Kriminalitetstruede indvandrerunge fra Gellerup skal igen på skatteyderbetalt ferie

Det vakte stor debat, da det kom frem, at Aarhus Kommune havde betalt 0ver 100.000 kroner i tilskud til en badeferie i Tyrkiet for 35 drenge og unge mænd fra Gellerup.

 

Og ikke nok med det.

 

Den skatteyderbetalte ferie endte helt galt. De andre gæster var i oprør. De fortalte om chikane af ungepiger, larm, svineri og asocial adfærd.

 

Dengang forsvarede Anders Glahn, der er leder af fritidsklubberne Gellerup-Toveshøj, de unge. Når de sagde, at de ikke havde lavet noget forkert, så troede han på dem, sagde han dengang.

 

Ny tur til Paris  

Og nu har Anders Glahn taget initiativ til en ny rejse. Det er andre drenge fra Gellerup som skal af sted. Denne gang går turen til Paris. Igen betaler Aarhus Kommune et stort beløb til rejsen.

 

”Det er ikke en kommunal kerneopgave. Slet ikke, når vi har en by, der har et stigende antal hjemløse. Så var det måske der, vi skulle bruge pengene i stedet for at sende uvorne unge rundt omkring”, siger kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) til TV2 oj.

 

Børn og unge med indvandrerbaggrund for særlig høj støtte

I Aarhus Kommune er det normalt at yde et mindre tilskud til rejser for unge. En egenbetaling på 3000 kr. vil typisk udløse et tilskud på 800 kr.

 

Imidlertid er der helt andre regler der gælder hvis den unge har indvandrerbaggrund og er tilknyttet ´Klubberne i Gellerup´.

 

Det er nemlig helt normalt, at kommunen her yder det største beløb. En egenbetaling på 1.800 kr. vil eksempelvis udløse et kommunalt tilskud på 4.600 kr.

 

Anders Glahn, som er leder af Klubberne i Gellerup er en varm fortaler for at sådan skal det være, for som han siger til TV2oj:

 

”Problemet er, at hvis vi ikke yder en ekstra skærv herude, så kommer de unge aldrig nogle steder hen. Altså, der er jo ikke nogle lægebørn her, vel?”

 

” Vi synes, at proportionerne er sådan, at det udbytte vi får af turen gør turen meget billig. Det er en lille investering i forhold til socialt forebyggende og præventive arbejde, vi synes, der lykkes ved at få sådan nogle ture her til at fungere”, siger Anders Glahn til TV2 oj

 

Hvad er en skærv?

Det er berettiget at yde en ekstra skærv til Gellerup.

 

Men man kan vel næppe kalde 4.600 kr. i tilskud for en skærv.

 

Og ret beset er en ferie til en værdi af 6.400 kr. vel også i overkanten af hvad en helt almindelig lønarbejderfamilie med 3 børn kan klare?

 

Mange familier har jo slet ikke råd til at bruge 32.500 kr., plus lommepenge, på en uges sommerferie til udlandet.

 

Men bevares, det er så heller ikke den ´almindelige´ familie der er udgangspunkt for Anders Glahns kalkuler, derimod det veluddannede lægepar i Risskov.

 

Om et par år vil Anders Glahn sikkert foreslå at de unge skal cruise i Caribien eller på studietur til Afrikas savanne, for det gør de veluddannede jo et par måneder om året!

 

Men de skatteyderbetalte ferier handler naturligvis ikke kun om at det er synd for de unge, at deres forældre ikke har råd til at give dem luksusferier.

 

Det handler også om at disse ´ferier´ er en konkret investering i de unges fremtid:

 

”Vi synes, at proportionerne er sådan, at det udbytte vi får af turen gør turen meget billig. Det er en lille investering i forhold til socialt forebyggende og kriminalpræventive arbejde, vi synes, der lykkes ved at få sådan nogle ture her til at fungere”, siger anders Glahn (TV2oj).

 

Anders Glahn mener altså, at rejserne er med til at ændre på de unges problemadfærd, samt at det at komme på ferie, i sig selv er kriminalitetsforebyggende.

 

Logikken må være, at appellere til de unges fornuft og samvittighed. ´Nu giver vi dig en spændende rejse, så skal du til gengæld kvittere med at opføre dig normalt´.

 

Desværre er der ikke rigtigt noget der tyder på at det fungerer sådan, i hvert fald ikke for dem som var af sted på badeferie til Tyrkiet i sommers. De gjorde sig tværtimod så upopulære, at adskillige af hotellets andre gæster efterfølgende klagede over deres adfærd.

 

Men nu skal det være slut

Bunjamin Simsek (V)som tiltræder 1. januar som rådmand for ´Børn og Unge´ i Aarhus, mener det er helt urimeligt at der er så stor forskel på de kommunale tilskud til udlandsrejser.

 

Han vil arbejde på at finde flertal for at alle skal have det samme. Men det bliver sikkert op af bakke for den nye rådmand.

 

I den socialdemokratiske byrådslejr har man altid været meget ´betaget´ af den indsats som én som Anders Glahn leverer i Gellerup. Socialdemokraten Peder Udengaard er da også fyldt med ros og ifølge Jyllandsposten, tilbøjelig til at sammenligne Anders Glahns ferier for unge indvandrere med adfærdsproblemer med byrådets studieture. Byrådets studieture er endog helt gratis, som han siger, gad vide om han mener det også skal være dét for rødderne i Gellerup?

 

Del på Facebook