|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
For indeværende ruller Ida Auken som kirkeminister sit nye credo ud over det ganske kristne land. Det er nu slut med Socialdemokratiet som et parti med rødderne i sekulariseringen. Nej, Socialdemokratiet har sine rødder i kristendommen, der med den herre Kristus og apostlen Paulus har leveret det ideologiske grundlag for den socialdemokratiske bevægelse.
Det er Ida Aukens påstand, at kirken fra apostlenes dage har været bærer af demokrati og lighed. Hun finder det prægnant udtrykt i Paulus brev til Galaterbrevet 3.28, hvor det hedder “Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus.”
Og derudover ser hun sig yderligere bekræftet i påstanden om kristendommen som bærer af lighed og demokrati af Menighedsrådsloven af 1903, hvor kvinder og (andet) tyende fik stemmeret.
Så med det på plads, så er det iflg Ida Auken et naturligt skridt at tilknytte en præst til Folketinget, så tinget i sit demokratiske virke kan finde støtte og inspiration hos den kirke, der altså iflg Auken er lighedens og demokratiets indstifter og bannerfører.
Og sådan kan man jo som en ellers ubetydelig kirkeminister søge at blæse sig op til at være det demokratiske arbejdes spydspids. Der er imidlertid bare en hage ved det: det er noget bragende sludder.
Hvad angår Galaterbrevet og lighedstanken
Når ministeren på bedste fundamentalistiske vis påberåber sig Paulus Galaterbrev 3.28 som belæg for kristendommen som bærer af den moderne egalitetstanke, så er det en smart og uvederhæftig tolkning, som meget bekvemt overser, at den påståede lighed altså udelukkende iflg apostlen selv gælder de kristustroendes forening ”i Kristus”, som teksten siger.
Det kan som bekendt aldrig være en tolkning af en tekst at læse en opfattelse ind i den, som forfatteren ikke har. Det gælder i højeste grad her. Paulus har aldrig kunnet tages til indtægt for, at kvinders ligestilling, for som det hedder i 1 Korintherbrevs kapitel 14: Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden. Eller er det fra jer, Guds ord er udgået, eller er det kun jer, det er nået til?
Jeg er helt på det rene med, at jeg med mit citat bliver nøjagtig lige så fundamentalistisk som Ida Auken, men det er jo altså hende og ikke mig, der introducerer den uklædelige praksis med at slå om sig med bibelcitater. Og når hun gør det vel vidende, at hun med sit ”bevis” direkte fejllæser Paulus, så må jeg have lov at sige fra med et andet bibelcitat, der fuldstændigt afviser Aukens tolkning. Man kan ikke på nogen måde tage Paulus til indtægt for ønsket om lighed og kvinders rettigheder.
Og helt banalt, så var der på denne tid ingen, og heller ikke de Jesussøgende, der kunne have drømt om at ligestille mænd og kvinder. Så skal man læse sådant tankestof ind i den bibelske tekst, så kræver viljen til bevidst at gøre vold på evangeliets ord.
Hvad angår kirken som bærer af stemmerettens udvidelse
Menighedsrådsloven af 1903 gav stemmeret til kvinder og tyende, og det var en dramatisk udvidelse af demokratiske rettigheder og de stemmeberettigedes flok.
Men inden man nu falder i svime over den progressive statsmagt og statskirke, skal man forstå, at loven var dikteret af, at man aldrig havde kunnet få kirkens store trossamfund i skikkelse af grundtvigianere og Indre Mission til at gå med på Grundlovens løfte fra 1849 om en adskillelse af kirke og stat, hvilket selvfølgelig ville have været det naturlige i en moderne liberal stat.
Trossamfundene var imod at skulle kappe fortøjningerne til staten, fordi de vidste, at de så selv skulle udrede udgifterne til kirken i form af kirkens vedligeholdelse præstens løn mm.
Så da de ikke ville være med, fik vi i stedet en statskirke med dens forskellige og kolliderende myndigheder, der udøves af kirkeministeren på den ene side og biskopperne på den anden. Men samtidig fik vi også som et plaster på såret for den enkelte menighed de folkevalgte menighedsråd, der skulle gøre det muligt for lægfolket at opretholde en forestilling om, at kirken var deres.
Menighedsrådene er imidlertid et pseudodemokrati præget af, at de reelt ingen økonomisk magt har. Og det er blevet derefter. Menighedsrådene er lidt groft sagt befolket af tosser, der jagter deres egen dagsorden.
Hvis menighedsrådene virkelig som hævdet af Auken er et udtryk for kristendommens demokratiske væsen, så må vi bede til vores Gud og skaber om, at vi bliver forskånet for yderligere demokrati af den karat.
Socialdemokratiets rødder
For mig at se prøver Auken at skrive Socialdemokratiets historie om. Socialdemokratiet er iflg hende mindre et produkt af oplysningstiden og socialismens sekulære demokratiske bevægelser. Partiet er i højere grad en videreførsel af det spæde demokrati som det blev introduceret af Jesus med hans lære om kærlighed til næsten og Paulus med hans lære om egalitet og kønnenes ligestilling.
Det er en fortænkt tænkt gang vrøvl, som burde få traditionelle sekulært indstillede socialdemokrater til at vende sig fra hende i væmmelse. Kirken har altid været de besiddendes og derfor selvfølgelig i konflikt med alt, hvad Socialdemokratiet står for.
Ida Auken er helt gal på den. Hun har drukket af natpotten, har hun, og det har hverken hun eller Socialdemokratiet haft godt af.
Svend Lindhardt
