|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den sociale kontrol er udbredt i muslimske parallelsamfund, hvor man vogter på hinanden og irettesætter dem, der ikke overholder de islamiske normer. Nu fortæller nitten fagfolk anonymt om deres erfaringer i bogen ‘Berøringsangst. Vidnesbyrd om et islamisk normpres, som fagfolk slår sig på hver dag’.
Muslimer må ikke blive for danske
Gymnasielæreren ‘Søren’ fortæller, at ordet ‘dansker’ er et udbredt skældsord blandt de muslimske elever. Der skete på gymnasiet en segregering mellem klasser med danskere og klasser med muslimer. En elev fortalte læreren, at han blev drillet af de andre muslimske elever, fordi han gik i en danskerklasse. Hvis en tosproget blev anset for ikke at være muslimsk korrekt, kunne han blive irettesat med kommentarer som: “Er du ved at blive dansker eller hvad?”
Da Ida Auken i december 2025 besøgte Ørestad Gymnasium, blev hun afbrudt af en ung mand, der fastslog, at koranen står over grundloven. Mænd og kvinder må ikke røre hinanden, og alle, der ikke forstår koranen bogstaveligt, er syndere. Efter timen fortalte to unge mænd, at det havde været en fejl, at de havde givet hende hånden. En tørklædeklædt pige kom hen til Ida Auken og sagde, at hun heller ikke giver hånd til mænd. Hendes forældre giver hånd til folk af det modsatte køn, og hendes mor går ikke med tørklæde, men: “De er også alt for integrerede!”
Roza oplevede som tilsynsførende på et krisecenter, at der blandt kvinder med udenlandsk baggrund skete en udelukkelse af dem, der søgte at indgå i det danske samfund og opnå uafhængighed. Normen var, at man skulle være så lidt dansk som muligt. En pakistansk kvinde læste til sygeplejerske og forsøgte at lære sin datter danske værdier og traditioner. De andre kvinder hånede hende og spurgte, “om hun troede, at hun nogensinde ville blive dansk”.
Myndighedspersonen ‘Verner’ siger, at ordet ‘danskere’ bruges som et skældsord, og ikke kun blandt de unge. For at opretholde et parallelsamfund var det vigtigt, at de muslimske traditioner efterleves.
Tolken ‘Salma’ fortæller, at muslimske forældre er bange for, at deres børn skal blive ‘forurenede’ med danske værdier. Mange muslimske børn er vokset op med vold i hjemmet, hvorfor deres forældre er bange for, at det bliver opdaget og at børnene bliver tvangsfjernet. Datteren må ikke blive for dansk, og forældrene søger at isolere deres muslimske børn fra det omgivende danske samfund ved at køre dem til og fra skole eller forlange, at de går direkte hjem. Mange undlader at handle i supermarkeder, eftersom de er ‘forurenede’ med alkohol, svinekød og gelatineholdige varer. Børn ned til 8-9 år er vant til omhyggeligt at undersøge slikposernes ingrediensliste for gelatine.
Mustafa Sayegh fortæller om en 17-årig muslimsk pige, der drømte om at blive Falck-redder. Hun blev imidlertid presset til at blive gift og blev isoleret i en lejlighed med tre børn. Den sociale kontrol er generelt blevet værre, mener Sayegh.
Sihaam Mahamoud kom som niårig på genopdragelsesrejse, fordi hun ifølge sin mor var blevet for dansk. Hun færdedes på Nørrebro i t-shirt og jeans, og familiemedlemmer kritiserede, at hun talte dansk i stedet for somalisk. Hendes mor havde ellers selv som barn været udsat for social kontrol. Hendes storebror holdt øje med hende i skolen: Hun skulle gå tildækket og måtte ikke have kontakt med drengene. Da hun ikke adlød, blev hun sendt på genopdragelsesrejse i Somaliland og tvangsgift dernede. Nu sendte hun sin egen datter på genopdragelsesrejse.
Sihaams oplevelser med social kontrol i skolen
Hjemkommet fra Somaliland kom Sihaam Mahamoud ind i en 5. klasse i Danmark. Kønnene var adskilte, og der var et hierarki blandt pigerne: øverst var de tyrkiske piger, så de arabiske, kurderne og nederst Sihaam som somalier. Der blev holdt øje med, om man var tildækket, hvem man var sammen med, og om der var svinekød i madpakken. De andre fastede under ramadanen og mødte hende med kommentarer som: “Hvorfor faster du ikke? Skammer du dig ikke? Du ender med at brænde i helvede.” I idrætstimerne skulle de en dag lægge sig på gulvet, hvorefter en person skulle rulle hen over de andre. De muslimske piger sagde til Sihaam: “Hvorfor lader du de der klamme danske drenge rulle over dig. Det er jo ulækkert. Har du ingen skam?”
De muslimske drenge og piger aftalte indbyrdes, hvilke valgfag, de ville følge. Der var således ikke nogen større etnisk blanding af elevsammensætningen. De muslimske elever var ligeledes sammen om ikke at ville se filmen Da Vinci Mysteriet, der blev anset for at være blasfemisk. De blev derfor sat til at lave lektier i et andet lokale, mens klassens ikkemuslimske elever så filmen.
Intern justits blandt muslimer
Arbejdstilsynet besøgte i maj og juni 2023 en skole i Kolding, hvor ansatte kunne fortælle, at religion bliver brugt som redskab til social kontrol og mobning mellem eleverne. De ansatte oplevede blandt andet “en truende, aggressiv og intimiderende adfærd, trusler og verbale krænkelser som for eksempel at blive kaldt “luder” og “racist” og at blive mødt med tilråb som “jeg slår dig ihjel” og “jeg har en kniv i tasken”.”
Skolelederen bakkede de ansatte op i Jydske Vestkysten: “De holder øje med, hvad man må og ikke må under ramadanen og er nærmest det, man kalder et ‘haram-politi’.” Hun tilføjede, at tendensen til at agere haram-politi er taget til og er blevet mere højlydt. Som følge af skolelederens udtalelse fik hun en irettesættelse af forvaltningen, men som skolelæreren ‘Maya’ fastslår, så fortalte skolelederen jo bare sandheden. ‘Maya’ har selv iagttaget, hvordan eleverne kontrollerede, hvad de andre elever spiste, for mange fødevarer var ‘meget haram’. Man måtte ikke have kærester eller drikke alkohol, og under ramadanen måtte man ikke høre musik.
Mustafa Sayegh, der har været skolebestyrelsesformand på samme skole, fortæller, at arbejdstilsynet i deres rapporter bemærker, at elever i de ældre klasser “opfører sig verbalt grænseoverskridende og respektløst over for lærere og andre elever, og at det også jævnligt resulterer i voldelige sammenstød mellem elever. Desuden fremgår det, at en gruppe elever fører kontrol med deres kammeraters madpakker og med, om de overholder ramadanen.”
I sin egenskab af formand for Foreningen Frafalden får Mustafa Sayegh henvendelser om social kontrol. En folkeskolelærer fra Aarhus fortalte, at drengene i klassen var meget kontrollerende over for pigerne, især under ramadanen.
Ifølge frivilligechef Kefa Abu Ras er den sociale kontrol også rykket online. I lukkede grupper på Telegram deles der billeder af ‘dårlige piger’, såsom piger uden tørklæde, piger med en dansk kæreste, eller piger, som har sendt et nøgenbillede til en kæreste. Billederne deles i online-gruppen med pigens navn og adresse.
Folkeskolelæreren ‘Maya’ har flere gange oplevet muslimske drenge forsvare familiens ære. En dag fik hun således pludselig afbrudt sin undervisningstime, da en ophidset 13-14-årig dreng styrtede ind ad døren og gik målrettet hen til en jævnaldrende dreng i klasselokalet, slog ham og råbte, at drengen havde kaldt hans søster for “en fucking luder”. Der var mange lignende episoder, og det gjaldt om at holde hinanden på plads.
Udspionering og brud på tavshedspligten
Mange muslimske chauffører, der bringer varer ud eller kører med passagerer, holder øje med bestemte personers færden. Af samme årsag vælger eksempelvis myndighedspersonen ‘Verner’ ikke at bestille varer fra blandt andre nemlig.com. Han fortæller om en 17-årig palæstinenser, der havde en dansk kæreste. Da han var den ældste søn af en imam, blev han smidt ud hjemmefra i flere måneder, men taxachauffører holdt øje med ham og fortalte faren om hans færden.
Tolken ‘Salma’ sad i et venteværelse på Hvidovre Hospital, fordi hun ville have foretaget en abort. Nervøst bemærker hun en kvindelig arabisk medarbejder og senere en arabisk læge fra samme minoritetsmiljø, som hun selv stammer fra. Han genkendte hende tilsyneladende, og hun tænkte foruroliget: “Er det ham, der skal operere mig? Skal han sidde og læse min journal?” Kort efter fik hun en besked fra en araber i familie med den kvindelige medarbejder; han ville vide, hvad hun lavede på hospitalet. Ifølge ‘Salma’ er der ingen respekt for tavshedspligten, der brydes konstant. Hun nævner et andet eksempel: Et familiemedlem kom på psykiatrisk afdeling, hvor der var en landsmand ansat. Kort efter begyndte folk at skrive til ham: “Hvad så? Er du okay? Jeg hører, at du ligger på psykiatrisk”.
Truet til ikke at sladre og voldelig afskrækkelse
Integrationsekspert Henrik Kokborg sammenligner de multikriminelle familieklaners metoder med den italienske mafia. Når en kriminel opgave skal udføres, lader de folk uden for familie tage den største risiko. Det kan for eksempel dreje sig om skyderi på åben gade eller trusler mod en hel slægt. Ingen tør gå til de danske myndigheder, da straffen kan være hård og brutal. Kokborg fortæller om et offer, der var blevet kørt ud i en skov og gennembanket, fik brækket armen, klædt nøgen, ydmyget og fotograferet. Offeret kunne ikke tage på sygehuset med den brækkede arm, for så ville politiet blive involveret, så han måtte betale en læge i parallelsamfundet en høj pris i kontanter for at behandle ham.
Folkeskolelæreren ‘Maya’ fortæller, at der blandt de muslimske børn er en benægtelseskultur. De dækker over hinanden og bliver bakket op af deres forældre.
Frafald er forbundet med en sikkerhedsrisiko
Sihaam Mahamoud flyttede hjemmefra som 20-årig. Hun brød med det somaliske miljø og dets sociale kontrol, for nu ville hun vælge friheden og en uddannelse. Politiet vurderede, at hendes sikkerhed var i fare og flyttede hende til et safe house. Hun har boet i tre forskellige safe houses inden hun kunne flytte hen til det sted, hvor hun nu bor alene. Hendes venner er fortrinsvist etnisk danske. Andre har brudt kontakten med hende, fordi det nu er blevet haram at se hende, og de frygter, at der skal sprede sig et rygte i deres familie. Flere lever et dobbeltliv, hvor de udadtil opfører sig som troende muslimer, men privat ikke efterlever de islamiske normer. Nogle tager skridtet og forlader islam ved at gå under jorden og skifte navn.
Mustafa Sayegh er formand for Foreningen Frafalden. I muslimske kredse er det generelt yderst kontroversielt at forlade islam, som han selv har gjort. Det medfører bagvaskelse, social udstødelse og trusler. De mest radikale muslimer mener, at frafald bør medføre dødsstraf. Mange undlader derfor at fortælle nogen, at de har forladt islam.
Eftersom frafald har så voldsomme konsekvenser, ønsker de moderate muslimer, der ikke tager islam så alvorligt, at undgå en konfrontation med de mere bogstavtro muslimer. De vil ikke fremstå som ikkemuslimer og tør derfor ikke sige de mere radikale imod. Derfor kan få muslimer styre en større gruppe uden at møde modstand.
