Den kendte franske journalist Ophélie Meunier er blevet truet på livet og har fået politibeskyttelse, efter at hun har lavet et TV-program om islamister i den nordfranske by Roubaix. Programmet blev sendt af TV-kanalen M6.
En advokat, der leverede informationer til brug for TV-udsendelsen, er ligeledes blevet truet på livet.
Roubaix i Nordfrankrig har knap 100.000 indbyggere. Det er den fattigste by i Frankrig, og den har et stor muslimsk mindretal. Der er mange moskeer og mange radikale muslimske prædikanter og miljøer.
På nogle cafeer kan kvinder overhovedet ikke komme. På andre kan man opleve, at kønnene sidder adskilt.
I butikker kan man se tøjdukker, der mangler øjne, næse og mund. Det skyldes, at det for radikale muslimer kun er Allah, der må sætte ansigter på mennesker.
De ansigtsløse dukker breder sig i takt med, at islamiseringen af Roubaix forstærkes. Den islamistiske propaganda breder sig i moskeerne og andre steder. Der er boglader, hvor man for eksempel kan finde bøger om stening som straf for utroskab. Vel at mærke stening af utro kvinder.
Islamistisk vold er blevet en del af dagligdagen
I Frankrig ved man af erfaring, at dødstruslerne mod Ophélie Meunier og hendes samarbejdspartner, advokat Amine Elbahi, skal tages særdeles alvorligt.
Alle i Frankrig har i skarp erindring, hvordan islamister ved en stribe lejligheder har gennemført terroraktioner. Mest kendt er terrorangrebet på Charlie Hebdo hvor en stribe medlemmer af redaktionen blev dræbt. Det var terroristernes hævn for, at bladet havde offentliggjort Muhammed-tegningerne.
En række andre franske journalister og tegnere lever under beskyttelse og i skjul, fordi islamister truer med at slå dem ihjel.
Den islamistiske vold og hadpropaganda er blevet en del af dagligdagen i Frankrig.
Truslen fra islamister
Den Korte Avis har gennem de senere år omtalt den lange række af islamiske trusler mod frihed, demokrati og ligestilling i Frankrig.
I 2020 blev skolelæreren Samuel Paty myrdet, fordi han viste Muhammed-tegningerne til sine elever som et led i undervisningen.
Samme år eksploderede den 16-årige franske gymnasiepige Mila på Instagram, da hun var blevet udsat for kvindefjendske og antifranske skældsord fra muslimer.
Hidsigt svarede hun: ”Jeres religion er noget lort.”
Siden har hun måttet leve under daglig politibeskyttelse – med en permanent dødstrussel hængende over hovedet.
En terrorplan hver måned
Frankrigs muslimske befolkning er vokset voldsomt, og den viser i stigende grad sin magt.
Stadig flere muslimer har taget radikal islam til sig og promoverer den mere og mere aggressivt i det franske samfund. Muslimske parallelsamfund vokser sig større, stærkere og mere selvbevidste.
Efter terrorangrebet i det berygtede belgiske ghettoområde Molenbeek i 2016, sagde den daværende franske boligminister Patrick Kanner, at der efter hans vurdering var hundredevis af boligområder i Frankrig, der begyndte at ligne Molenbeek.
Ifølge indenrigsminister Gérald Darmanin afslører de franske myndigheder i snit en terrorplan hver måned! Der er helt overvejende tale om islamistisk terror.
Islamisk tørklæde
Men problemet handler langt fra kun om terror. Mere generelt vinder fundamentalistisk, Koran-tro islam mere og mere frem i landet. Flere og flere områder og kvarterer styres af radikale islamiske kræfter, og flere og flere muslimer følger de fundamentalistiske regler i dagligdagen.
Roubaix er et meget tydeligt og meget deprimerende eksempel. Men der er tale om en udvikling, der har vokset sig stadig bredere.
Et eksempel: I 2003 sagde 24 procent af de muslimske kvinder i Frankrig, at de bar tørklæde eller slør, som man kalder det i Frankrig. I 2019 var dette tal steget til 31 procent. Også de lange muslimske kjoler kaldet jilbab er blevet populære. En slags forlængelse af tørklædet, så mere af kroppen bliver dækket til.
Dette er ikke bare et individuelt valg. Mange steder har islamisterne en stærk kontrol med lokalsamfundet, og med denne kontrol lægger de enormt pres på deres trosfæller for at indordne sig under de radikale ideer og tage dem til sig i dagliglivet.
Især blandt unge muslimer – under 35 år – er der stadig flere, der ser shariaen som deres lov frem for de almindelige, verdslige franske love. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse fra Institut Montaigne.
Det drejer sig om politik: et islamisk samfund styret af shariaen
Den radikale islam, der breder sig i Frankrigs muslimske parallelsamfund går ofte under navnet salafismen.
Youssef Chiheb, der underviser på universitetet i Bobigny, forklarer, at dette nu ikke længere drejer sig så meget om religiøse traditioner, som er medbragt fra hjemlandet. Nu er der tale om et tydeligt politisk budskab: Man viser, at man ønsker et islamisk samfund, styret af shariaen. (Le Figaro)
Denne udvikling viser sig på mange måder. Kvinder, der ikke må gå på café. Kvinder, der henvises til at sidde på særlig pladser, hvis de får adgang til en café eller en restaurant. Dukker, der ikke har nogen ansigtstræk, fordi kun Allah kan give mennesker et ansigt. Boglader, hvor man kan finde lovprisning af stening som straf for utro kvinder. Osv.
Gennem det hele løber et afgørende islamisk skriftsted som en rød tråd. Koranen sura 4:34: ”Mænd står over kvinder.” Dette er et fundamentalt princip i den islamisering, der foregår i det franske samfund.
Samtidig banker den radikale islam fast, at dagliglivet helt ned i detaljen skal leves efter radikale islamiske forskrifter.
På nogle arbejdspladser kan man opleve muslimske ansatte, der beder kolleger om at overtage deres arbejde, fordi de skal bede.
Historikeren Guylain Chevrier fortæller i Le Figaro om en arbejdsplads, hvor en gruppe muslimer bad deres kolleger om at respektere deres religion ved at undlade at spise svinekød, mens de så på det!
En modig kvinde i et land med ganske alvorlige problemer
Spændingerne i det franske samfund vokser sig stadig større. Når som helst kan der opstå eksplosioner.
Roubaix er et af de områder, hvor der er høj eksplosionsfare. Og Ophélie Meuniers TV-program ”Zone interdite” er et af de medier, der kan bidrage til at udløse en eksplosion.
I Frankrig brystede man sig engang af, at etniske og kulturelle forskelle ikke havde den store betydning i det franske samfund. Alle borgere var slet og ret franskmænd – og så var den ikke længere.
Den tankegang er der færre og færre franskmænd, der abonnerer på i dag. Dramatiske kultursammenstød, lukkede parallelsamfund, massiv kvindeundertrykkelse og eskalerende voldsudgydelser har gjort en ende på den.
Frankrig er røget af hængslerne. I Voltaires hjemland, der brystede sig af sin tradition for ytringsfrihed, er en TV-journalist som Ophélie Meunier truet, fordi hun har lavet journalistik, der ikke behager de radikale islamiske miljøer.
En modig kvinde i et land med ganske alvorlige problemer.
