Nato forbindes normalt med et forsvarssamarbejde mellem nationer med samme kulturelle grundlag på begge sider af Nordatlanten.
Der af navnet North Atlantic Treaty Organization, NATO.
Ikke desto mindre er det et faktum, at et muslimsk land ved Middelhavet har afgørende magt og indflydelse i Nato.
Tyrkiet blev sammen med Grækenland medlem af Nato i 1952 tre år efter oprettelsen i Washington i 1949, og hvor det af traktaten fremgår, at alle beslutninger skal træffes i enstemmighed.
Tager Nato som gidsel i et sammenstød med islam
Det betyder blandt andet, at Tyrkiet som et religiøst og kulturelt fremmedelement i Nato har magt til at blokere for de beslutninger, som de nuværende øvrige dengang 28 Nato-medlemmer måtte blive enige om.
Således er det nu ene alene Tyrkiet, der blokerer for Sveriges optagelse i forsvarsunionen, og fastholder Erdogan sit nej, har Sverige ikke en chance for at blive medlem af Nato.
Det sker blandt andet med henvisning til Koranafbrænding og tilstedeværelsen af kurdere i Sverige.
Og det er ikke første gang, det problem er opstået.
Blokerede også for Anders Fogh Rasmussen
Da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2009 lagde billet ind som afløser for den afgående generalsekretær i Nato, hollandske Jaap de Hoop Scheffer, nedlagde Tyrkiet veto.
Det skete med henvisning til Fogh Rasmussens forsvar for ytringsfriheden under Muhammedkrisen i 2005 og ligeledes med henvisning til, at Danmark dengang husede den kurdiske Roj TV-station.
Endnu 24 timer inden den officielle udnævnelse af Fogh Rasmussen skulle finde sted den 4.april, fastholdt Erdogan sin modstand.
Det hele løsnede sig først i sidste minut, efter at først USA’s daværende præsident Barack Obama, havde forsøgt at mægle.
I forlængelse af Obamas mæglingsforsøg fortalte en europæisk udenrigsminister den britiske avis Observer, at Tyrkiet endeligt gav sig, da det blev lovet medlemskab af Det Europæiske Forsvarsagentur.
Dermed opnåede Erdogan også at få en øget indflydelse på EU’s forsvarsanliggender samtidig med, at han i forvejen i realiteten bestemmer, hvad der skal ske i NATO.
Forsøger nu at spille Sverige og Finland ud mod hinanden
Under et TV-transmitteret møde med yngre vælgere sagde Erdogan i går søndag ifølge det franske telegrambureau AFP, at det ikke er utænkeligt, at Finland kan blive medlem af Nato.
”Om nødvendigt kan vi give et andet svar, når det gælder Finland. Sverige vil blive chokeret, når vi giver et andet svar til Finland,” lød det fra den tyrkiske præsident.
Hidtil har Erdogan fastholdt, at begge de nordiske lande ikke skal optages som medlemmer af Nato, da de i deres ansøgninger har kørt parløb samt at Finland i lighed med Sverige også huser, hvad Erdogan kalder kurdiske terrorister.
Nu forsøger han åbenbart på denne måde at få en kile ind mellem Sverige og Finland.
Erdogan – alene og uovervindelig
Hvis det ungarske parlament som forventet i næste uge godkender Sverige og Finland som kvalificerede ansøgere, står Erdogan alene og alligevel uovervindelig tilbage som modstander af svensk og finsk Nato-medlemskab.
Med forholdene omkring Fogh Rasmussens besættelse af stillingen som generalsekretær for Nato in mente, bliver det både interessant og formentlig uhyggeligt at se, hvad Erdogan kræver og måske får til gengæld for at lukke Sverige ind i Nato.
Men det vil formentlig først blive opklaret efter præsidentvalget i Tyrkiet den 14. maj.
Indtil da har Erdogan et indenrigspolitisk behov for at fremstå som den stærke mand, der svinger taktstokken over de vantro Nato-lande.
Kilder til denne artikel:
https://www.theguardian.com/world/2009/apr/05/nato-eu-denmark-turkey
https://www.france24.com/en/live-news/20230129-erdogan-says-finland-may-join-nato-without-sweden
