|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
VIVE har netop udgivet en rapport om de 61 partnerdrab, som er blevet efterforsket i Danmark fra 2017 til 2024. De kan inddeles i forskellige drabstyper. Det er hovedkonklusionen i en ny undersøgelse under ledelse af seniorforsker Mai Heide Ottosen.
Kirsten Damgaard, psykolog og sexolog
Ifølge VIVE-rapporten havde ca. en tredjedel af gerningsmændene ikke-dansk herkomst. Det tal står overfor at kun 16 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere.
Indgiftning og psykisk sygdom
Ca. midtvejs af undersøgelsesperioden, nemlig i år 2020 viste tal fra Justitsministeriet, at 24 pct. af gerningspersonerne er psykisk syge, og at 51 pct. er såkaldt “mangelfuldt udviklede”; herunder lidende af personlighedsforstyrrelser”, skriver David Holst Pinderup ( Kontrast.dk. 06.07.2026). Det er almindeligt kendt at indgiftning øger risikoen for både fysiske og mentale handicaps. Indgiftning gennem generationer, altså det forhold, at både egne forældre, bedsteforældre og oldeforældre er i familie med hinanden gennem fx fætter-kusineægteskab øger naturligvis disse biologiske risici i voldsom grad. Indvandrerbørn fylder således både i specialklasser og på specialskoler. Dårlige begavelse kan også kan være en indgang til kriminalitet pga. mangelfuld konsekvensberegning, ligesom indvandreres overrepræsentation i fængsler ofte skyldes en voldsparathed, der ikke styres.
Drabene stiger
Transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S) lancerede sit udspil til en national handlingsplan mod partnervold og -drab i juni 2022. “Det er vores ønske og ambition, at det skal rulle den nødvendige samfundsændring i gang. At ændringerne i strukturen skaber ændringer i kulturen”, udtalte hun dengang. Men planen har ikke virket for antallet af partnerdrab steg i 2025 til 16 drab, mod et forudgående gennemsnit på mindre end 10.
Nedenfor gengiver jeg fra VIVEs rapport https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2026/forebyggelse-af-partnerdrab-kraever-et-bredt-samarbejde/
Tab af kontrol og position – 50 pct. af sagerne
I den største kategori (30 sager) havde der været partnervold eller stalking forud for drabet, og der kunne iagttages en begivenhedsrække. I den type var alle ofre kvinder og næsten alle gerningspersoner mænd, som gennemsnitligt var midt i 40’erne. Det store flertal havde haft et egentligt samliv i en kernefamilie med fællesbørn, og flertallet af ofre og gerningspersoner var i beskæftigelse, da drabet fandt sted. Som sådan lignede disse par alle andre familier, bortset fra at en ganske høj andel (ca. hvert tredje par) af både ofre og gerningspersoner havde oprindelse i andre lande end Danmark.
Vedvarende vold og turbulens – 21 pct. af sagerne
Kategorien er dannet ved, at der havde været partnervold, og at man ikke kunne iagttage nogen tydelig række af begivenheder, som førte frem til partnerdrabet. Den består af 13 sager, der er karakteriseret ved social marginalisering og i nogle tilfælde også en langvarig voldshistorik. Sociodemografisk adskiller kategorien sig markant ved, at hverken ofre eller gerningspersoner var i beskæftigelse på drabstidspunktet, ved, at næsten alle ofre, men kun halvdelen af gerningspersonerne, havde dansk baggrund, og ved, at parforholdene ofte havde en løsere on-off-karakter.
Hvad med bror og fætters vold?
Bemærk endvidere at VIVE kun undersøger partnervold – fars, brødres og fætters dødsvold mod især muslimske kvinder – er ikke talt med. De små piger og unge kvinder som endnu ikke har en partner, men udsættes for seksuelle overgreb i nærmiljøet – efterfulgt af døds”ulykker” eller mere eller mindre konstruerede selvmord som storfamiliens reaktion på et forhold til en ikke-muslimsk kæreste (se eksempelvis begrebet balkonpiger) – tælles ej heller med.
I 2003 skrev jeg en artikel ”Æresdrab eller bare et jalousimord?” i fagbladet Socialrådgiveren i anledning af, at en NGO havde opgjort mindst 25 æresdrab i Danmark forinden (kulturligvis mest på kvinder). Den kan læses på www.respublica.dk. Kort fortalt er den store forskel på ”danske” og ”muslimske” hustrudrab, at der ikke står en hel storfamilie plus et nabolag og klapper, når en etnisk dansk kvinde dræbes af sin etnisk danske mand. Jeg så heller ingen etniske pakistanere til mindehøjtideligheden for pakistaner Ghazala Khan – der dræbtes i 2005 af en bror med velkoreograferet assistance fra den herboende storfamilie.
Jo flere jo mindre integration
Danmark har desværre en forhistorie med integrationstiltag der ikke virker. Forsker Pnina Werbner fra Storbritannien har for år tilbage forklaret, at mange medbragte kulturbestemte værdier forstærkes, når pågældende indvandrerkategori vokser sig stor i et område i et værtsland.
