Europæiske værdier?

De nærtagende europæiske statschefer dånede på stribe, da USA’s vicepræsident C.D. Vance i februar 2025 erklærede, at Europas største trussel ikke kom udefra, men bestod af Europas demokratiske forfald. Men det skulle blive værre endnu. Samme år i november publicerede den amerikanske regering sin Nationale Sikkerhedsstrategi, der fastslog, at Europa havde udsigt til civilisatorisk udslettelse (civilizational erasure). De europæiske ledere, der fedter og kryber for den amerikanske præsident, når de er sammen med ham, fik nu travlt med at lægge sig på linje med de rasende medier og forsagede Trump og al hans væsen. Tysklands Kansler Merz mente, at ” de europæiske værdier ikke var værdsat i den amerikanske regering”.

Hvis man ser på kendsgerningerne, er det svært ikke at give USA ret i karakteristikken af Europa. I de seneste 50 år er Europas økonomi sakket agterud i forhold til USA. I 1980 havde de ni lande i det daværende EØF en andel af det globale BNP på 27 procent ifølge IMF. I 2025 var andelen faldet til kun 15,5 procent af det globale BNP. Medier og kommentatorer forklarede tilbagegangen med den hurtige økonomiske udvikling i Kina og Sydøstasien, som om økonomisk vækst er et nulsumsspil, en stationær lagkage, hvor der bliver mindre til de andre, hver gang man udskærer et stykke. USA’s andel af det globale BNP er i år steget lidt til 26 procent, hvilket kun beviser, at Europa er hægtet grundigt af den internationale vækst.

Til gengæld er skattetrykket i EU steget betydeligt i samme periode og andrager i dag mere end 40 procent af Unionens BNP. Danmark ligger i spidsen med et samlet skattetryk på knap 46 procent med Frankrig og Belgien lige efter med godt 45 procent. Velfærdsydelserne i EU’s medlemsstater er steget markant siden 1980 og er nu oppe på 40 procent af statsbudgettet samtidig med at både Tysklands og Frankrigs økonomier stagnerer. Ledigheden i Frankrig er nu på otte procent og i stigning. Næsten 70 000 virksomheder måtte i 2025 dreje nøglen om, og politisk er landet i kaos.

Hertil kommer EU’s voksende bureaukrati, der lammer vækst og innovation overalt i Unionen. Afviklingen af egen produktion af naturgas, olie og atomkraft har nu medført, at energiomkostningerne i EU er fire gange højere end i USA. Europæiske virksomheder flytter i betydeligt omfang deres produktion til mere energivenlige lande. Internationale investeringer suser uden om Europa. Ni af verdens største teknologivirksomheder er amerikanske. Den tiende ligger i Taiwan. De europæiske klimahysteri har også medført, at investeringer i private klimaanlæg (airconditioning) anses som klimafjendsk og samfundsskadeligt på grund af el-forbruget, som i el-biler anses for klimavenligt og solidarisk med den grønne omstilling. Medierne rapporterer, at 25 000 mennesker døde som følge af dette års mange hedebølger. Klimaanlæg i private boliger og på plejehjem kunne formodentlig have reddet mange fra varmedøden.

Europa har i mange årtier tilladt en nærmest fri indvandring af migranter fra islamiske kultursamfund i det forgæves håb, at de ville integrere sig og blive en konstruktiv del af demokrati og retssamfund. Det er ikke sket. Islam er uforenelig med folkestyret og vestlige retsprincipper. Resultatet har været parallelsamfund og såkaldte ’no go zones’, hvor sharia-loven hersker, og hvor politi, brandvæsen og sociale myndigheder ikke tør komme. Alene i Frankrig er der mere end 700 ’no go zoner’. Den islamiske indvandring har medført en bølge af sociale bedragerier, voldtægter, bandekriminalitet, mord og jødeforfølgelser. Næsten 60 procent af jøder bosat i Europa overvejer at flytte til Israel som følge af den antisemitiske bølge. Europæiske ledere ser passivt til, mens Europa er på vej til at ligne de sammenbrudte voldssamfund, migranterne kommer fra.

Båre EU og UK har udviklet sig til centraliserede formynderstater, der i stigende grad censurerer ytringsfriheden og bekæmper uønskede demokratiske bevægelser, tilmed i samarbejde med medier, politi og domstole. I Frankrig blev både Marie Le Pen fra Rassamblement National og kommunistlederen Jean-Luc Mélenchon tiltalt for at lade deres stab fra EU-parlamentet arbejde i Paris for deres MEP-medlemmer. Tiltalen mod den ufarlige Mélenchon blev dog frafaldet, men Le Pen fik en fængselsdom, der antagelig forhindrer hende i at stille op til det kommende præsidentvalg, hvor hun ellers er favorit.

I Tyskland bliver det borgerlige AFD jaget rundt i manegen af de øvrige partier i samklang med efterretningstjenesten, politiet og medierne, der arbejder på at erklære AFD for forfatningsstridigt og dermed forbudt. Strategien går ud på at isolere AFD bag en ’brandmur’ uden indflydelse i samfundet. Det moderne EU modarbejder på samme måde andre, nye, borgerlige partier, der har til formål at bekæmpe islamiseringen af Europa og forhindre den demokratiske retsstats undergang og dermed Europas civilisatoriske udslettelse, som varslet i den USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi.

EU er blevet en kompensationsforretning. Alt i Unionen er en kompensation eller erstatning for noget, man hellere ville have haft. EU-Kommissionen har i årtier kæmpet for at få Europas Forenede Stater efter amerikansk forbillede. Det var der ikke flertal for, så i stedet har man skabt noget, der ligner: Den centrale formynderstat indkapslet i et labyrintisk bureaukrati. Kan man ikke få Europas Forenede Stater, må man nøjes med Europas Centraliserede Stater.

Det er den virkelighed C.D Vance gjorde os opmærksom på i sin tale i München. ” De europæiske værdier er ikke værdsat i den amerikanske regering”, som kansler Merz bemærkede. Det har de heller ikke fortjent.

28. august 2026

Artiklen er udgivet på aamund.dk