Den Korte Avis havde i går en afstemning blandt læserne. Spørgsmålet lød: “Skal stat og kommuner udlicitere flere velfærdsopgaver til private?”
Mange var inde at stemme, og emnet blev flittigt debatteret på Facebook.
Resultat
69% stemte JA
29% stemte NEJ
2% stemte VED IKKE
Mange gav deres holdning til kende på Facebook:
Kommunerne
Kirsten Pontoppidan skrev: “Det interessante er den øvelse, kommunerne skal gennemgå for at forberede et udbud. om det er et privat firma der vinder, eller om kommunens medarbejdere kan matche det private firma er ligegyldigt. processen vil tvinge kommuner og deres medarbejdere til at gennemgå deres procedurer og stramme op på deres arbejde.”
Bedste service til prisen
Charlotte Rosenberg skrev: “Selvfølgelig skal vi det! men om det er offentlige eller privat der vinder licitationen er i bund og grund underordnet, bare vi får den bedst service og mest ud af vores skattekroner. en udlicitation vil også have den virkning at man får kigget sine processer igennem og optimeret hvor man kan. I region Midtjylland har man feks udliciteret MR scanning og opnået en kæmpe besparelse samtidigt med at ventetiden er faldet.”
Brugerbetaling
Lone Ekstrøm Hilligsøe skrev: “Sæt hellere brugerbetaling på det vi har idag, så de fleste kan være med og så alle dem der udebliver fra aftaler m.m. Brugerbetaling kommer jo alligevel, hvis det bliver privatiseret. I dag er der allerede et gebyr, hvis du udebliver fra tandlæge, kiropraktor, fysioterapi m.m.”
Ikke på social-faglige områder
Birgitte Volkert skrev. “Ja, men ikke de socialfaglige områder, da alle skal have lige rettigheder til dem, selvom det er vidt forskelligt, hvordan man praktisrerer ex. Folkeskoleloven fra institution til institution i dag. Det burde ligeledes være stadfæstet via lov, hvor mange bade, etc. ældre har ret til og skal have pr. uge, da kommunerne pt. ikke selv kan finde ud af at administrere dette på en human måde.”
Gavne borgeren
Kim Lund Laursen skrev: “Kun hvis det er til havn for borgerne hvis ikke så nej, vi har set alt for mange fejl slagende eksempoler på at den ender galt når kommunerne vil spare penge !”
Os “på gulvet”
Ann-Marie Guldager Larsen skrev: “Nogle ting ville nok have godt af der kom lidt mere konkurrence, men som ansat på et Plejecenter, mener jeg nej. Vi har set, både rengøring, også børnehaver blive udliciteret, hvor det gik galt. Bliver altid lidt ramt, når de siger , det offentlige skal effektiviser, dem der ved hvordan dagligdagen er på bla. centrene, ved godt at, blandt os “på gulvet” er det ikke muligt, hvis det også skal være værdigt for vore beboere.”
Offentligt ansatte
Torben Funk Nielsen skrev: “Hvis kvalitet og pris retfærdiggøre det!! Problemet er jo bare at det er gamle offentligt ansatte der selv skal lave denne vurdering!”
Nej, tværtimod
Thorkild Mosbæk skrev: “Nej de skal tværtimod ansætte flere ressourcer. Ellers vil folk med overskud oprette private skoler og institutioner. Og stop inklusion projektet.”
Deltag i debatten på Facebook: http://www.facebook.com/denkorteavis
Læserbreve kan indsendes til [email protected]