca. 53% af årets timer! – hvilket svarer til 5% af det totale energiforbrug – og så kun i halvdelen af årets timer. Der er noget galt, hvis man synes, det er godt og brugbart – måske hos Tvind, hvor det ikke gjorde så meget, om strømmen forsvandt nogle timer om dagen.
Ifølge FN’s klimapanel dækkede vindkraft ca. 2% af verdens energiforbrug i 2011, og da energiforbruget konstant stiger, kan det ikke være meget højere i dag. Når Martin Lidegaard i udlandet fortæller om det danske energimirakel, glemmer han at fortælle om ulemperne med støj og lys/skygge flimmer. Dertil kommer skrot fra gamle vinger, der ifølge Miljøstyrelsen udgør ca. 10.000 t vingeaffald pr. år – stigende til 15.000 t i 2020. Skal det giftige glasfiberaffald brændes?
Thorium er vejen frem
Diskussionen om kernekraft er igen dukket op i Tyskland efter en dommerkendelse, hvor kernekraft med thorium ikke kan udelukkes i konkurrence med vind og solenergi som økologisk og økonomisk ansvarlige energiformer. Måske vil thorium reaktoren endda have en chance for at vinde the GreenTec Award i konkurrence med sol og vindenergi (www.the-weinberg-foundation.org).
I Indien er der store thorium ressourcer, og en forsøgsreaktor er ved at blive udviklet. Ifølge World Nuclear Association planlægger man op til 62 thorium kraftværker i landet. Det er da mangel på innovative visioner, at Danmark ikke deltager i udvikling af thorium energi, som er den eneste energitype, der kan erstatte de fossile brændstoffer.
Svigt
Martin Lidegaard har leveret statsligt guld til mange sol og vindkraftspekulanter, men han har ikke som den kalkulerende Amdi Petersen fået andet ud af det end en næse, som vil blive fulgt af flere næser, når fadæsen om vindkraftens lyksaligheder går op for regeringen.
Amdi Petersen kan sole sig i rigdom – hvis han da ikke skal ind bag tremmer – mens liden Martin kan beklage sine forkerte beslutninger, der får store økonomiske konsekvenser for Danmark. Martin Lidegaard svigter klimaet med ineffektiv vindenergi, som betyder gener for mennesker og naturmæssige overgreb overalt i Danmark. No Minister!