|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den danske Højesteret gav onsdag islam i Danmark en stor sejr.
Albertslund Kommunen havde stoppet et praktikforløb for en muslimsk kvindelig lærerstuderende, fordi hun ikke ville give hånd til en mand. Kvinden klagede, og onsdag gav Højesteret hende så medhold.
Sagens baggrund
Sagen startede i 2019, da to kvindelige muslimske lærerstuderende mødte op til praktik på Egelundskolen i Albertslund Kommune.
Her nægtede de at give hånd til deres mandlige studievejleder.
I stedet lagde dederes højre hånd på venstre bryst og bøjede hovedet.
Dagen efter blev de kaldt til et møde med skolen.
Her fik de at vide, at skolen stillede som krav, at det var en betingelse for at fortsætte praktikforløbet, at de gav hånd til alle personer uanset deres køn.
Da de to lærerstuderende nægtede at efterkomme det krav, blev de bortvist med øjeblikkelig virkning.
Fik medhold i Ligebehandlingsnævnet
Begge studerende klagede over afgørelsen til Ligebehandlingsnævnet.
Her vurderede nævnet, at kvinderne var blevet udsat for såkaldt indirekte forskelsbehandling på grund af deres religion og tro.
På den baggrund blev de hver tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner.
Den afgørelse ville hverken skolen eller Albertslund Kommune imidlertid acceptere og indbragte sagen for byretten.
Herfra blev sagen sendt videre til Østre Landsret med den begrundelse, at der var tale om en principiel sag.
Skolen og kommunen fik medhold i landsretten
I sin afgørelse den 27. juni i år gav Østre Landsret skolen og Albertslund kommunen medhold.
Landsretten fastslog, at en skoles krav om, at to kvindelige muslimske lærerstuderende under et praktikforløb skulle give hånd til alle uanset køn, ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Har anket til Højesteret
Men sagen sluttede ikke her.
Den ene af de to kvindelige muslimske lærerstuderende affandt sig med Østre Landsrets afgørelse, men det gjorde den anden ikke.
Hun har med Ligestillingsnævnet som sagsøger anket dommen til Højesteret.
Det var ligeledes Ligestillingsnævnet, der i Østre Landsret førte sagen for de to kvindelige muslimske lærerstuderende.
Og onsdag gav 6 ud af 7 dommere i Højesteret kvinden medhold.
I retten er det Ligebehandlingsnævnet, som har ført sagen mod Albertslund Kommune på vegne af kvinden.
De var enige om, at håndtrykskravet var objektivt begrundet i det saglige formål at sikre ligebehandling af kønnene, og at det var ’et hensigtsmæssigt middel’.
Spørgsmålet for Højesteret var, om kommunen havde bevist, at kravet også var ’et nødvendigt middel’ til at sikre skolens og kommunens mål om ligebehandling mellem kønnene. Det mener Højesteret ikke, at kommunen har bevist. Blandt andet mener retten ikke, at skolen på mødet i rimeligt omfang sammen med kvinden afsøgte mulige alternativer – herunder hilsemåder uden håndtryk. (ritzau)
Desværre afslører det, at Højesteret ikke har forstået, hvad det dybest set drejer sig om., når en muslimsk kvinder nægter at give hånd til en mand.
Muslimsk kvinde må ikke røre en fremmed mand
Sagens kerne er, at fundamentalistiske muslimer siger nej til at give hånd, fordi de ikke deler det danske samfunds grundværdier.
Hos disse muslimer er der to begrundelser for at nægte at give hånd:
Den ene er, at en kvinde ikke må trykke hånd med en fremmed mand.
Kvinden tilhører én mand – typisk ægtefællen eller faderen. Det fremgår af Koranen (Sura 4:34) Manden kan bestemme over kvinden og slå hende om nødvendigt.
Hvis hun kommer i berøring med en fremmed mand, rammer det hendes og familiens ære. Et håndtryk er en sådan kropslig berøring.
Det skal også sikre, at de børn hun føder, er mandens børn og dermed muslimer.
I islam tilhører børnene manden. Den muslimske far kan sikre, at børnene bliver muslimske.
Muslimsk mand må ikke røre en vantro dansker
Men der er også en anden muslimsk begrundelse for ikke at give hånd. Den kommer ind i billedet, når en mandlig muslim skal hilse på en ikke-muslim – altså en vantro.
For en fundamentalistisk muslim er en vantro dansker lavere rangerende og uren. Det kan føre til, at en mandlig muslim nægter at give hånd til såvel en kvinde som en mand, der er en dansk/vantro.
Det har man oplevet i forbindelse med kravet om at give hånd, år man bliver dansk statsborger.
Det kan godt være, at denne muslim hilser venligt. Men det gør han så ved at lægge sin hånd på brystet – uden at røre ved den vantro.
Den inderste kerne i debatten
Danmark er et sekulært samfund, der har gjort op med religiøs styring. Vi har religionsfrihed, men religion er en privat sag, der ikke skal blandes ind i samfundets indretning.
Kravet om at give hånd på skoler og andre offentlige institutioner samt i forbindelse med tildeling af statsborgerskab er en prøve på, om man indordner sig under danske grundværdier.
Derfor skal det være et krav, ligesom det bør være et krav, at man ikke bære religiøse (eller politiske) symboler, når man arbejder i den offentlige sektor om en skole, hospital eller lignende.
Man betragter ikke mænd som højerestående end kvinder. Og man betragter ikke muslimer som højerestående end ’vantro’.
Dette signaleres med håndtrykket. Håndtrykket drejer sig altså om mere end nogle simple krav til høflighed i Danmark – selv om almindelig høflighed også er en del af det.
Ligesom det signaleret med frihed for religiøse symboler og handlinger i det offentlige rum.
Dette er den inderste kerne i debatten om håndtryk. Men denne kerne synes Højesteret ikke at have opdaget.
Og sålede får islamiseringen lov til at fortsætte.
De to muslimske lærerstuderende fik praktikplads på en anden skole. De er i dag færdiguddnnede og har job som lærere. (Jyllands-Posten)
