Mette F. vil gerne have en kongelig orden – men socialdemokratiske to kronprinser er uenige i den principielle sag

Getting your Trinity Audio player ready...

 

“Ordner hænger man på idioter”.

 

De ord har mangen en socialdemokrat citeret gennem årene.

 

Ordene stammer fra en sang skrevet af P. A. Heiberg i 1790.

 

Ordener hænger man paa Idioter,
Stjærner og Baand man kun Adelen gier,
men om de Mallinger, Suhmer og Rother
man ej et Ord i Aviserne ser.
Dog, har man Hjærne,
kan man jo gjærne
undvære Orden og Stjærne.

 

Heiberg var en oprørets mand. Helt i Oplysningstidens ånd mente han, at mennesker skal bedømmes på det, de kan.

 

Nu kan socialdemokrater sige ja tak til en orden

Siden Staunings dage har socialdemokrater sagt nej til til ordener fra Kongehuset.

 

Men nu har tiden ændret sig.

 

På et gruppemøde har Socialdemokratiet besluttet, at det for fremtiden er helt i orden at sige ja tak, hvis man får tilbudt en orden.

 

På gruppemødet støttede finansminister Nicolai Wammen statsminister Mette Frederiksens nye holdning. Han fik følgeskab af socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, Marie Stærke og Mogens Jensen.

 

Og de endte med at få deres holdning vedtaget i gruppen.

 

Men det skete ikke uden sværdslag.

 

Flere fremtrædende gruppemedlemmer talte kraftigt imod.

 

En af dem var justitsminister Peter Hummelgaard. Det skriver EkstraBladet.

 

Wammen og Hummelgaard betragtes som konkurrenter til at afløse Mette Frederiksen, hvis hun forsvinder som partiets formand og statsminister.

 

Hummelgaard fik støtte fra udlændingeminister Kaare Dybvad Bek, samt Frederik Vad og Anders Kronborg, skriver avisen.

Efter mødet sagde Mette Frederiksen til ritzau:

“Det bliver sådan herfra, at det er op til den enkelte socialdemokrat, om man ønsker at tage imod det. Tiden er en anden, end den var for 100 år siden, hvor den tradition blev fastlagt”.

 

Det er under et år siden, at debatten sidst blussede op i Socialdemokratiet. Men dengang blev debatten lagt død.

 

Dengang sagde det nyvalgte folketingsmedlem Frederik Vad, som er tidligere formand for DSU, at han ikke skulle være en del af “ordenskapitlet”, skriver ritzau.

På et gruppemøde havde han ifølge A4 Medier valgt “Admiralens Vise” som dagens sang. Sangen latterliggør modtagelsen af ordener, da admiralen i sangen trods ringe evner ender “med kors og bånd og stjerner på”.

 

Modstanden mod ordener stammer oprindeligt fra Påskekrisen i 1920, hvor kong Christian 10. forsøgte at afsætte den daværende regering.

 

Daværende formand og statsminister Thorvald Stauning (S) kaldte det overfor Politiken i 1930 for “en ejendommelig levning fra fortiden”, der “har et komisk skær over sig”, ifølge ritzau.

 

Spørgsmålet om et internationalt topjob til Mette Frederiksen er blusset op igen.

 

Formanden for Rådet i EU træer tilbage til sommer. Op Mette Frederiksen bliver nu nævnt som en mulig afløser.

 

Charles Michel har sagt, at han vil træde tilbage som formand for Det Europæiske Råd, så han kan stille op som medlem af Europa-Parlamentet. Den belgiske politikers mandat udløber i november, men valget til Europa-Parlamentet er fastsat til juni.

 

Derfor kan en ny dansk statsminister og formand for Socialdemokratiet komme på tale til sommer.

 

Det kan så blive en enten med eller uden ordener.

 

Del på Facebook