|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Farvel til ’Fader Vor’
Af Visti Christensen
De største bønhørelser, jeg i mit liv har oplevet, er dem, jeg ordløst har bedt ud fra et hjertesuk, og ikke ud fra, om de nu også var korrekt og forståeligt formuleret ud fra en litterær, menneskelig betragtning.
Derfor er det overflødigt, når man nu for tredje gang i min levetid vil ændre på ordlyden i ‘Fader Vor’. Det er blot som at ville ændre ‘som’ til ‘der’ og at ændre en ‘kommaregel’ til to lige gyldige. Men når noget er lige gyldigt, er det stort set ligegyldigt med ændringer.
Fader Vor i kirken
Noget af det stærkeste, man kan fornemme i kirkens gudstjeneste er, når ‘Fader Vor’ bedes højt i kor. Men hvad der kan distrahere, og som gør bønnen til en strid om ord er, når hele tre generationer kan få ordrytmen ud af ’fodslag’ ved forskelligt ordvalg. Så er ulykken dobbelt. Både den personlige andagt og fællesskabets samhørighed forstyrres og hakkes i stykker. Og især da, når fællesbønnen ændres tre gange på et århundrede, og de ældre generationer helst fastholder rygmarvsoplagringen.
Teologiske petitesser
Sjovt nok er det i de højereliggende teologiske luftlag, at ønskerne om forandring fødes. Ikke blandt de almindelige kirkegængere, som efter min livslange erfaring har det bedst med vedtagne formuleringer. Men selvfølgelig kan man have en pointe, når vendingen ’helliget vorde dit navn’ ønskes ændret. Jeg hørte om et barn, som hjemme spurgte: ”Hvor sidder Guds ’vorte’”? Så biskop Wiberg havde jo da en pointe med ’helligt blive dit navn’. Jeg foreslog forgæves: ’forblive’, som dækker både være og blive.
Ude af brug
Meget vand er løbet i stranden, siden den ældgamle salmebog hed: ”Salmebog for kirke og hjem”. Og de hjem, hvor der i vor dage bedes Fader Vor, kan tælles på færre og færre hænder. Så i takt med, at også Bibelen igen forsøges nyoversat i 500-året for Reformationens indførelse i 2036, kan det for os gamle emeritusser nærmest ligne en svanesang. Et historisk mindesmærke over en tid, der ikke er mere.
Om Danmark, der er forandret til et teoretisk, kulturkristent og multikulturelt velfærdsdemokrati, som ikke forandres eller genetableres af en ny salmebog, en ny bibeloversættelse eller et nyt ’Fader Vor’.
