Valget i Ungarn betyder svækket Rusland og stærkere folkeligt EU: Petér Magyar vandt en jordskredssejr over Viktor Orbán

Peter Magyar vandt i går en jordskredssejer over Viktor Orbán ved valget til Ungarns parlament
Getting your Trinity Audio player ready...

 

Efter 16 år ved magten er det slut med Viktor Orbán som Ungarns premierminister.

 

Hans udfordrer Péter Magyar og hans centrum-højre parti Tisza vandt en jordskredssejr.

 

Peter Magyar var i flere år med i toppen af Orbáns parti Fidesz og tæt allieret med Orbán. Men i 2024 brød han ud og dannede sit eget parti. I går fik de massiv opbakning fra ungarerne.

 

Det kan få store konsekvenser ikke kun for Ungarn men også for EU, USA og Rusland.

 

På flere områder vil Magyar fortsætte Orbáns politik. Det gælder for eksempel den stramme udlændingepolitik.

 

Men på andre områder kan der ske store ændringer.

 

Péter Magyar sikrede sig et flertal på to tredjedele af pladserne i parlamentet. Det er et flertal, der gør det muligt at gennemføre grundlæggende ændringer i Ungarns forfatning.

 

Magyar og hans parti har tydeligt tilkendegivet, at han vil arbejde for, at Ungarn bliver langt mere mere orienteret mod EU – og langt mindre mod Rusland.

 

Der var da også store lykønskninger til Magyar fra Zelenskyj, Ursula von der Leyen, Mette Frederiksen og flere andre europæiske ledere.

 

De håber, at Magyars valgsejr  vil betyde, at Ungarn ikke længere vil blokere for EU’s 90 mia. store lån til Ukraine. Ukraine håber også, at Magyars valgsejr vil betyde, at landet hurtigere kan blive medlem af EU. 
Men det vides ikke med sikkerhed, hvordan den konkrete udenrigspolitik bliver.Magyar har sagt, at Ungarn ikke kommer til at yde hjælp til Ukraine med penge og våben. Og Ukraines medlemskab af EU skal til folkeafstemning i Ungarn. 

Magyar har en stor udfordring i forholdet til Rusland. Ungarn får en stor del af sin energiforsyning fra Rusland. Det kan ikke ændres fra den ene dag til den anden. Derfor giver det Rusland store muligheder for at gøre livet særdeles svært for Ungarns nye regering.

 

 

‘Systemskifte’ i Ungarn

Mange ungarere oplever, at Ungarn er blevet et mere ufrit land at leve i, og adskillige er flyttet til Vesteuropa. Mange af dem er folk med uddannelser, som Ungarn har brug for. Dem håber Magyar, at han kan få tilbage til Ungarn.

 

Magyars tilhængere taler ikke kun om et regeringsskifte i Ungarn, men snarere om et “systemskifte”.

 

Med deres flertal på 2/3 af pladserne i parlamentet kan den nye regering afvikle det magtsystem, som de siger, Orbán har opbygget.

 

Orbán kritiseres for at have indsat loyale støtter i forfatningsdomstolen, justitsministeriet og de organer, der regulerer medierne. Og de kan nu udskiftes.

 

Der er også lagt op til, at Magyar vil anlægge sager om korruption mod dele af magteliten omkring Orbán og hans velhavende venner.(BILD)

 

Han talte i sin sejrstale direkte om forræderi.

 

Hvad siger Trump og Putin?

Trump vil blive sandsynligvis rasende, skriver BILD: Med Orbán havde han et symbol på den internationale højrefløj i Europa. Trump beundrede Orbán for hans fire valgsejre og 16 år ved magten.

 

Putin syder sandsynligvis af raseri, skriver BILD: Han mister sin trojanske hest i EU. Og han måtte i går lytte til ungarere, der råbte “Russerne ud!”. Putin frygter også mere støtte til Zelenskyj i Ukraine-krigen.

 

Første rejse til Polen

Ungarns første udlandsrejse bliver sandsynligvis til Warszawa.

 

Polen og Ungarn har tætte bånd, og er to nationer, der aldrig har været i indbyrdes krig. Det er også to nationer, der gennem historien har kæmpet indædt mod Rusland. Dette historiske venskab har dog lidt under Orbáns bånd til Kreml. Derfor ønsker Magyar sandsynligvis som noget af det første at genoprette venskabet med Polen.

 

Går Orbán nu på pension?

Han lød ikke sådan fredag ​​aften. “Vi vil fortsætte med at kæmpe i opposition,” annoncerede han søndag aften. Med “vi” mener han formodentlig Fidesz-partiet, som han var med til at stifte i 1988. Det har ikke haft nogen anden leder end ham selv siden 1993.

 

Men det lød også til, at Orbán ville være en fair oppositionsleder.

 

Han stillede ikke spørgsmål ved valgresultatet som nogle frygtede. Og han var hurtig til at ønske Magyar til lykke med valgsejren.

 

 

Del på Facebook