EU’s fri bevægelighed for kriminelle bander

Schengen og ”arbejdskraftens fri bevægelighed” har vist sig at være intet mindre end en katastrofe. Ikke blot for Danmark, men for alle de – især – vesteuropæiske nationalstater.

 

Glem alt om arbejdskraften, for en udlænding skal overhovedet ikke skaffe sig et arbejde for at kunne slå sig ned i et andet EU-land. Det er den ”fri bevægelighed”, der er nøgleordet. I så fald: ”Vær velkommen”.

 

Schengen giver fri bevægelighed for kriminelle bander

Kriminelle EU-borgere kan ikke kræve at blive forsørget af skatteyderne, hvilket de næppe heller har brug for.

 

Derfor er vi af EU i disse dage tvunget til at byde den hollandske rockergruppe, Satudarah, velkommen. De kriminelle har heller ikke brug for dét, vi kalder arbejde.

 

De har kun haft brug for et samarbejde med andre kriminelle i Danmark. Og her har indvandrerbanden ”Værebros Hårde Kerne” ydet bistand med at skaffe en rockerborg i Gladsaxe.

 

Allerede den 13. august kunne Ekstrabladet citere vicepolitiinspektør Tormod Christensen for at sige, at man vidste, hvad der var i gære. Man var klar over, at gruppen havde været i forbindelse med kriminelle i Danmark for at åbne en afdeling her.

 

Hells Angels og Bandidos har – ifølge Ekstrabladet – lavet en samarbejdsaftale, der ikke tillader andre klubber af samme karakter at slå sig ned i Danmark. Og man må vist sige, at Sarudarah med ”forretninger” inden for våbenhandel, narkosalg og afpresning er af samme karakter.

 

Vi kan glæde os. Der er dømt spændende konflikt fremover. Som om det ikke var slemt nok i forvejen.

 

Frustreret borgmester taler om planlov og bandepakke

TV2 nyhederne viste den 7. november Gladsaxes frustrerede borgmester.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Hun mente, at de nye kriminelles rockerborg tæt på en børnehave var ”uacceptabel”. Ja, det tør siges.

 

Hvad der er endnu mere uacceptabelt – for at blive i dette politisk afdæmpede sprogbrug – er, at det overhovedet er muligt, at en udenlandsk kriminel gruppe bare kan slå sig ned i et hvilket som helst land og i en hvilken som helst by, uanset hvor meget kommunen protesterer.

 

Kan kommunen ikke stoppe dette vanvid?

 

Ih jo. Man har kommunens planlov at slå igen med, siger de.

 

Og desuden vil borgmesteren bede Folketinget om snart at få vedtaget en ny bandepakke.

 

Mon ikke erfaringen for længst har vist, at hverken planlove eller bandepakker har haft den store virkning? De er ikke det papir værd, de er skrevet på. Politiet kan konfiskere kostbare motorcykler, såfremt den kriminelles officielle økonomi ikke giver mulighed for at eje et så dyrt klenodie. Men tror myndighederne virkelig, at handel med våben, narko og afpresning kaster så lidt af sig, at man ikke bare køber noget nyt? Der er jo ikke tale om folk, der klarer dagen og vejen på bistandshjælp eller pension.

 

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

Det kan man gøre

Man får ikke kriminelle ud af landet ved at sætte en underskrift på et stykke papir. Man får dem ud ved handling.

 

Hvis der ikke er en hemmelig tillægsprotokol til ”arbejdskraftens fri bevægelighed”, der forpligter medlemslandene til at modtage og beholde andre medlemslandes kriminelle, så er det ting, man kan gøre.

 

De kriminelle grupper må i første omgang nægtes adgang til landet. Noget der selvfølgelig kræver mulighed for kontrol ved grænserne, altså “grænsebomme”.

 

Skulle de så alligevel komme ind, skal de øjeblikkelig følges til og over grænsen.

 

Fakkeltog i afmagt

Men fortvivl ikke.

 

Læs også
Indvandringskritisk parti stormer frem i Holland efter det islamiske terrorangreb

Føler man sig rigtig magtesløs over landets til stadighed forværrede tilstand og myndighedernes manglende vilje og evne til at beskytte befolkningen, så er der et middel mindst lige så virkningsfuldt som planlov og bandepakke: Fakkeltog.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…