|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Når ønsketænkning bliver ideologi
Af Søren Nørgaard
Den danske venstrefløj har altid haft et varmt hjerte. Det er sympatisk. Problemet opstår, når hjertet bliver så varmt, at det smelter dømmekraften.
For mens man travlt forklarer, at enhver kritik af islamisme er ”frygt”, ”racisme” eller ”højreekstrem retorik”, står der mennesker i Danmark, som åbent ønsker et samfund med mindre ytringsfrihed, færre rettigheder til kvinder og en religiøs lov over den danske grundlov.
Man kan naturligvis være muslim og samtidig en glimrende, fredelig og demokratisk dansk borger. Det er ikke mennesker, der skal gøres til fjender. Men islamisme – altså den politiske idé om, at religionen skal styre samfundet – er uforenelig med et frit demokrati. Det burde ikke være kontroversielt at sige.
Alligevel reagerer dele af venstrefløjen, som om problemet forsvinder, hvis man blot taler højt nok om ”inklusion”. Det svarer lidt til at invitere en termit ind i stuen og glæde sig over dens kulturelle bidrag til træværket.
Demokratiet kræver mere end gode hensigter. Det kræver mod til at sætte grænser: Grundloven skal gælde for alle. Ytringsfriheden skal gælde også, når nogen bliver krænket. Kvinders rettigheder skal ikke forhandles. Og ingen religiøs ideologi skal have særstatus over dansk lov.
Naivitet er ikke næstekærlighed. Det er blot en dårlig sikkerhedspolitik med et pænt smil.
